Vi flyver fra København til Tirana, hvor vi lander først på eftermiddagen. Efter at have fået vores bagage udleveret kører vi direkte på byrundtur i den albanske hovedstad.

Vi kører ad en af byens hovedfærdselsårer, boulevarden Deshmoret e Kombit, ”De nationale martyrers Boulevard”, som tidligere hed Mussolinis Boulevard. Her ligger flere universiteter, administrative bygninger og banker. Herfra fortsætter vi til Skanderbegpladsen, som er opkaldt efter Albaniens absolutte nationalhelt, der troner som rytterstatue midt på pladsen. Gjergj Kastrioti (1405-1468) var i osmannisk tjeneste, hvor han fik tilnavnet Skanderbeg – sammensat af navnet Iskander + den tyrkiske titel bey.

På vores sightseeing kører vi også forbi Moder Teresa-pladsen, der er opkaldt efter den berømte nonne af albansk afstamning, der viede sit liv til at hjælpe Indiens fattige. Vi fortsætter forbi Albaniens nationalmuseum og Pyramiden, der oprindeligt blev opført som museum for diktatoren Enver Hoxha. Nu er det konferencecenter og selskabslokaler, men nedrivningstruet på grund af byggeplaner om en ny albansk parlamentsbygning.

Først på aftenen indlogerer vi os på vores hotel, hvor vi spiser en velfortjent aftensmad.

Vi gør opmærksom på at enkelte afgange lander sidst på aftenen i Tirana og at såvel sightseeing, som velkomstmiddag vil blive gennemført på dag 2

Efter morgenmad kaster vi os over dagens program i den albanske hovedstad. Vi starter med at kigge forbi museet for det hemmelige politi, som rummer en grum beretning om Albaniens seneste historie. Herfra fortsætter vi ind i den centrale del af byen, hvor mange af de udenlandske ambassader holder til.  Tiranas indre by er præget af forskellige arkitektoniske stilarter, der knytter sig til forskellige perioder af landets historie: Der er for eksempel de noget pompøse bygninger fra perioden 1939-44, hvor landet var under italiensk besættelse, og i efterkrigstidens kommunistiske æra var det den monumentale sovjetiske stil – og elementbyggeriet – der dominerede. I de senere år er der udskrevet arkitektkonkurrencer til en fornyelse af bymidten, og blandt vinderforslagene er projekter fra danske Henning Larsens Tegnestue og Bjarke Ingels Group. Så måske vil fremtidens Tirana også få et dansk islæt.

Resten af eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Efter en god nats søvn er det blevet tid til at begive os mod Saranda. Undervejs gør vi stop i byen Berat i den centrale del af landet. Den gamle bydel i Berat er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og de historiske huse med de mange vinduer, bygget på terrasser op ad klippesiden, illustrerer på bedste vis tilnavnet ”Byen med de tusind vinduer”. 

Berat har en smuk borg beliggende på en bakketop, og i middelalderen boede de fleste af byens indbyggere inden for borgens område. Beboerne var for størstedelens vedkommende kristne, og i borgområdet har ligget omkring 20 kirker, de fleste opført i 1300-tallet. Nogle af dem har værker af Albaniens mest berømte ikonmaler, Onufri, som har fået sit eget museum i Mariakirken. Byen huser også nogle fine moskéer, blandt andet Kongemoskéen, bygget i slutningen af 1400-tallet. 

Osum-floden bugter sig gennem Berat, og vi skal naturligvis se den smukke Gorica bro, der forbinder byens to gamle bydele, Mangalem og Gorica. Den oprindelige træbro blev opført under Ahmet Kurt Pasha, mens den nuværende konstruktion er af nyere dato. Ahmet Kurt Pasha regerede Berat i slutningen af det 18.årh. under det kortvarige Pashalik-regime i Berat, som var én af grundstenene i den senere albanske statsdannelse i 1912.

Vi ankommer til Saranda sidst på eftermiddagen og efter at have indlogeret os på vores central og hyggelige hotel, spiser vi en god aftensmad på én af de mange restauranter i byens centrum.

