Sri Lanka
Pas, visum og indrejsekrav Sri Lanka
Når du rejser med Albatros Travel skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen og have mindst to blanke sider til viseringen. Dette krav er i tilfælde af, at der skulle komme ændringer eller uforudsete hændelser på rejsen. Hvis du rejser med et pas der har under 6 måneders gyldighed, vil dette være på eget ansvar. Alle lande har deres egne regler for gyldigheden på passet og disse kan ses på UM’s hjemmeside: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger
Børn skal være i besiddelse af eget pas uanset alder.
Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.
Der er krav om turistvisum til Sri Lanka, det kan søges online. På nedenstående links, kan du finde websitet og en vejledning til udfyldelse af ETA (Electronic Travel Authorization)
Klik her for at udfylde ETA SriLanka
Klik her for Vejledningen til ETA SriLanka
Du kan tidligst søge 90 dage før afrejse.
Ovenstående gælder for danske statsborgere. Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.