Albatros' store krydstogt på Nilen

Vi mellemlander i Cairo, hvor vi skifter fly til Aswan og går sent om aftenen ombord på vores skib Nile Monarch fra JAZ CRUISES, der bliver vores hjem de næste 14 dage. Vi spiser et lettere måltid kort efter ankomsten til skibet.

Efter morgenbuffeten på skibet starter vi med at besøge den store Aswan-dæmning, der blev bygget i årene 1960-1971, og som i dag opdæmmer vandet fra Nilen til den kolossale Nasser sø, der er opkaldt efter Egyptens berømte præsident Gamal Nasser. Nasser, som i samarbejde med Sovjetunionen startede dette enorme bygningsværk, ville sikre Egypten tilstrækkeligt med vand, så man kunne høste to-tre afgrøder årligt. Tillige fik man elektricitet fra de enorme turbiner i dæmningen til at dække hele Egyptens energibehov. Den store dæmning ligger 6 km syd for den første dæmning, der er opført omkring 1900, da briterne endnu var i Egypten. Den blev med tiden alt for lille, og derfor byggede man altså en ny. 

Denne store dæmning, som er 111 meter høj, har dannet Nassersøen, som strækker sig over 500 km ned i Sudan. Udsigten fra toppen af dæmningen er meget fascinerende.

Efter besøget ved Aswan-dæmningen, sejler vi til det skønne Isistempel, der ligger lige midt i Nilen. Oprindelig lå templet på øen Philæ, men det blev i 1970’erne overflyttet til den nærliggende ø, hvor det lå bedre beskyttet for Nilens vande. Den store modergudinde Isis blev dyrket i templet, som blev lukket så sent som i 400-tallet e.v.t. Den sidste hieroglyfindskrift fra 394 findes på templets mur.   

Vi spiser frokost ombord på vores skib, og tager om eftermiddagen på en lille tur med motorbåd til Aswans botaniske have, hvor sandeltræerne dufter og fuglene synger mellem de mange blomster.

Hen mod aften vender vi tilbage til skibet til en middag og en såkaldt nubisk aften.

I dag er det muligt at deltage på en tilkøbsudflugt til Abu Simbel-templet i det sydlige Egypten: Vi skal meget tidligt op for at besøge to af de mest imponerende templer fra det gamle Egypten, Abu Simbel-templet og Hathortemplet. Vi kører sydpå gennem den nubiske ørken og turen tager ca. 3 ½ time, og når vi er fremme, venter et fantastisk syn os. Det er Ramses 2.’s Abu Simbel-tempel og det mindre Hathortempel fra ca. 1270 f.v.t. De to templer, som oprindelig var hugget ud af klipperne, ligger tæt ved Nilen. Særligt imponerende er de fire store statuer af Ramses, som er ca. 20 meter høje. Det store tempel skulle vise faraos vælde og magt over for nubierne og folkene fra syd. To gange om året, 22. februar og 22. oktober, falder solens stråler ved daggry direkte ind i templets allerhelligste, 60 m inde. Det lille Hathortempel er viet til kærlighedsgudinden Hathor og dronning Nefertari.  Begge templer ville i dag ligge under mange favne vand i Lake Nasser, hvis ikke de var blevet flyttet langt højere op, og genp laceret i samme afstand til hinanden og i nøjagtig samme position som tidligere.                                 

Efter at have oplevet de to templer kører vi tilbage til Aswan og spiser (sen) frokost ombord, mens skibet sætter kursen mod Kom Ombo.

Tilkøber man ikke udflugten til Abu Simbel har man formiddagen på egen hånd som man kan bruge på skibet eller i Aswan.  

Vi ankommer til Kom Ombo-templet, som ligger smukt ud til Nilen og er bygget i perioden 180-47 f.v.t., hvor de ptolemæiske konger regerede i Egypten (den første var Alexander den Stores general Ptolemæus). 

Kom Ombo-templet er ganske enestående, idet det er bygget til to guder, krokodilleguden Sobek og falkeguden Horus (her som den store Horus, Haroëris). Reliefferne er i den klassiske egyptiske stil og viser kongen, der ofrer foran guderne. Templets præster var i oldtiden kendte for deres evner til at helbrede sygdomme og tyde drømme. Folk kom langvejs fra for at blive helbredt. Inderst i templet viser et relief datidens lægeinstrumenter. Sobeks hellige dyr var krokodillen, og i templet havde præsterne en krokodillefarm. De døde krokodiller blev balsameret, og det er muligt at se flere af disse mumier.

