Island – rundrejse i sagaernes land

Vi flyver fra København, og efter cirka tre timers flyvetur lander vi i Keflavík Lufthavn, der ligger yderst på Reykjaneshalvøen. Allerede i Keflavík får vi et indtryk af de barske islandske lavamarker. Området er tilmed et af de mest geotermisk aktive på Island.
Når bagagen er på plads i bussen, kører vi til Geocenter Reykjanes hvor vi skal kigge på områdets særegne geologi. 

Efter besøget kører vi til Reykjavík, hvor vi indkvarteres på vores hotel. 
For 1.000 år siden indtog vikinger – efter sigende – nyt land ved at smide et gudebillede over bord og så gå i land der, hvor billedet drev ind. Således også den norske viking Ingólfur Arnarson, der i 874 som en af de første satte fod på Island dér, hvor Reykjavik nu ligger. Han kaldte stedet for “Røgbugten”, og området blev langsomt befolket. For 200 år siden boede her 300 sjæle, men nu har 217.000 (126.000 i bykernen) mennesker eller over halvdelen af Islands befolkning deres hjem i verdens nordligste hovedstad.

Efter ankomst og hvis tiden tillader det kan interesserede følge med rejselederen til fods mod hovedstrøgene Hverfisgata og Laugavegur. Her findes et udvalg af caféer og restauranter. Island har gennem det seneste årti markeret sig godt og grundigt på det gastronomiske verdenskort med et nytænkende og moderne køkken, og de mange lækre lamme- og fiskeretter er rendyrket forkælelse for smagsløgene. 
Rejselederen kommer naturligvis gerne med forslag til gode spisesteder i løbet af turen.

Vi overnatter i Reykjavik.
(Dagens samlede kørsel 80 km – 1 time 20 minutter)

For at forstå islændingene og de steder, de har valgt at bosætte sig, skal vi dykke lidt ned i de gamle sagaer (islandsk: Íslendingasögur). Disse litterære optegnelser og fortællinger er uden tvivl den største enkeltkilde til islændingenes historie, hvor de kom fra, og hvilke indflydelser og begivenheder, der hjalp med at forme deres kultur. Sagaerne er uden tvivl den største nationale historiske stolthed i Island og er uovertrufne i den menneskelige civilisation i forhold til deres omfang, nøjagtighed og arkivværdi. Fra Landnámabóken ved vi, at Akureyri-områdets grundlægger var en irsk viking med navnet Helgi ’Magri’ Eyvindarson. Helgi ’Magri’ Eyvindarson satte sejl til Island med sin kone, Thorunn Hyrna, i 890 e.Kr., og gik i land inde i Eyjafjörður. Præcis hvorfor han forlod Irland er stadig et mysterium, selvom mange har antydet, at det kan have været på grund af hans fascination for nordiske trosretninger. Særligt tordenguden Thor skulle han have været hengiven, særligt under de farefulde rejser over havet. Helgis jordmæssige besiddelser var de største i sin tid, og hans gård hed ifølge sagaerne Kristna (Kristi Halvø). Han anses med rette som Akureyris grundlægger og er for Nordisland og Akureyri, hvad Ingólfur Arnarson var for Reykjavík, da sidstnævnte byggede sin gård der ca. 870 e.Kr. og grundlagde stedet, vi i dag kender som landets hovedstad.

