Nice

Fakta om Nice

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Nice.

Indbyggere
350.000
Grundlagt
350 f.Kr.
Sprog
Fransk
Religion
Romersk-katolicisme
Valuta
Euro
Højde over havoverfladen
10 meter
Værd at vide

Der er ingen tidsforskel mellem Frankrig og Danmark.

Priserne i Sydfrankrig er tæt på dem, man kender i Nordeuropa. Det er kun på loppemarkeder, man prutter om prisen.

Møntfoden er Euro. Det er almindeligt at betale med kreditkort, og MasterCard og Eurocard modtages næsten alle steder, hvor Visa også kan bruges.

Den internationale landekode for Frankrig er +33. Forhør dig evt. hos din mobiloperatør om dækning og priser for opkald, datatrafik og mobil internetadgang på Frankrig. Trådløs forbindelse er stadig mere udbredt.

På vores udflugter i Frankrig kører vi i moderne busser af god standard. I selve Nice kører en letbane, en kombination af sporvogn og metro. Med et enkelt skift forbinder letbanen lufthavnen med havnen.

Drikkepenge er som oftest inkluderet i regningen, men har man fået en god betjening og god mad, er man selvfølgelig velkommen til at kvittere ved at give lidt ekstra. Betaler man med kort, lægges drikkepenge på bordet.

I Frankrig benytter man 220 volt.

Man giver hånd, når man hilser på nogen, man ikke kender godt, og bonjour (goddag) efterfølges som regel af enten monsieurmadame eller evt. mademoiselle. Det er ilde set at optræde i strandtøj uden for stranden.

Det er forbudt at ryge indendørs på caféer og restauranter i Frankrig. Nogle restauranter håndhæver også forbuddet udendørs på deres område.

Nice Rejser