
![]() |
|
|
Albatros’ meget anerkendte supervisoruddannelse, udbydes nu som en fuld pædagogisk diplomuddannelse på 60 ETCS-points. Vi udbyder uddannelsen i et samarbejde med VIA University College Tag med på en faglig og personlig udviklingsrejse Vi fastholder en uddannelse på et højt niveau til gavn for din udvikling som supervisor, fagperson, leder eller konsulent og til gavn for din organisations resultater, medarbejdernes trivsel samt ikke mindst til gavn for dem, som organisationens ydelser er rettet imod - brugere, klienter og kunder. Uddannelsen opkvalificerer og videreuddanner dig med afsæt i supervisionens teorier og metoder, og omsætningen fra teori til praksis samt træningen i supervisorrollen har særlig høj prioritet. Supervisoruddannelsen skal ses både som en faglig dygtiggørelse og en personlig udviklingsrejse. Teoretisk bygger supervisoruddannelsen på et systemisk, psykodynamisk og gruppedynamisk fundament krydret med elementer fra eksistentiel og fænomenologisk psykologi, den anerkendende tilgang, gestaltterapien og den socialkonstruktionistiske tænkning. Formål og udbytte Formålet med uddannelsen er at udvikle dine kompetencer som supervisor og til at kunne praktisere metoderne ”individuel supervision” og ”individuel supervision i gruppe” i en organisatorisk sammenhæng. Du bliver desuden klædt på til at kunne påtage dig lederskabet af både supervisionsproces og af gruppe og til at mestre forskellige konstruktive og kreative metoder til inddragelse af gruppen i supervisionen. Efter endt uddannelse vil du have opnået en øget bevidsthed om din professionelle praksis og bl.a. have videreudviklet dine kompetencer inden for kommunikation, lederskab, samarbejde, feedback, organisationsforståelse, gruppeprocesser, refleksion og selvevaluering. Uddannelsens indhold Af indhold på uddannelsen kan bl.a. nævnes: • Teorier og metoder • Supervisionstræning • Lederskab og processuel styring • Professionelt nærvær • Videreudvikling af dialogiske kompetencer • Kommunikation, sprog og hensigtsmæssige spørgsmål • Hypoteser og refleksioner • Feedback-processer Uddannelsens opbygning Uddannelsen løber over to år og vil være inddelt i modulopbygget. Teorien vil have en stærk kobling til praksis. Således vil der mellem seminarerne være obligatoriske studiegrupper og øvegrupper. Den nye bekendtgørelse om diplomuddannelserne træder i kraft 1. marts 2011 og har virkning for studerende, der påbegynder en diplomuddannelse den 1. juli 2011 eller senere. Diplomuddannelsen i supervision bliver baseret på denne bekendtgørelse med tilhørende studieordninger. Hent PDF om uddannelsens opbygning her Kontakt Albatros for nærmere oplysninger. Målgruppe Supervisoruddannelsen er målrettet (sags)behandlere, undervisere og andre faggrupper, der arbejder professionelt med mennesker i social-, undervisnings- og sundhedssektoren, og dels ledere og konsulenter, som ønsker at tilegne sig de mange kommunikative, relationelle og ledelsesmæssige kompetencer, der udgør en væsentlig del af uddannelsen. Datoer for hold 22 Seminar 1: 23.-26. april 2012 Seminar 2: 4.-7. juni 2012 Eksamen seminar 1 og 2: 19. juni 2012 Seminar 3: 27.-30. august 2012 Seminar 4: 22.-25. oktober 2012 Eksamen seminar 3-4: 30. oktober 2012 Seminar 5: 18.-21. februar 2013 Seminar 6: 2.-5. april 2013 Eksamen seminar 5 og 6: 15.-16. april 2013 Seminar 7: 26-29. august 2013 Eksamen seminar 7: 23. september 2013 Seminar 8: 21.-24. oktober 2013 Erfaringsudvekslingsdag: 20.november 2013 Synopsis afleveres: 6. december 2013 Eksamen seminar 8: 16.-17. december 2013 Afgangsprojekt: forår/efterår 2014 Se datoerne for hold 23 her Pris Pris for deltagelse på uddannelsen er kr. 90.000. Beløbet er momsfritaget. Prisen inkluderer kaffe/te, vand og frugt på alle eksternatdage. Prisen er ekskl. udgift til internat på 1. og 8. seminar (anslået til kr. 7.000) samt udgifter til frokost på alle eksternatdage. Vælger du at købe litteraturen, vil det beløbe sig til ca. 2.000 kr. Der kan være mulighed for at søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til uddannelsen. Læs mere her Omfang og sted Alle seminarer er på fire dage. Seminar 1 og 8 er internat og foregår på Ebeltoft Vandrehjem. De øvrige seminarer er eksternat/dagskurser og foregår på lokaliteter i Århus. Tilmelding |
"Vi er jo alle sammen rigtig gode til at kigge på alle dem omkring os. Men det at sætte sig selv i relation til noget, der foregår i omverdenen, det er straks en helt anden sag. Og lige præcis dén dimension, synes jeg, er det allermest unikke ved den her uddannelse. Så supervision ikke bliver noget, vi gør ved andre, men noget vi deltager i. Noget som kan bidrage til os, og som vi skaber i fællesskab"
Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, supervisor, cand. scient. soc. og ph.d stud. samt indehaver af Lundemark Supervision