Byens nuværende navn betyder ”De 40 helgener” og referer til legenden om 40 kristne legionærer, der blev henrettet som følge af deres tro. Sarandas historie strækker sig dog helt tilbage til det 4.årh f.Kr, hvor byen var en del af kongedømmet Epirus, der under den sagnomspundne Pyrrhus kontrollerede store del af det nuværende Albanien og den nordlige del af Grækenland. 

Byen blev senere en vigtig havn i det romerske imperium og tiltrak mange forskellige befolkningsgrupper, blandt andet et større jødisk samfund, som fik byens handelsliv til yderligere at blomstre. En forsvarsmur blev anlagt og Sarandaklosteret, der senere kom til at lægge navn til byen, blev også opført i denne periode. I dag er der ikke meget tilbage af klosteret, som tyskere anvendte som base under 2.verdenskrig og som derfor mod krigens afslutning blev bombet af englænderne. I dag er byens vartegn den noget nyere borg Lekuresi, opført af den lokale albanske fyrste Ali Pasha Tepelena (1740 – 1822).

Smukt placeret med udsigt til de nærliggende græske øer og med op mod 300 solskinsdage årligt, tiltrækker Saranda i højsæsonen tusindvis af gæster fra Korfu. Den græske påvirkning er ikke til at tage fejl af, og ved byens lille hyggelige havneplads leves det gode og afslappende liv, når horderne af turister har forladt byen i starten af oktober.

Vi starter dagen med en gåtur rundt i den hyggelige by. Vi skal se nærmere på udgravningerne af byens gamle synagoge, den hyggelige havnefront og de mange små gader, der fører ned til byens hovedtorv. Vi spiser en lokal frokost, inden vi om eftermiddagen skal høre mere om Albaniens historie, dets befolkning og sprog. Rejselederen vil give en kort introduktion til Albaniens spændende og omtumlede historie, men kan også komme ind på mere jordnære emner, såsom sprog, skolegang, traditioner, religion og forholdet til den omkringliggende verden. 

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

I dag skal vi på udflugt 25 km syd for Saranda til den lille halvø, hvor oldtidsbyen Butrint ligger. Omgivet af vand var Butrint nem at forsvare, og selv om byen havde været beboet længe før, var det grækerne, der opbyggede byen og opførte forsvarsmuren rundt om den. Efter grækerne overtog først romerne og siden byzantinerne byen, hvorefter den gik i forfald og blev efterladt. Først i 1920 begyndte italienske arkæologer at udgrave byen, som i dag er et UNESCO-bevaret område. 

Butrint har haft alt fra græsk teater til et akropolis med græske og romerske bade. Her findes også templer ændret til basilikaer, eftersom kristendommen efterfulgte de gamle guder. Akropolis lå på et højdedrag og er senere blevet ombygget til en fæstning. Her er en strålende udsigt over Vivarikanalen og Korfustrædet mod Korfu, hvor grækerne efter al sandsynlighed i sin tid kom fra. Området er stort, og vi skal bruge lidt tid til at gå rundt her og mærke historiens vingesus.

Efter en tur tilbage i tiden, fortsætter vi mod nogle af Albaniens bedste badestrande ved Ksamil, der tidligere var en stille og rolig fiskerlandsby. I dag er området blevet noget skæmmet af de mange hoteller, der er vokset frem de seneste 10-20 år. Strandene fejler dog ikke noget, og heller ikke de mange gode fiskerestauranter, hvoraf vi besøger én af de bedste for at indtage dagens velfortjente frokost. 

Vi returnerer til Saranda midt på eftermiddagen, og resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Der dyrkes et hav af forskellige og fremmedartede grøntsager og frugter i området omkring Saranda. Jorden er her blevet kultiveret gennem årtusinder, og hver sæson har sine egne friske varer at byde på. 