Efter besøget sejler vi videre nordpå til byen Edfu, hvor vi lægger til for natten. Nogle aftener under vores sejlads vil der være forskellig underholdning ombord.

Efter morgenmaden besøger vi Horustemplet i Edfu, det bedst bevarede af alle Egyptens templer. Templet, som er grundlagt af Ptolemæus 3. i 237 f.v.t., er bygget til falkeguden Horus. På templets forside er der to kæmpestore symmetriske relieffer, der viser kongen, som nedhugger en mængde fjender foran Horus. Reliefferne og de mange hieroglyfindskrifter i templet er særdeles godt bevaret, og gennem dem har det været muligt at få et enestående indblik i oldegyptisk religion og tempelkult. Den nok mest interessante reliefserie i templet viser, hvordan Horus kæmper mod sin ærkefjende Seth, der har antaget skikkelse af en flodhest. I oldtiden blev denne dramatiske kamp opført uden for templet som et ritual.

Efter besøget i templet sejler skibet videre på Nilen. Undervejs ligger vi stille et stykke tid ved Esna. Her er der en dæmning med en sluse, hvor vi må vente på at det bliver vores tur til at komme igennem. Vi fortsætter videre mod Luxor, hvortil vi ankommer sidst på dagen. Skibet ligger ved kaj uden for byen.

Området omkring Luxor er et af de vigtigste arkæologiske områder i verden. Kort og godt kan man sige, at Luxor-området spiller samme rolle i egyptisk kultur som Athen gør i græsk kultur og Rom i romersk kultur. Luxor, som ligger på Nilens østbred, er i dag en lille provinsby, men engang hed byen Niut og var den religiøse hovedstad i Det Nye Rige under Egyptens glansperiode, 1550-1070 f.v.t. 

Vi spiser morgenmad ombord på skibet og kører herefter over til Nilens vestbred, hvor Kongernes Dal med 64 grave ligger. Vi kører gennem det opdyrkede område til ørkenranden og når ad en snoet vej ind til Kongernes Dal. I modsætning til de tidligere epokers pyramidegrave er der her tale om klippegrave. Selvom gravene lå skjult, er alle på nær én blevet plyndret. Tutankhamons lille grav er den eneste undtagelse. Scenerne på væggen viser kongens begravelsesoptog og kongen foran forskellige guder. 

De andre kongers grave strækker sig op mod 100 meter ind i bjerget og er dekoreret med solguden Ras sejlads på underverdenens flod. Vi besøger tre grave i Kongernes Dal. 

Besøg i Tutankhamons grav er ikke inkluderet i rejsens pris, men du kan betale et ekstra tillæg for at besøge den.

Tæt på indgangen til Kongernes Dal ligger Deir el-Bahri-komplekset, hvor vi skal besøge dronning Hatshepsuts imposante gravtempel.  Denne kvindes vej til magten gik imod alle konventioner i datidens Egypten. Hun var oprindelig førstehustru og dronning til Tuthmosis 2., der døde omkring 1480 f.v.t. Efter kongens død blev hans lille søn Tuthmosis, som kongen havde fået med en haremspige, konge af navn, men hans energiske tante Hatshepsut greb efter nogle års forløb magten. For at retfærdiggøre sin magtovertagelse hævdede hun, at guden Amon-Ra ved et orakel havde forkyndt, at hun skulle være konge. Hun klædte sig som en konge og bar endda falsk skæg (symbol på kongeværdighed), og det egyptiske folk lod til at acceptere denne hidtil usete optræden. 

Hatshepsut blev ved magten i 15 år, og under hendes regeringstid (1473-1458 f.v.t.) blomstrede den egyptiske økonomi. Hun udvidede handelsforbindelser, og hun opførte prægtige templer og sørgede for, at flere andre blev restaureret. Langt om længe blev hendes nevø en voksen mand, og han fik enemagten. Denne nevø blev den største af alle faraoner, Tuthmosis 3., senere også kaldt ’Det gamle Egyptens Napoleon’. Efter Hatshepsuts død fik han hendes navn fjernet fra templernes vægge, hvilket peger på, at han ikke var videre begejstret for sin tantes status som farao. Men det faktum, at Hatshepsut var i stand til at holde denne listige og karismatiske ynglings ambitioner i skak i så lang tid, giver et fingerpeg om hendes karakter.