Netop Reykjavik er dagens første programpunkt, når vi forlader hotellet og tager direkte ud på en spændende byrundtur i en af Europas mindre hovedstæder. Byrundturen fører os blandt andet op til Hallgrímskirken, der troner majestætisk over byen på en bakketop. Herfra er der god udsigt over byen, havet og bjergene bag, og kirken i sig selv er også interessant. Den er tegnet af Guðjón Samúelsson (1887-1950), som var Islands første arkitekt og den kreative hjerne bag mange af byens vigtigste bygningsværker. Arkitekturen er tydeligvis inspireret af de vulkanske søjler, man ser så mange steder på øen, og foran kirken ses en statue af Leif Eiríksson (“Leif Den Lykkelige”). Statuen er en gave fra USA i anledning af Islands Altings 1.000 års jubilæum i 1930. Byrundturen bringer os desuden forbi Höfdi-huset, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986, samt det interessante Kulturarvhus, der huser en fin samling af gamle islandske håndskrifter, som fandt tilbage til islandsk jord fra København i 1970’erne. Vi lægger endvidere vejen forbi Harpa, Reykjavíks nye koncert- og konferencecenter, som er tegnet af Henning Larsen, der har ladet sig inspirere af nordlyset og den dramatiske islandske natur. Efter byrundturen fortsætter vi i de historiske lag og sætter kursen ud af Reykjavik mod Þingvellir (Thingvellir).
I sommeren 2004 blev Þingvellir registreret på UNESCO's verdensarvsliste, hvor kun verdens mest særprægede naturperler findes. Det er et utroligt geologisk område, der også var rammen for et af verdens ældste parlamenter, dateret helt tilbage til år 930. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798. Området blev sammen med Islands største sø, Þingvallavatn, udlagt som nationalpark i 1930. De mange kløfter og sprækker, der løber gennem sletten, markerer, hvor den midtatlantiske spredningsryg “går på land”, og to af jordens store geologiske plader, den europæiske og den amerikanske, bevæger sig fra hinanden. 

Vi afslutter dagen i Borgarnes, den eneste kystby på Island, der ikke er afhængig af fiskeri. Byen har en unik beliggenhed mellem 2 halvøer og er derfor bindeled for al transport mellem Syd- og Nordvestisland, men den åbne beliggenhed giver også til tider ustabilt vejr. Det har resulteret i en tunnel under Hvalfjördur, som nu reducerer vores kørsel med 50 km.
Vi overnatter i Borgarnes. Der er et udvalg af restauranter i centrum af lille Borgarnes.
(Dagens samlede kørsel 150 km – 2 timer 10 minutter)

Vi starter dagen ved Borgarfjördur, og på vejen kører vi gennem et fantastisk område, der skifter mellem grønne marker med græssende heste og får i brede dale og fjeldtoppe dækket af sne og udsigt til spidse vulkankegler. Dagens første besøg er ved vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss, der ligger smukt med udsigt til gletsjerområdet Langjökull på grænsen til Islands ufremkommelige højland. Vandfaldene består af talrige små vandfald, der strækker sig over 1.000 meter i bredden.

Vi skal besøge en af verdens største varme kilder, Deildartunguhver. De bølgende skyer af vanddamp kan ses på lang afstand og giver en ide om de kræfter, der står bag. Kilden producerer 180 liter kogende vand pr. sekund og har en kapacitet på 62 megawatt, og vandet bliver brugt til centralvarme i Borgarfjördur og i Borgarnesområdet, hvor vi overnattede i aftes. Borgarfjördur er også kendt for at være en del af sagaland. Handlingen i to af Islands mest berømte sagaer, Laxdøla saga og Egils saga, foregår i området, og vores næste stop er Reykholt, der var hjemsted for Snorri Sturlason, den berømte islandske historiker og politiker, der levede på 1200-tallet.

Så kører vi herefter gennem Nordlandet, der er berømt for sine dybe fjorde, stejle fjelde, små øer, frugtbare enge og fantastiske fugleliv. Undervejs gør vi typisk holdt et par gange for at strække benene og tage billeder. Vi kører igennem området Skagafjörður, kendt som ”Hestenes Dal”, da dette er centrum for Islands berømte hesteopdræt. 

Akureyri ligger smukt i bunden af fjorden Eyjafjörður med sneklædte fjeldtoppe i baggrunden. Klimaet er unikt for disse breddegrader – byen er nemlig begunstiget med langt flere solskinstimer og højere temperaturer end resten af Island, og den isfri havn har stor betydning for byen. 