Vi starter dagen med at høre lidt om den albanske madtradition, der er en skøn sammenblanding af påvirkninger fra det italienske, græske og slaviske køkken. Vi skal blandt andet høre lidt om de typiske råvarer, krydderier og andre ingredienser, så vi er rustet til vores udflugt til det lokale madmarked. Vi skal nemlig selv stå for dagens frokost og inddeles i små grupper, som hver har deres opgave.

Efter besøget på det lokale marked, hvor der forhåbentlig er blevet pruttet godt om prisen, hjælper hotellets personale os med at forberede og anrette dagens frokost.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og hvad er mere naturligt efter at have nydt sin egen hjemmelavede frokost end at gøre som alle de lokale. Tag en slentretur langs havnepromenade, hilse på naboerne og slutte af med en god kop kaffe, kage eller is på byens mest populære cafe, Limani.

I dag skal vi på udflugt op i bjergene. Kystlinien ved Saranda er kendetegnet ved de massive bjergformationer, der toner sig op ind mod den centrale del af landet. I bus begiver vi os op mod den lille bjerglandsby Devlina, som under det osmanniske styre havde en fremtrædende rolle i området. Byen lå strategisk godt placeret og tyrkerne opførte her i det 17. århundrede et mindre fort samt ikke mindst en del moskeer, hvoraf enkelte stadig står den dag i dag.

Vi går på opdagelse i den lille, hyggelige landsby og ser blandt andet nærmere på byens gamle tyrkiske bade, hammam, samt besøger en lokal maler, der viser rundt i sit atelier og fortæller om livet i bjergene. Vi besøger også en lokal vinbonde, hvor vi får mulighed for at smage på de lokale druer. Vi har medbragt frokost og hvis vejret tillader det spiser vi i det fri, mens vi nyder den storslåede natur.

Vi returnerer til Saranda sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Efter en afslappende dag er det blevet tid til atter at få sig en på opleveren. I bus begiver vi os mod én af de smukkeste byer i hele Albanien, Gjirokastra. Byen, der er over 2.500 år gammel, er meget pittoresk med små brolagte veje og mange små huse med skifferstenstage. Byen er meget poetisk beskrevet i den albanske forfatter Ismail Kadares bog ”Chronicles of Stone”, og den var også hjemby for Albaniens diktator Enver Hoxha. Hans tilhørsforhold til byen sikrede, at den blev holdt nogenlunde ved lige under diktaturet, og da det faldt, forfaldt husene. 

Fæstningen og byen er UNESCO-bevarede, og i dag er det UNESCO, der betaler de 20.000 USD, som hvert tag rundt regnet koster at vedligeholde – et beløb, som den almindelige albaner ikke har en jordisk chance for selv at betale. Byen har en hel del traditionelle håndværksforretninger, en gammel hyggelig bydel og en spændende basar.  

Vi har afsat hele dagen til at opleve denne smukke by, og vi starter med at vandre op til fæstningen, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen. I dag har fæstningen mistet sin strategiske betydning, men helt frem til 1970’erne blev stedet brugt som fængsel for politiske fanger. Vi fortsætter ned ad de små kringlede gader i den gamle bydel og kigger forbi resterne af det imponerende tunnelsystem, som blev udbygget under kommunistregimet. I tilfælde af krig skulle tunnelsystemerne ikke blot yde sikkerhed for lokalbefolkningen, men også gøre det muligt at sende tropper ud af byen uden fjenden opdagede det.

Efter frokost er resten af dagen afsat til at opleve byen på egen hånd. Byen er bl.a. kendt for sin specielle kaffe, hvor bønnerne males i store stenkrukker, og der er rig mulighed for at prøve denne specialitet i en af byens mange cafeer og butikker. For litteraturinteresserede byder byen desuden på et lille museum for Albaniens største nulevende forfatter Ismail Kadare. Museet er indrettet i hans barndomshjem og giver et spændende indblik i hans liv og gøren.

