Forår i Nordvietnam
rejsen til det uberørte og autentiske hjørne af Vietnam

Oplev det mest uberørte Vietnam i det bjergrige nord med grønne ris terrasser, dybe dale og dramatiske bjergpas. Fra Hanoi bevæger vi os væk fra alfarvej og møder lokale bjergstammer og deres traditioner. Rejsen byder på vandreture i smukke omgivelser, sejltur på smaragdgrønne floder og ophold på stemningsfulde eco lodges. Vi rejser i foråret, hvor landskabet er frodigt og grønt, og rismarkerne står smukt de fleste steder

Dette er rejsen til det mest uberørte og autentiske hjørne af Vietnam. I landets bjergrige nordøstlige region folder nogle af Asiens mest betagende landskaber sig ud – et eventyrligt sceneri af grønne ris terrasser, dramatiske bjergpas og dybe dale, hvor floder snor sig som sølvbånd gennem landskabet.
Fra pulserende Hanoi begiver vi os ud på en uforglemmelig odyssé mod nord. Undervejs åbner landet sig med stadigt mere storslåede panoramaer, og vi bevæger os langt væk fra alfarvej til områder, hvor traditionelle livsformer stadig præger hverdagen. Her møder vi lokale bjergstammer og får et unikt indblik i deres kultur, traditioner og dagligliv i disse barske, men smukke omgivelser.
Rejsen byder på vandreture gennem landsbyer og risterrasser i et tempo, hvor de fleste med almindelig god kondition kan være med, samt sejltur på smaragdgrønne floder og køreture ad nogle af Vietnams mest spektakulære bjergveje – heriblandt det ikoniske Ma Pi Leng-pas. Undervejs bor vi flere nætter på stemningsfulde eco lodges, smukt placeret midt i naturen, hvor roen og udsigten er en oplevelse i sig selv.
Vi rejser i foråret – den absolut bedste tid at besøge Nordvietnam. Landskabet er friskt og grønt efter vinteren, og rismarkerne står smukt med nyplantede skud de fleste steder, mens de højere egne stadig viser forårets spæde begyndelse. Klimaet er behageligt, og vi rejser før regntiden sætter ind. Stort set alle måltider er med i prisen. Velkommen til et eventyr i en af Vietnams mest betagende og autentiske egne.
Dette er rejsen til det mest uberørte og autentiske hjørne af Vietnam. I landets bjergrige nordøstlige region folder nogle af Asiens mest betagende landskaber sig ud – et eventyrligt sceneri af grønne ris terrasser, dramatiske bjergpas og dybe dale, hvor floder snor sig som sølvbånd gennem landskabet.

Højdepunkter
[gallery]
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København – Hanoi t/r med flyskift
- Udflugter og entréer jf. program
- Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
- Helpension (fra middag dag 2 til morgenmad dag 12)
- Skatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører, påregn ca. 60 USD pr. person
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Personlige fornødenheder
- Tillæg for enkeltværelse 2.598 kr.
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