Efter besøget på vestbredden nyder vi frokosten på vores skib. Derefter har vi en eftermiddag med afslapning ombord på skibet.                                                                                                                                                

Er der mere lyst til at udforske Luxor by, kan rejselederen hjælpe med at arrangere det.

I dag skal vi se nærmere på de to store templer på Nilens østbred, Luxor-templet og Karnak-templet. Vi starter med Luxor-templet, som er opført af Tutankhamons bedstefar, Amenophis 3., cirka 1380 f.v.t. og kun udvidet ganske lidt under Ramses 2. – han tilføjede blot en forgård, så templets oprindelige plan træder tydeligt frem. Templet er meget harmonisk og smukt; det fortælles, at da Napoleons soldater på felttoget i Egypten i 1798 på deres march så templet, stoppede de som på befaling og klappede! 

Templets mest spændende relieffer er en næsten 100 meter lang frise, der viser Tutankhamon fejre den årlige Opet-fest, hvor Amon-Ra fra Karnak besøger Luxor-templet. Templet bruges den dag i dag; i forgården ligger nemlig en moské, og herfra udgår stadig en årlig procession rundt om templet, akkurat som i oldtiden.

Vi skal også slentre en lille tur op ad den 2,7 km lange sfinksallé, der er flankeret af over 600 sfinkser og som engang forbandt Luxor-templet med Karnak-templet. Sfinksalléen åbnede for offentligheden i slutningen af 2021, og den er et imponerende syn.

Efter at have set Luxor-templet tager vi videre til Karnak-templet, som er verdens største tempelkompleks. Arkæologer har arbejdet her i mere end 150 år, og de har gjort en fantastisk indsats med at genopbygge de mange sammenstyrtede ruiner. Der er dog stadig arbejde til mange år fremover. Templets bygningshistorie strækker sig over 2.000 år, og stedet omfatter et areal på cirka 500 x 500 meter, der omkranses af en mægtig mur. I oldtiden kom man sejlende til templet; kajanlægget er blevet fremgravet af franske arkæologer. Blandt de mange spændende detaljer i templet kan nævnes den store søjlehal med 20 meter høje søjler, Hatshepsuts kapeller, de to store obelisker i den centrale del af templet, og endelig det såkaldte ’botaniske kammer’ med relieffer af de dyr og planter, som Tuthmosis 3. hjembragte fra sine mange felttog i Syrien.

Efter det spændende besøg i de to templer, er det tid til frokost. Vi nyder endnu en frokost ombord, mens skibet sejler videre mod dagens slutdestination, byen Qena.

Lidt uden for den moderne by Qena ligger et særdeles interessant og velbevaret tempelkompleks, det berømte Hathor-tempel. Denne helligdom, som blev opført i det 1. årh. f.v.t., er særligt kendt for, at den skønne dronning Kleopatra er afbildet sammen med sin søn Cæsarion, som hun fik med den berømte Cæsar, datidens mest magtfulde mand. Også de romerske kejsere er sidenhen blevet fremstillet på templets mure. De er vist som sande egyptiske konger med egyptiske kroner og navn i kartoucher. På den måde regnede de med at blive accepteret af den egyptiske befolkning. Hathor-templets loft er blevet renset, så den sod, der gennem hundredvis af år har sat sig, er blevet fjernet. Dette har blotlagt utrolige og farvestrålende relieffer, som nu er til fuld skue. Dette tempel er også en vigtig kilde til forståelse af egyptisk religion.

Mens vi spiser vores frokost ombord, passerer vi endnu en dæmning med sluse, og det er altid en oplevelse. Senere passerer vi under jernbanebroen i byen Nag Hammadi, hvor vi lægger til for natten.

Tidligt om morgenen lægger vores skib fra kaj og sejler langsomt nordpå. Vi har en rolig morgen på skibet, inden vi i løbet af formiddagen går fra borde og kører til det hellige område Abydos. Her blev de første faraoner begravet, næsten tre tusinde år f.v.t. og her er senere opført vigtige templer til Osiris og den afdøde farao. Vi besøger et meget velbevaret tempel, som blev påbegyndt af Seti 1. (Ramses 2.s far) omkring 1300 f.v.t. og afsluttet af Ramses. Templets mure er smykket med nogle af de fineste relieffer i Egypten. Abydos havde i oldtiden umådelig stor religiøs betydning.  Egypterne mente, at guden Osiris’ hoved var begravet her. Derfor var det meningen, at man skulle tage på en pilgrimsrejse til Abdydos mindst én gang i sit liv.  
I den nærliggende ørken ligger resterne af de tidligste kongers begravelsespladser.
Fra Abydos har vi ikke lang tids sejlads til vi når byen Sohag, hvor vi ligger til for natten.

