Mongoliet
Mongoliets natur
Mongoliet er domineret af store højsletter (stepper). I nord og vest er der bjerge med Mt. Khuiten, 4.374 m.o.h., som det højeste punkt. Mongoliets gennemsnitlige højde er 1.580 m.o.h. Bjergskråningerne og store dele af højsletterne er bevokset med græs. Skovområder findes mod nord. Landet har flere søer, de største er Hövsgöl Nuur og Uvs Nuur. I syd findes Gobiørkenen, som udgør 1/3 af landets areal. I denne ørken lever der stadig vilde kameler.
Historie
Siden forhistorisk tid har Mongoliet været beboet af nomader. I slutningen af 1100-tallet forenede høvdingen Temudjin de mongolske stammer, og han fik derefter navnet Djengis Khan, ”uovervindelig hersker”. Ved storslåede rytterangreb underlagde han sig store dele af Asien og Østeuropa lige til Polen. Efter Djengis Khans død i 1227 blev riget delt i fire kongedømmer. I 1368 blev disse erobret af det kinesiske Ming-dynasti, og Mongolriget gik til grunde. Da kejserdømmet blev afskaffet i Kina, erklærede Mongoliet sig selvstændigt i 1911, men 8 år senere kom det igen kortvarigt under Kina. I 1921 blev landet atter frit, men snart efter fulgte et kommunistisk styre, som varede 1924-1990. En af de kommunistiske oprørere er mindet i hovedstadens navn, Ulan Bator, ”den røde helt”. Med sovjetblokkens opløsning i 1990 blev kapitalismen hurtigt indført, og Mongoliet fik en demokratisk statsordning.
At rejse i Mongoliet
I hovedstaden Ulan Bator findes hoteller af vestlig standard og komfort, men på udflugter ud i landet kan man bo hos nomaderne i deres traditionelle telte, de såkaldte ger. De er rene og pæne, men naturligvis af beskeden komfort. Det anbefales at medbringe varmt tøj. En vindjakke, vandresko, solbriller og lommelygte er også godt at have med.