[hotel]
Panhou Retreat er uden tvivl et af rejsens mest stemningsfulde ophold – smukt beliggende i en frodig dal omgivet af bjerge, små bække og rislende vandløb. Her er naturen helt tæt på, og området er præget af blomster, grønne planter og velplejede haver, som skaber en rolig og næsten eventyrlig atmosfære.
Resortet består af mindre, charmerende hytter, der ligger spredt i den store have. Standarden er rustik, men komfortabel, og alle værelser har eget bad og toilet. Her er ikke tale om luksus i klassisk forstand, men snarere en autentisk og afslappet oplevelse, hvor omgivelserne spiller hovedrollen.
Personalet kommer fortrinsvis fra de omkringliggende landsbyer og bidrager med en varm og personlig service, som er med til at gøre opholdet helt særligt.
Et unikt og fredfyldt sted, hvor man virkelig mærker Nordvietnams natur og atmosfære.
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Wings Ha Giang Loop Bungalow ligger i rolige omgivelser uden for Ha Giang by med udsigt til områdets grønne bakker og bjerge. Her finder vi en afslappet atmosfære og en fin kombination af moderne komfort og nærhed til naturen. Indkvarteringen sker enten i fritliggende bungalows eller i værelser i hovedbygningen. Begge kategorier har samme gode standard og er indrettet med eget bad og toilet samt de nødvendige faciliteter for et behageligt ophold.
De omkringliggende haver og udendørs opholdsområder giver mulighed for at nyde de fredelige omgivelser efter dagens oplevelser, og stedets restaurant serverer både lokale og internationale retter.
Et hyggeligt og komfortabelt ophold med naturen lige uden for døren.
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Hoa Cuong Hotel er et enkelt og funktionelt hotel med en attraktiv beliggenhed i Dong Van, tæt på den hyggelige gamle bydel. Her bor vi i gåafstand til byens små gader, lokale liv og den særlige stemning, som præger denne bjergby i 1.500 meters højde.
Værelserne er klassisk indrettet og tilbyder den nødvendige komfort med eget bad og toilet samt basale faciliteter. Et fint og praktisk hotelvalg, hvor beliggenheden gør det nemt at opleve Dong Vans atmosfære
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Meo Vac Clay House er et anderledes og lokalt inspireret ophold i bjergene omkring Meo Vac. Stedet er opført i traditionel stil med lerhuse, hvilket giver en særlig karakter og adskiller sig fra klassiske hoteller.
Standarden er enkel, men pæn og velholdt, og værelserne er rene og har eget bad og toilet. Her er ikke tale om luksus, men der er, hvad vi har brug for til et godt ophold.
Beliggenheden i det bjergrige landskab understreger følelsen af at være langt fra de større byer og midt i det nordvietnamesiske højland. Et anderledes ophold, der er en naturlig del af oplevelsen i dette område.
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Khuoi Han Ecolodge er et smukt og stemningsfuldt lodge, fredeligt beliggende i grønne og frodige omgivelser i Cao Bang-provinsen. Her bor vi midt i naturen omgivet af bjerge, små vandløb og rismarker, hvilket skaber en rolig og afslappende atmosfære.
Lodgen er opført i lokal stil med brug af naturmaterialer og med stor respekt for omgivelserne. Værelserne er komfortable og indrettet med øje for både funktionalitet og stemning, alle med eget bad og toilet.
De fælles områder indbyder til at slappe af og nyde udsigten over det omkringliggende landskab, og efter dagens oplevelser er det et oplagt sted at finde ro og lade indtrykkene bundfælde sig.
Et virkelig dejligt ophold i naturskønne omgivelser – og en perfekt base for oplevelserne i Cao Bang.
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Thien Thai Hotel er et velfungerende og komfortabelt hotel med en rigtig god beliggenhed i Hanoi, i gåafstand til den gamle bydel og flere af byens seværdigheder. Herfra er der nem adgang til Hoan Kiem-søen, lokale markeder og et væld af små restauranter og caféer, hvor byens liv udfolder sig.
Værelserne er pænt og klassisk indrettet med god komfort og udstyret med eget bad og toilet, aircondition, minibar og tv. Hotellet har desuden restaurant, hvor morgenmaden serveres, samt gode fællesfaciliteter, der gør det til et behageligt sted at vende tilbage til efter en dag i storbyen.
Et solidt og velbeliggende hotel, der danner en god base for opholdet i Vietnams livlige hovedstad.
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Nej
Ja
Vietnamesisk dong
Dansk
Nej
Ja
Vietnamesisk dong
Rejsen er med helpension fra velkomstmiddagen dag 2 til morgenmad dag 12, og undervejs får vi rig mulighed for at opleve det vietnamesiske køkken.
Det vietnamesiske køkken er kendt for sin friskhed og fine balance mellem sødt, surt, salt og stærkt. Retterne er baseret på friske råvarer, masser af urter og sprøde grøntsager, og måltiderne er en naturlig del af rejseoplevelsen.
Frokosterne indtages som oftest på lokale restauranter undervejs. Her kan standarden være enkel, men maden er som regel overraskende velsmagende og giver et autentisk indblik i det vietnamesiske hverdagskøkken.
Aftensmåltiderne nydes primært på vores lodges og hoteller, hvor køkkenet gennemgående er af høj kvalitet. Her serveres ofte flere retter i hyggelige omgivelser, og særligt på vores lodges kan vi se frem til velsmagende måltider baseret på lokale råvarer – ofte med en hjemmelavet og autentisk karakter, som gør middagen til en oplevelse i sig selv.
Morgenmad serveres på hotellerne og lodgene.
Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Foråret i det nordlige Vietnam er normalt lunt, temperaturer vil om dagen være 20-25 grader og ned til 12-15 grader om aftenen, Og det kan derfor anbefales at medbringe en varm trøje og/eller fleece samt en vindjakke. Det er vigtigt at medbringe godt og praktisk fodtøj. Lukkede vandresko eller kondisko er ideelle. Gode trekking sandaler kan også bruges.
Læs mere her
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Her kan du få mere at vide om Vietnam: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/vietnam
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.