Akureyri er Nordislands centrum for handel og kultur og har – næst efter Reykjavík – Islands højeste indbyggertal. Der er et universitet i byen, som desuden er en vigtig aktør inden for fiskeri. Med det spirende uddannelsesmiljø, de mange kulturelle begivenheder og den store fiskeindustri vokser Akureyri støt, og stadigt flere turister lægger vejen forbi nordkystens solskinsby.

Vi har 2 overnatninger i Akureyri-området. 
(Dagens samlede kørsel 415 km – 5 timer 10 minutter)

Der er efter morgenmaden mulighed for at tage på hvalsafari. Der kan naturligvis ikke gives nogen garanti, men mon ikke heldet er med os, så vi ser delfiner, vågehvaler, pukkelhvaler eller måske endda blåhvaler? (Hvalsafarien tager cirka 2½ time og er en tilkøbsudflugt, der bestilles og betales hjemmefra – se under Prisinformation). For dem der ikke vil på sejlturen er der tid på egen hånd, som kan bruges til at se nærmere på Islands næststørste by, Akureyri.

Efter frokosttid er det tid til endnu en tur ud i naturen, nemlig til vandfaldet Goðafoss . 
Vandfaldet er cirka 12 meter højt og 30 meter bredt og et af de smukkeste vandfald på Island. Navnet betyder ”gudernes vandfald” – og henviser til en af de vigtigste begivenheder i Islands historie, nemlig indførelsen af kristendommen. Det var her ved vandfaldet, at Thorgeir Thorkelsson (Þorgeir Ljósvetningagoði) kastede sine gudebilleder i vandet efter kristendommens indførelse i år 999 eller 1000 – en beslutning, som Thorgeir selv havde truffet på Altinget, hvor han var lovsigemand fra år 985-1001.

Herfra kører vi mod det naturskønne reservat Myvátn, hvor vi blandt andet oplever Islands livlige geotermiske aktivitet for fuldt blus i form af bizarre lavalandskaber, varme kilder og stinkende svovlhuller. Midt i Mývatn ligger den 37 kvadratkilometer store Mývatn-sø – omgivet af lavasletter, fjelde og vulkaner. I søen findes der mere end 50 små lavaøer og -holme – de fleste af dem såkaldte ”pseudokratere”, det vil sige, de ligner vulkankratere uden at være det. Søens gennemsnitlige dybde er kun 2,5 meter, og sollyset kan således nå helt ned på bunden. Kombineret med, at størstedelen af søens vand kommer fra underjordiske mineralholdige kilder, giver dette gode livsbetingelser for blandt andet fisk og fugle. Og Myvátn-søen er da også et sandt paradis for fugleelskere! Dette er ganske enkelt et af landets bedste steder at se på fugle, og om sommeren finder man verdens største koncentration af forskellige andefugle – blandt andet den islandske hvinand og strømand.

Ved søens nordøstlige bred kører vi ind i den store åbne dal Námaskarð, der er fuld af boblende, kogende mudderhuller og stinkende svovlhuller – og så godt som blottet for vegetation på grund af de sure svovldampe fra kilderne. I 1500-tallet hentede den danske flåde svovl i dalens solfatarer (svovlkilder) til fremstilling af det krudt, der blev brugt i datidens krige.

Øst for Mývatn-søen ligger Dimmuborgir, hvilket betyder ”de sorte slotte”. Området er berømt for sine mange forunderlige lavaformationer, der ligner tårne eller spir – blandt andet den kæmpestore lavaportal, som kaldes ”Kirken”. På landjorden over området kiler en dyb sprække gennem landskabet – her mødes to af jordens store geologiske plader: den europæiske og den amerikanske, der bevæger sig længere og længere væk fra hinanden. Sprækken bliver således bredere og bredere – cirka en til to centimeter om året. 

