Indisk Himalaya
fra Lille Tibet til Taj Mahal

Oplev kontrasten mellem Indiens pulserende storbyer og Ladakhs storslåede Himalayalandskab – med kultur, natur og aktive oplevelser for alle aldre
Oplev kontrasten mellem Indiens pulserende storbyer og Ladakhs storslåede Himalayalandskab – med kultur, natur og aktive oplevelser for alle aldre
Tag hele familien med på eventyr i Indien – fra Delhis pulserende gader til Himalayas storslåede bjerglandskaber.
Vi flyver over de sneklædte Himalayatinder til Leh i Ladakh, også kaldet Lille Tibet, hvor vi oplever buddhistiske klostre, farverige markeder og et helt anderledes Indien. Rejsen byder på spændende oplevelser for både unge og gamle: vi møder lokale familier, vandrer gennem landsbyer og abrikoslunde og oplever områdes imponerende klostre og historie helt tæt på.
Turen kombinerer kultur, natur og aktive oplevelser, men er tilrettelagt, så alle kan være med. Vandreturene foregår i et roligt tempo og rafting på den mægtige Indusflod foregår på en af flodens mange rolige strøg.
Vi afslutter rejsen i Agra med det ikoniske Taj Mahal og oplever samtidig Indiens fascinerende historie i Delhi og Agra. Vi tilbyder rejsen med en særlig børnerabat, så det er oplagt at samle flere generationer og opleve Indien sammen.
Tag hele familien med på eventyr i Indien – fra Delhis pulserende gader til Himalayas storslåede bjerglandskaber.

Højdepunkter
[gallery]
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København – Delhi t/r med mellemlanding
- Fly Delhi – Leh t/r
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Udflugter jf. program
- Helpension (undtagen middag på dag 5)
- Skatter og afgifter
- Dansk rejseleder
- Fly København – Delhi t/r med mellemlanding
- Fly Delhi – Leh t/r
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Udflugter jf. program
- Helpension (undtagen middag på dag 5)
- Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Visa til Indien (læs mere her)
- Drikkevarer
- Drikkepenge til guide, chauffør og assistent (beregn ca. USD 60,-)
- Personlige fornødenheder
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Visa til Indien (læs mere her)
- Drikkevarer
- Drikkepenge til guide, chauffør og assistent (beregn ca. USD 60,-)
- Personlige fornødenheder
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
[hotel]
Her kan du se de hoteller, som vores gæster på rundrejsen oftest bor på. Vær venligst opmærksom på, at hotelændringer kan forekomme. I så fald vil hotellet være af tilsvarende eller højere standard.
Ashok Country Resort er et roligt og komfortabelt hotel i New Delhi, omgivet af grønne områder og frodige haver. Hotellet ligger ca. 4 km fra Delhis internationale lufthavn og har en god beliggenhed mellem New Delhi og Gurgaon, hvilket gør det velegnet som udgangspunkt for oplevelser i Delhi. Hotellet kombinerer moderne komfort med traditionel indisk gæstfrihed.
Hotellet byder på restaurant, bar og hyggelige opholdsområder. Derudover findes en udendørs swimmingpool og spa, hvor der tilbydes massage. Hotellet har desuden businessfaciliteter, 24-timers roomservice og gratis Wi-Fi.
Værelsesbeskrivelse
Hotellet har 82 værelser, som er indrettet i en klassisk og elegant stil med naturligt lys og udsigt til de grønne omgivelser. Alle værelser har eget badeværelse, aircondition, tv, minibar samt kaffe- og tefaciliteter. Værelserne har dobbeltseng eller to enkeltsenge afhængigt af værelsestype. Der er desuden Wi-Fi og 24-timers roomservice.
Læs mere om hotellet her: Ashok Country Resort – officiel hjemmeside
På enkelte afgange vil der muligvis blive anvendt et andet hotel af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Singge Palace er et komfortabelt hotel med central beliggenhed i Leh i Ladakh. Hotellet ligger blot ca. 200 meter fra Lehs hovedmarked med butikker, caféer og restauranter og samtidig i bekvem afstand til byens seværdigheder. Hotellet kombinerer moderne komfort med traditionel ladakhisk gæstfrihed og er et godt udgangspunkt for oplevelser i Leh og resten af Ladakh.