Vi fortsætter vores krydstogt nordpå langs Nilens frodiggrønne bredder. Vi tilbringer hele dagen ombord på skibet og derfor er der god tid til at fordybe sig i en bog eller fordøje første del af rejsens oplevelser. Dagens destination er byen Amarna, og på sejladsen dertil passerer slusen i Asyut. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Amarna.

Tidligt om morgenen starter udflugten til et af rejsens absolutte højdepunkter, ruinerne i Amarna, hvor den såkaldte kætterkonge Akhnatons by lå. Oprindelig hed kongen Amenhotep og var den fjerde med dette navn, men eftertiden kender ham som kætterkongen Akhnaton. Han regerede i 17 turbulente år (1353-1335 f.v.t.) Historien bag kongens lidet flatterende tilnavn er følgende: Egyptens religion var koncentreret om flere guder med skaberguden Amon som den vigtigste. Der opstod med tiden et mægtigt og indflydelsesrigt præsteskab, koncentreret omkring Amon. For at svække Amonpræsternes stigende magt indførte Akhnaton en religion med solguden Aton som den eneste gud. På kun fem år fik Akhnaton sammen med sine tilhængere bygget en by, som blev Egyptens nye hovedstad. Byen, som han kaldte Akhetaton, ”Atons horisont” (eller måske snarere ”Atons tempelområde”), anlagde han på Nilens østbred. Stedet kaldes i dag Amarna. Kongen ændrede samtidig sit navn til Akhnaton, hvilket betyder ”Den, der er god for Aton”. Kongen selv og hans hustru Nefertiti var de eneste, der måtte tilbede Aton direkte – folket skulle tilbede guden gennem deres konge og dronning. Allerede under Akhnatons efterfølger, Smenkhkare, vendte man dog tilbage til Amonkulten, og da Akhnatons søn Tutankhamon kom til magten i 1333 f.v.t., var Amon og de gamle guder solidt genetableret.

Vi starter med at besøge nogle af de såkaldte nordgrave, som Akhnatons embedsmænd havde fået lov til at udhugge i klipperne. Væggene er blevet renset og ordentligt belyst, så reliefferne af Akhnaton og Nefertiti virkelig kommer til deres ret. Derefter tager vi til centrum af byen og ser resterne af kongens store palads samt det store og lille Atontempel. Der er ikke meget tilbage af disse bygninger, kun fundamenter, men det er alligevel en særlig oplevelse at gå rundt her, hvor Atonkulten engang blev celebreret. Akhnatons solby fik en ganske kort levetid. Efter kongens død blev byen forladt, og de store templer blev revet ned. Resterne af Akhnatons by blev først genfundet i slutningen af 1800-tallet. I hvad der en gang var byens udenrigsministerium fandt man næsten 400 lertavler med kileskrift, som giver et meget levende billede af Egyptens forhold til staterne i Levanten i midten af 1300-tallet f.v.t. Området er også kendt for at have gemt på mange smukke kunstskatte, blandt andet den berømte statuebuste af dronning Nefertiti, som i dag kan ses i Berlin.

Den popularitet, som Amarnaperioden har blandt moderne mennesker, skyldes særligt to forhold. Dels den meget smukke Atonhymne, forfattet af kongen selv, dels den enestående kunst. Oprindelig var Amarnakunsten meget outreret, næsten grotesk, men i den sene fase blev den mere naturalistisk.

Vi fortsætter og kører til Tuna el-Gebel på Nilens vestbred. Her besøger vi et fantastisk gravanlæg, som består af et kæmpemæssigt netværk af katakomber til mumier af hellige dyr. Vi stiger ned i katakomberne, hvor vi blandt andet skal se mumificerede ibisser og bavianer. Hellige dyr spillede en vigtig rolle i egyptisk religion, for gudernes sjæl, ba, kunne tage bolig i dem, og derved kunne man kommunikere med guderne. Sidste stop, inden vi vender retur til vores skib, bliver i Ashmunein, oldtidens Hermopolis, hvor resterne af visdomsguden Thots tempel ligger.

