PDF Udskriv

Individuel supervision i gruppe

Den mest anvendte supervisionsform er individuel supervision i gruppe.

Fordelen ved denne supervisionsform er, at den enkelte fagpersons tvivl, usikkerhed og fastlåsthed afprivatiseres, og at undersøgelse, undring og refleksion bliver en naturlig del af det professionelle arbejde. Gruppens medlemmer bliver vidner til hinandens faglige overvejelser, udfordringer og succeser og beriger med støtte og udfordrende tanker. Den store samlede kompetence, der ligger i gruppen, bliver derved aktiveret og anvendt.

Der skabes fælles læreprocesser i en vekselvirkning mellem konkret teori, erfaring, observation, forståelser og praksisformer. Kolleger bliver delagtiggjort og ansvarliggjort med større mulighed for, at supervisionens læringer bliver koblet til praksis og realiseret.

Albatros og individuel supervision i gruppe
Albatros er specialister i at inddrage gruppens viden, teorier, metoder, erfaringer og ressourcer i supervisionsprocessen. Vi tilbyder forskellige specifikke metoder til at sætte gruppen i spil, som både er aktiverende for gruppemedlemmerne og udbytterige for supervisanden.

Vi anvender eksempelvis gruppeinddragende metoder som:

  • Det reflekterende team
  • Modsætningsgrupper og pargrupper
  • Tuning–in
  • Følelsesspejl
  • Modelling
  • Situationsspil
  • Andre kreative måder

Vi blander metoderne, eksperimenterer med dem, ”forstyrrer” kreativt  og skaber nye muligheder i direkte dialog med deltagerne.

Albatros’ supervisorer mestrer at lede en gruppe, sætte klare rammer og skabe en samtalekultur, der ikke er fordømmende og præget af rigtig/forkert mentalitet, men af en nysgerrig og anerkendende kommunikation. Vi indgår i dynamisk samspil med seriøsitet og høj faglighed, men også med plads til livlighed, humor og latter.

Hvis du har spørgsmål eller vil i gang med at arbejde med individuel supervision i gruppe sammen med Albatros, kan du kontakte os på telefon 8618 5755 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 
Klosterport 4L
8000 Århus C
Tel: 8618 5755
info@albatros.dk