Hotellet byder på restauranten Golden Spoon, der serverer internationale og indiske retter samt morgenbuffet. Derudover findes hyggelige fællesområder, døgnåben roomservice, gratis Wi-Fi og en travel desk, som blandt andet kan hjælpe med lokale udflugter og transport. Hotellet har elevator og centralvarme.
Værelsesbeskrivelse
Hotellet har 45 værelser og suiter, som er komfortabelt indrettet med moderne faciliteter og detaljer inspireret af de lokale omgivelser. Værelserne har eget badeværelse med varmt vand, termostatstyret opvarmning, fladskærms-tv, minibar samt kaffe- og tefaciliteter. Der er desuden værdiboks, garderobe, gratis Wi-Fi og 24-timers roomservice. Flere af værelserne har store vinduer med udsigt mod de omkringliggende bjerge.
Læs mere om hotellet her: Singge Palace – officiel hjemmeside
På enkelte afgange vil der muligvis blive anvendt et andet hotel af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Uley Eco Resort er et roligt og naturskønt resort i landsbyen Uleytokpo i det vestlige Ladakh, ca. 70 km vest for Leh. Resortet ligger i ca. 3.040 meters højde og er omgivet af æble- og abrikostræer, økologiske marker og det karakteristiske bjerglandskab.
Resortet er familieejet og har fokus på en enkel, komfortabel og miljøvenlig oplevelse tæt på naturen. Det er spredt over et stort grønt område, hvor de enkelte hytter og cottages ligger mellem frugttræer og haver. Hotellet har restaurant, døgnåben reception og roomservice og gratis parkering. Resortet arbejder aktivt med bæredygtighed, blandt andet gennem solopvarmet vand, økologisk dyrkning og brug af lokale råvarer.
Værelsesbeskrivelse
Hotellet har 26 værelser, som alle er enkelt og komfortabelt indrettet og har eget badeværelse med varmt og koldt vand. Derudover findes blandt andet garderobe, skrivebord, drikkevand og toiletartikler, og der tilbydes roomservice og daglig rengøring. De fritliggende hytter og cottages bidrager til resortets fredelige atmosfære og giver gæsterne mulighed for at bo tæt på de naturskønne omgivelser.
Læs mere om hotellet her: Uley Eco Resort – officiel hjemmeside
På enkelte afgange vil der muligvis blive anvendt et andet hotel af tilsvarende standard. Endelig hotelliste fremsendes senest 7 dage før afrejse.
Hotel Clarks Shiraz er et velrenommeret 5-stjernet hotel beliggende blot få kilometer fra det verdensberømte Taj Mahal og Agra Fort. Hotellet råder over 236 rummelige værelser fordelt på en smukt anlagt grund med frodige haver og udsigt til byens monumenter.
Gæsterne kan nyde faciliteter som udendørs swimmingpool, spa- og wellnesscenter, fitnessrum og skønhedssalon. Der er tre restauranter, der serverer både indiske og internationale retter, samt bar og roomservice. Hotellet tilbyder desuden gratis Wi-Fi, elevator og døgnåben reception.
Værelsesbeskrivelse:
Vi bruger værelseskategorien superior på Hotel Clarks Shiraz, som alle er komfortabelt indrettede med aircondition, skrivebord, fladskærms-tv, gratis Wi-Fi og faciliteter til te og kaffe. Indretningen er klassisk med moderne detaljer, og mange værelser har udsigt til haven eller byen. Badeværelserne er udstyret med bruser eller badekar samt toiletartikler. Her bor man i afslappede omgivelser med alt nødvendigt til et bekvemt ophold tæt på Agra's seværdigheder.
Læs mere om hotellet her: https://www.hotelclarksshiraz.com/
På enkelte afgange vil der muligvis blive brugt et andet hotel, men af tilsvarende standard. Endelig hotellister fremsendes senest 7 dage før afrejse
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Ja
Nej
Rupi
Dansk
Ja
Nej
Rupi
Der kræves visum ved indrejse til Indien. Læs mere her
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
På indenrigsfly i Indien må man maksimalt medbringe 15 kilo indtjekket bagage og 7 kilo håndbagage. Hvis denne begrænsning overskrides, skal man betale et gebyr på ca. 6 USD pr. ekstra kilo. Vi vil derfor anbefale, at du tager højde for bagagebegrænsningen allerede hjemmefra – især hvis du planlægger at shoppe undervejs på rejsen.