Vi returnerer til Saranda sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Igen byder Saranda på et hav af muligheder. Besøg for eksempel det lokale bymuseum, der ved hjælp af gamle fotografier fortæller om Sarandas historie gennem de sidste 150 år. Byens mange cafeer lokker med god kaffe og lækre isdesserter og kage til næsten ingen penge. Er man mere til udendørsaktiviteter, er der såmænd også mulighed for at planlægge sin egen vandretur eller leje en båd i den gamle havn og tage på fisketur.

For interesserede vil der blive arrangeret en udflugt til naturområdet Blue Eye lidt uden for Saranda. Blue Eye kildevældet er et populært udflugtsmål. Det krystalklare blå vand vælder op fra et mere end 50 meter dybt hul i klippen. Der har været dykkere nede på 50 meters dybde, men det er stadigt uklart hvor dybt hullet egentligt er. Hullet har en diameter på ca. 10 m. Kilden er udspringet for Bistricë floden, der er 25 km lang og ender i det Ioniske Hav syd for Sarandë.

Området omkring kilden er et naturreservat på 180 ha, som er bevokset med eg og ahorn.
Vi kører i bus til parkeringspladsen nær Blye Eye, og går op til Parken, hvor der er et par små restauranter og toiletter.

(Gennemførslen og pris for udflugt afhængig af antallet af interesserede. Tilmelding og betaling foregår til rejselederen på destinationen)

Udover olivenlunde er det sydlige Albanien kendt for sine store citrusplantager, og i dag skal vi netop besøge en sådan, når vi med bus kører ca. 25 km syd for Saranda. Lidt udenfor den lille landsby Xarra finder vi områdets største kooperativ, der har specialiseret sig i produktion af mandariner. De mere end 450 arbejdere, der er tilknyttet stedet har været i gang med produktionen siden 1995 og var således et af de første kooperativer, der blev genetableret efter styrets fald.

Vi får en rundvisning på farmen, hvor vi hører mere om stedets historie og udvikling, ligesom vi får et indblik i livet på landet. I sæsonen er der naturligvis mulighed for at deltage i selve høsten, og under alle omstændigheder spiser vi frokost på stedet, inden vi returnerer til Saranda. (Frokosten foregår under åben himmel, så i tilfælde af dårligt vejr, spises frokosten i Saranda.)

Sidst på eftermiddagen mødes vi atter for at spise på en af byens gode fiskerestauranter.

I dag er der mulighed for at deltage i en udflugt til det nærliggende Grækenland. Se beskrivelse af turen til
Grækenland under tilkøbsudflugter (Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Vores sidste hele dag i Saranda er afsat til oplevelser på egen hånd. Måske mangler man stadig at få foretaget de sidste indkøb, sagt farvel til tjenerne på den lokale taverna eller blot nyde de sidste timer i denne lille sydalbanske perle af en by.

Sidst på eftermiddagen samles vi atter, for aftenens afskedsmiddag skal nemlig foregå i intet mindre end byens højtbeliggende borg, Lekursi. Med en smuk udsigt over Saranda og de omkringliggende øer spiser vi en udsøgt middag i de historiske omgivelser, inden vi nyder den smukke solnedgang akkompagneret af et lokalt musikensemble.

Det er blevet tid til at tage afsked med vores hyggelige hotel i Saranda og begive os nordpå. Det er en meget smuk køretur til Vlora, hvor vi passerer igennem nogle af de mest spektakulære bjergpas, mens vi kan følge kystlinjen, der bugter sig flere hundrede meter nede. Undervejs gør vi holdt i Llogara nationalpark, hvor vi også indtager frokost. 

Vi ankommer til Vlora sidst på eftermiddagen og tager på en kort byrundtur, som blandt andet inkluderer byens centrale torv, hvor det albanske flag altid vejrer til minde om den albanske uafhængighedserklæring, der blev proklameret her i byen d. 28. november 1912.

Om aftenen spiser vi vores sidste middag sammen på vores lille hotel, der ligger i udkanten af Vlora.

Efter morgenmad begiver vi os mod lufthavnen i Tirana, hvor vores fly venter.