Mellem alpetoppe og Adriaterhavet

Kom med på en kombineret rundrejse med enestående flot natur og store eventyr i de bjergrige nabolande Slovenien, Østrig og Italien
Kom med på en kombineret rundrejse med enestående flot natur og store eventyr i de bjergrige nabolande Slovenien, Østrig og Italien
I smørhullet mellem Italien, Østrig og Kroatien finder vi en, for mange, ukendt del af Europa. Det tidligere hertugdømme Krain, i dag kendt som Slovenien, byder ikke blot på en spændende historie, men også på noget af den smukkeste natur i Europa.
Ved foden af de julianske alper skal vi på opdagelse ved Sloveniens berømte sø, Bled, som i århundreder har været et yndet feriested for konger og adelige - og senere også for Jugoslaviens mangeårige præsident Tito, som havde sommerresidens her. Vi følger i deres fodspor, når vi tager en sejltur på den smukke sø og ser nærmere på de mange imponerende palæer og den enestående natur. Vi tager desuden på små vandreture i lokalområdet og skal også stifte bekendtskab med den smukke østrigske by Klagenfurt, som har en idyllisk gammel bydel.
I Sloveniens hovedstad Ljubljana er der tid til at udforske byens gamle centrum med dens mange hyggelige cafeer og flotte bygningsværker - flere opført i den særlige slovenske variant af jugendstil - inden vi fortsætter mod den slovenske kyst, hvor vi skal tilbringe de sidste tre dage.
Her bliver der tid til afslapning og fordybelse, ligesom man kan vælge at tage med på en tilkøbsudflugt til Sloveniens største hulesystem ved Postojna samt et lille italiensk eventyr i den nærliggende grænseby Trieste.
I smørhullet mellem Italien, Østrig og Kroatien finder vi en, for mange, ukendt del af Europa. Det tidligere hertugdømme Krain, i dag kendt som Slovenien, byder ikke blot på en spændende historie, men også på noget af den smukkeste natur i Europa.

gallery
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København – Ljubljana t/r med mellemlanding
- Transport og entreer iflg. program
- Indkvartering på 3-4 stjernede hoteller i delt dobbeltværelse
- Halvpension (Morgenmad dagligt, frokost dag 1 og 3(let snack), samt aftensmad dag 1 – 5 og 7)
- Skatter og afgifter
- Dansk rejseleder
- Fly København – Ljubljana t/r med mellemlanding
- Transport og entreer iflg. program
- Indkvartering på 3-4 stjernede hoteller i delt dobbeltværelse
- Halvpension (Morgenmad dagligt, frokost dag 1 og 3(let snack), samt aftensmad dag 1 – 5 og 7)
- Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tilkøbsudflugt til Postojna hullerne og Trieste
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn EUR 50 per person)
- Drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura 130 kr. (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tilkøbsudflugt til Postojna hullerne og Trieste
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn EUR 50 per person)
- Drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura 130 kr. (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”
LifeClass Hotels & Spa, Portoroz
Vi skal bo midt i Sloveniens mest livlige kystby på et af de fire stjernede hoteller under navnet LifeClass, som alle erforbundet af et stort spa- og wellnesscenter. Gæster har adgang til opvarmede indendørs- og udendørspools, privat strand med klart Adriaterhavsvand, store saunaområder og moderne fitnessrum.
Langs den palmeklædte strandpromenade ligger caféer, restauranter og små butikker side om side, mens byens kasinoer og hyggelige barer sørger for liv efter solnedgang. Med det rolige hav, de mange stier og nærliggende historiske byer kan man kombinere afslapning med oplevelser – alt sammen inden for kort afstand fra hotellet.
- 140 - 192 rooms
- 0 km to city center
- 24/7 reception
- 2 restaurants
- Beach bar and jacuzzi bar
- Elevator
- 2 outdoor swimming pools and 1 heated indoor swimming pool
- Wifi in all rooms
- Spa center
- 300 - 500 m to the nearest super market
- 200 - 400 m to the nearest bus stop
Vi bor på standardværelser som alle er lyse og funktionelle med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord,aircondition, tv, Wi-Fi og badeværelse med bruser eller badekar. Værelserne har typisk udsigt til have eller by og ingen balkon.
trips
Tilkøbsudflugt til Postojna grotterne og den italienske havneby Trieste.
Grotterne ved Postojna ligger i den sydvestlige del af Slovenien i en stor nationalpark. Parken fylder 413 hektar og strækker sig næsten helt ud til den italienske grænse. Postojna-grotterne er, med deres vidtstrakte underjordiske huler og kløfter, nogle af de mest imponerende og velbesøgte blandt Sloveniens flere tusinde grotter.
Postojna-grotterne danner et netværk af hulninger, afgrundsdybe huller, naturlige broer og ikke mindst et væld af stalaktitter, stalagmitter og andre geologiske fænomener. Dette er det grottesystem i verden, hvor offentligheden kommer længst ind i jordens indre. Turen ind og ud af grotten foregår med tog, der tilbagelægger de 3,7 kilometer på lidt over et kvarter.
Efter en tur i grotterne fortsætter vi mod den lille landsby Sezena, der er berømmet for sine tørrede skinker. Vi smager på de lækre sager og hører mere om den ældgamle produktionsform, inden vi fortsætter mod den italienske grænse og byen Trieste. Trieste, der først blev endegyldigt italiensk i 1954, ligger klemt inde mellem Slovenien og Kroatien ud til det nordligste hjørne af Adriaterhavet. Byen har med sin beliggenhed alle dage været et mødested for mange forskellige nationaliteter. I mange år hørte Trieste til det habsburgske rige og havde sin storhedstid i forrige århundrede, hvor byen fungerede som havn for Wien.
Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i Trieste. Byens mange hyggelige cafeer lokker med lækre kager og god kaffe, men der er også rig mulighed for at foretage de sidste indkøb, inden vi sidst på eftermiddagen returnerer til vores hotel.
(Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 15 deltagere.)
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Nej
Nej
Euro
Dansk
Nej
Nej
Euro
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Temperaturen i grotterne ligger konstant på 8 grader, så husk en varm trøje og gerne også en hue og et par vanter. I tilfælde af, at man skulle have glemt det varme tøj denne dag, kan man ved grotterne leje en parka for ca. € 10,-.
Alle i normal fysisk form kan deltage, men man skal være forberedt på, at de forskellige naturstier er anlagt i et til tider stærkt kuperet terræn. Der kan være glat og mudret, og enkelte steder kan det være nødvendigt at krydse vandløb. Et par gode vandresko med en skridsikker sål kan anbefales til vandreturene.























