Tilbage på skibet spiser vi en tiltrængt frokost og fortsætter vores rejse ad Nilen mod byen Minya, som egypterne kalder ”Det øvre Egyptens brud”. Her lægger vi til og overnatter.

I dag skal vi besøge et interessant gravområde i Mellemegypten. Fra flodens bred kører vi ca. 25 km til Beni Hassan på Nilens østbred. Her er der monumentale privatgrave fra Det mellemste Rige (cirka 1800 f.v.t.), som var en meget urolig tid i Egyptens historie. Det fremgår af de enestående stukmalerier i nogle af de grave, vi skal besøge. De er nemlig fulde af kamp- og belejringsscener, og sådanne scener forekommer sjældent i privatgrave. Der er i alt 39 grave i området, hvoraf fire er åbne for offentligheden. Der er tale om grave tilhørende guvernørerne Amenemhet, Khnumhotep 2., Baqet 3. og Khety. 

Fra gravene er der en storslået udsigt over Nilen, og man fornemmer, hvor smalt det opdyrkede område langs Nilen rent faktisk er. Selvom der i dag (2023) bor ca. 112 millioner mennesker i Egypten, så er landets landbrugsareal kun på ca. 3,5 millioner hektar, som er ca. 3,5 % af landets areal. Det er hovedsageligt Nildalen og deltaområdet nord for Cairo.
Resten af dagen tilbringes ombord på skibet mens vi langsomt sejler videre nordpå mod Beni Suef som vi når sidst på dagen.

Om morgenen fortsætter vi sejladsen mod Cairo, Afrikas største by med ca. 20 millioner indbyggere. I løbet af dagen kan du nyde udsigten over de frodige bredder, og se livet gå sin daglige gang i de små landsbyer, vi sejler forbi. De lokale vasker tøj ved flodbredden, og fiskere trækker dagens fangst op. Der er også mulighed for at køle lidt af i poolen eller nyde en god bog på soldækket. Vi spiser frokost undervejs og ankommer til Cairo sidst på dagen, hvor vi lægger til kaj.

I dag skal vi besøge Egyptens ubetinget største vartegn: pyramiderne i Giza. De tre majestætiske pyramider bliver ved med at imponere, både med deres størrelse og det mesterlige ingeniørarbejde, der ligger bag. Pyramiderne har længe været på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og Kheops-pyramiden fra ca. 2550 f.v.t. er det eneste af oldtidens syv underværker, der stadig står intakt. Vi ser selvfølgelig også den store og myteomspundne sfinks, der ligger og vogter pyramiderne.

Efter besøget ved pyramiderne returnerer vi til vores skib og spiser frokost ombord.

Efter morgenmaden ombord skal vi på opdagelse i Det Egyptiske Museum*, der huser verdens fornemste samling af egyptiske oldsager fra tre tusind års faraonisk historie. Et af højdepunkterne er naturligvis Tutankhamons gravudstyr, som blev fundet i Kongernes Dal i 1922. Vi ser blandt andet den berømte guldmaske, som er lavet af ikke mindre end 10,2 kg guld. Forestiller masken den unge faraos ansigtstræk? Det mente man tidligere, i dag mener nogle forskere, at guldmasken er overtaget fra en tidligere farao. Denne skulle være ingen ringere end Nefertiti, som optrådte som farao i slutningen af Akhnatons regeringstid. Teorien er dog meget omdiskuteret.

* Det ‘gamle’ Egyptiske Museum er under ombygning, og samlingerne skal flyttes til Giza tæt på pyramiderne. Det nye – og efter sigende meget spektakulære – egyptiske museum ved Giza forventes åbnet engang i 2024, men hvornår er endnu uklart. Er det nye museum åbnet, besøger vi naturligvis det – hvis ikke, så besøger vi det gamle Egyptiske Museum.

Vi skal også besøge omkring citadellet, fortet, der i middelalderen vogtede Cairo, inden vi vender retur til skibet.
Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden vi om aftenen spiser afskedsmiddag ombord på skibet. 

Det er tid til at tage afsked med skibet og dets personale. Efter morgenmaden går vi fra borde og kører til Cairos lufthavn, hvor flyet mod Danmark venter.