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
På rejsen har vi indlagt enkelte besøg på små virksomheder og kooperativer, som producerer nogle af de ting, som er karakteristisk for Indien: tekstiler, marmor og juveler. Der vil naturligvis være mulighed for indkøb på disse stop.
Transporten i Ladakh foregår i mindre jeeps med plads til op til fem gæster. De mindre køretøjer egner sig godt til områdets smalle og snoede bjergveje og giver samtidig en mere fleksibel transport gennem det kuperede landskab.
Vejstandarden i Ladakh varierer, og på enkelte strækninger kan vejene være ujævne og køretiden længere, end afstandene umiddelbart antyder. Til gengæld byder køreturene på storslåede udsigter over Himalayas bjerge, dale og højtliggende landskaber.
Man kører sammen med de samme medrejsende i jeepen, men vi anbefaler, at man løbende bytter pladser, så alle får mulighed for at sidde forskellige steder undervejs.
Raftingturen foregår på Indusfloden i området omkring Leh og er tilrettelagt som en forholdsvis let tur, der også egner sig til deltagere uden tidligere erfaring med rafting.
Inden turen begynder, får alle en sikkerhedsinstruktion af de lokale raftingguider. Her gennemgås blandt andet, hvordan man sidder i båden, bruger pagajen og følger guidens instruktioner undervejs. Herefter går vi om bord i gummibådene og begiver os ud på floden.
Turen veksler mellem rolige strækninger og mindre strømfald, hvor der kommer lidt mere fart på og mulighed for at blive våd. Man skal være indstillet på at deltage aktivt og padle sammen med de øvrige i båden, men det er guiderne, der står for sikkerheden og fører gruppen gennem floden.
Undervejs er der samtidig god mulighed for at nyde landskabet langs Indusfloden med de golde bjergsider, brede dale og Himalayas tinder omkring os.
Der udleveres redningsvest, hjelm og pagaj, og turen gennemføres sammen med erfarne lokale raftingguider. Det er vigtigt at følge guidernes anvisninger både før og under turen.
Forholdene på Indusfloden kan variere afhængigt af blandt andet vandstand og vejr, og guiderne vurderer altid forholdene på dagen. Rute og gennemførelse kan derfor blive tilpasset, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager.
Der kræves ingen tidligere erfaring med rafting, men man skal være almindeligt fysisk mobil og tryg ved at opholde sig på vandet. Man skal kunne komme ned i og op af gummibåden og være forberedt på bevægelse, plask og ujævn sejlads gennem de mindre strømfald.
Rafting foregår desuden i stor højde i Ladakh, og man bør derfor tage højde for, at fysisk aktivitet kan føles mere anstrengende end hjemme.
Raftingturen er tænkt som en familievenlig aktivitet, hvor børn og voksne kan få en fælles oplevelse på floden. For børn bør deltagelse vurderes ud fra alder, fysisk form og tryghed ved vand. Barnet skal kunne følge guidernes instruktioner og være komfortabel med, at båden bevæger sig, og at man kan blive våd.
De aktuelle forhold på floden er altid afgørende, og raftingguiderne har den endelige afgørelse om, hvorvidt et barn eller en voksen kan deltage.
Denne rejse foregår i forholdsvis stor højde, hvilket påvirker alle mennesker. De fleste symptomer kan undgås, hvis man følger nogle simple forholdsregler: tager det helt med ro ved ankomsten, undgår alkohol, og drikker 5 liter vand og lignende væske om dagen de første 3-4 dage. Endvidere skal man være opmærksom på, at det i højderne kan være køligt.
Her kan du få mere at vide om Indien: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/indien
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.


































