Der er mulighed for at opleve den fascinerende geotermiske aktivitet på tæt hold med en lun dukkert, ved Jarðböðin i Mývatn Nature Baths, Nordislands ”Blå Lagune” (entré til lagunen er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan tilkøbes på stedet.
Vi returnerer til vores hotel og har endnu en nat i området omkring Akureyri. 
(Dagens samlede kørsel 160 km – 2 timer 30 minutter)

Det er blevet tid til at tage afsked med de øde, uspolerede kystlandskaber, men inden vi begiver os sydvest på, starter vi med at besøge den hyggelige lille landsby Husavik, som ligger ca en times kørsel nord for Akureyri. Husavik er en af Islands ældste bebyggelser og hvalerne som oprindelig trak folk til området er fortsat en vigtig indtægtskilde. Efter et kort stop fortsætter vi mod sydvest og nogle af områdets fantastiske naturfænomener.

Ásbyrgi-kløften er en mageløs hesteskoformet fordybning i landskabet, som har både historisk og naturmæssig værdi. Klippevæggen er 3,5 kilometer lang og 90-100 meter høj og menes at være skabt af tidligere voldsomme vandstrømme i området. De lokale skrøner indblander nordisk mytologi i skabelsen. Her fortæller legenden, at Ásbyrgi blev dannet, da Odins ottebenede hest, Sleipner, tog et langt skridt og dermed skabte en kløft med høje klipper i form af en hestesko.

Dettifoss er ’Kongen af de islandske vandfald’ og menes at være det mest kraftfulde fald i Europa. Og selvfølgelig det største på Island! At besøge Dettifoss er en oplevelse, som man ikke uden videre glemmer. Alene brølet fra det fossende fald vil skærpe ens sanser, så snart man nærmer sig. Når vandet falder de 44 m ned i floden, sker det med en sådan kraft, at sprøjtet kan ses fra 1 km afstand, og samtidig skaber det en smuk regnbue over kløften. 

Vi overnatter på hotel i Egilsstadir efter en lang og spændende dag.
(Dagens samlede kørsel 340 km – 4 timer 15 minutter)

Over de næste to dage skal vi opleve Østfjordene – med de utæmmelige landskaber og Sydlandet – Islands sydlige kyststrækning. 

Netop Østfjordenes dramatiske kystlinje oplever vi med de smukke, kontrastfyldte landskaber af grønne og frodige dale, storslåede fjelde og fjorde og små fiskerlandsbyer. Området er det tyndest befolkede på Island, og fiskeri er fortsat det største erhverv, på trods af, at Islands største aluminiumsværk blev bygget her i 2007. Der var store protester mod det amerikanskejede værk, da det er afhængigt af et stort dæmningsanlæg for at få elektricitet til produktionen, og man var bekymrede for, at dæmningsbyggeriet ville ødelægge højlandets særegne natur.

Islands is er herefter i fokus i dette område, hvor vi lægger vejen forbi et af landets mest betagende naturvidundere – gletsjerlagunen Jökulssárlón – som er dannet af smeltevand fra gletsjeren Breidamerkurjökull. Lagunen begyndte at tage form i 1934, og siden da er den blevet stadigt større i takt med, at gletsjeren har trukket sig længere og længere tilbage. I dag er lagunen omkring 25 kvadratkilometer stor, og den vokser i takt med, at gletsjeren kælver omkring 500 kvadratmeter is årligt.

Vi fortsætter videre langs Islands østkyst og den østlige del af den kæmpestore nationalpark Vatnajökull. Nationalparken blev i juli 2019 tilføjet til UNESCO’s verdensarvsliste. Senere kører vi langs sandørknen Breidamerkursandur med gletsjeren Vatnajökull tronende i baggrunden. Vatnajökull er Islands største gletsjer, og denne gigantiske iskappe er verdens tredjestørste indlandsgletsjer efter indlandsisen på Grønland og Antarktis.

