PDF Udskriv

Gruppemetode - en metode til ledelse af grupper


Arbejdet med grupper er meget aktuelt både på det sociale- og det sundhedsfaglige område. At arbejde med grupper kræver grundige overvejelser om, hvilke metoder der skal anvendes -eksempelvist i arbejdet med både børn, familier, misbrugere, ældre, fysisk og psykisk handicappede samt inden for aktivering.

I arbejdet med grupper er det grundlæggende formål at finde og mobilisere gruppens ressourcer og sætte fokus på samspillet i gruppen. Det stiller krav til de fagpersoner, som skal lede en gruppeforløb fra start til slut.

Albatros har mange års erfaring i arbejde med grupper, og denne erfaring har vi omsat til et kursusforløb i gruppemetode med stor fokus på praksis.

Udbytte
Gennem Albatros’ kursus i gruppemetode vil du blive præsenteret for både teoretiske overvejelser i arbejdet med grupper, og vi vil især arbejde med metoder, der tager sit afsæt i den aktuelle praksis for jer som deltagere.

Kurset vil give dig et solidt afsæt for enten selvstændigt eller sammen med en medgruppeleder at iværksætte og gennemføre et gruppeforløb. Du vil være fortrolig med rollen som gruppeleder.  Og du vil kunne arbejde med gruppen, gruppens forskellige faser og de muligheder for udvikling der hermed opstår. 

Målgruppe
Målgruppen for kurset er fagpersoner, der arbejder med grupper i deres hverdag eller har et ønske om at arbejde med grupper.

Opbygning
I undervisningen vil vi veksle mellem teoretiske oplæg, diskussioner, praktiske øvelser samt refleksion i plenum. Erfaringer fra praksis bliver løbende bragt i spil som en naturlig del af både den fagpersonlige og den faglige udvikling.

I undervisningen vil vi sætte fokus på:

Fælles sprog, forskellige gruppetyper og opstart af gruppeforløb
•    at skabe fælles bevidsthed og referencer
•    opstarten af et gruppeforløb
•    forskellige former for gruppetyper

Faser i grupper, roller, normers udvikling og gruppelederrollen
•    forskellige forståelsesmodeller for, hvor en gruppe befinder sig
•    gruppelederens rolle
•    roller som udspiller sig formelt og uformelt i alle grupper
•    hvordan gruppelederen og gruppen kan udvikle gruppen i den rigtige retning

At samarbejde med gruppen, to gruppeledere og forskellige metoder relateret til jeres konkrete gruppeforløb
•    det verbale og non-verbale sprog
•    forskellige metoder, redskaber og igangsættende tiltag
•    at være to gruppeledere fordrer samarbejdsevner på flere niveauer, både før, under og efter gruppearbejdet. Vi vil gå på opdagelse og arbejde med forudsætningerne for den bedste samledelse.

Konflikter i grupper
•    konfliktforståelse og håndtering af konflikter i gruppeforløb
•    gruppeledernes egne forholdemåder til konflikter

Afslutning af gruppeforløb
•    forskellige metoder og forståelser af, hvad der sker i gruppen, når forløbet er ved sin afslutning
•    afslutning af et gruppeforløb.  Hvor er gruppen, er målet for gruppearbejdet nået?
•    et godt farvel er lige så vigtigt som et godt goddag!

Kontakt Albatros for nærmere oplysninger. Vi tilpasser gerne et kursussforløb til jeres organisation.


 
Klosterport 4L
8000 Århus C
Tel: 8618 5755
info@albatros.dk