Herpå går turen videre til den 1.736 kvadratkilometer store Skaftafell Nationalpark, der ligger som en smuk grøn oase for foden af vulkanen og iskappen Öræfajökull, som udgør den sydlige del af Vatnajökull, og som rummer Islands højeste fjeld, den isdækkede vulkankegle Hvannadalshnúkur. Mange steder ses det angivet til 2.119 meter, men nyere målinger har vist, at det er ti meter lavere. Takket være den beskyttede placering er Skaftafell begunstiget med et relativt mildt klima, og området er populært blandt vandrere. 
Derefter passerer vi det eventyrlige, mosdækkede lavaområde Eldhraun og ser de sorte sandstrande ved Mýrdalssandur. Eldhraun, hvis areal dækker 580 kvadratkilometer, blev dannet ved et vulkanudbrud i 1783-84, hvor 22 gårde blev begravet i aske. Udbruddet blev forårsaget af en enkelt vulkan, men havde katastrofale konsekvenser for landet og bliver ofte anset for at være et af de største og værste udbrud i verdenshistorien. Aske fra vulkanudbruddet dræbte en stor del af øens dyre- og planteliv, og de følgende år efter denne katastrofe var karakteriseret af kulde, misvækst og sygdomme, som kostede omkring 20 procent af befolkningen livet. I dag er området fredet, og de smukke, kurvede lavaformationer er dækket af mos.

Vi overnatter i området omkring Vik. (Dagens samlede kørsel 475 km – 6 timer 35 minutter)

Vi skal i dag opleve store naturscenerier i form af sorte strande, vandfald og gejsere.
Vi begynder dagen med at køre til halvøen Dyrhólaey, som tidligere var en ø, via den smukke sorte sandstrand Reynisfjara, som har en koloni af søpapegøjer om sommeren. Halvøens vulkanske klippeformation menes at være dannet af et undersøisk vulkanudbrud, som fandt sted for cirka 80.000 år siden. Klippehalvøen udgør den sydligste del af Island, og fra det 18. århundrede og frem til midten af det 20. århundrede drev man fiskeri fra sandstranden. Resten af hvælvingerne og klipperne er igennem flere millioner år formet af Atlanterhavets konstante brusen.

Vi fortsætter til de to smukke vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss. Skógafoss er med sin bredde på 25 meter et af de største vandfald på Island. Rammer man vandfaldet på en solskinsdag, kan man være heldig at se en flot regnbue skære sig igennem vandfaldet. Området er en stor kløft, og de pragtfulde vandfald vil de fleste sikkert genkende, da de er blandt de mest fotograferede attraktioner på Island.

Et lille stykke før Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 meter høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der cirka hvert 8. minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften. Vi afslutter ved vandfaldet Gullfoss, som er Islands allerstørste attraktion. På vejen er der en fantastisk udsigt til landet omkring, og er det klart vejr, kan man se helt til Islands mest kendte vulkan, Hekla. Det 32 meter høje Gullfoss falder i to trin, på henholdsvis 10 og 21 meter, ned gennem den dybe kløft. Gullfoss blev først kendt for omverdenen i begyndelsen af det 20. århundrede. En landmandsfamilie, Tómasson, kørte da retssag om ejendomsretten til landområdet. Sagen kørte i 20 år, og familien endte med at tabe til udenlandske investorer. I sidste instans kunne investorerne dog ikke betale, hvilket gav islændingen Einar Gudmundsson mulighed for at erhverve området i 1939. I 1975 overdrog han det til den islandske stat, og i dag er området naturreservat.

Vi fortsætter til Reykjavik og ankommer til hotellet efter en sidste oplevelsesrig dag i Islands vilde natur. Rejselederen er behjælpelig med tips til spisemuligheder i nærområdet.
(Dagens samlede kørsel 360 km – 4 timer 25 minutter)

Vi spiser morgenmad på hotellet og siger bagefter farvel – og måske på gensyn – til den smukke lavaø.

(Dagens samlede kørsel 50 km. – 50 minutter)