Nytår i Miami og krydstogt i Caribien

På en stemningsfuld nytårsrejse med ophold i hjertet af Miami fejres nytåret med nytårsmiddag, mens det nye år indledes med et krydstogt i Caribien. Her venter naturskønne øer, kolonitidshistorie, gamle havnebyer og bounty-strande.
På en stemningsfuld nytårsrejse med ophold i hjertet af Miami fejres nytåret med nytårsmiddag, mens det nye år indledes med et krydstogt i Caribien. Her venter naturskønne øer, kolonitidshistorie, gamle havnebyer og bounty-strande.
Kom på en stemningsfuld nytårsrejse, hvor Miami og Caribien tilsammen danner rammerne om to uger med naturoplevelser, byliv og krydstogt i et behageligt tempo.
Rejsen begynder i Miami, hvor vi bor centralt ved Bayfront Park – midt i byens pulserende liv med kort afstand til vandet, shoppingmuligheder, restauranter og den livlige atmosfære, som præger området.
I dagene op til nytår emmer området af liv, musik og festlig stemning, og vi har god tid til at opleve byen i ro og mag. En festlig nytårsmiddag er inkluderet, og her kan vi sammen fejre det nye års komme.
Og der er noget at se frem til!
Vi starter nemlig det nye år med et skønt krydstogt i Caribien. Det indledes med et par rolige dage i Det Caribiske Hav, hvor vi har god tid til at finde os til rette ombord, nyde det milde klima og falde ind i krydstogtets behagelige tempo.
Krydstogtet bringer os til nogle af Caribiens mest indbydende øer, hvor det turkisblå hav, de hvide strande og den afslappede østemning sætter scenen. I de gamle havnebyer oplever vi små kringlede gader, farverige bygninger og lokal stemning, der er præget af hollandsk, dansk, fransk og britisk kolonitid. Øerne rummer alt det, man forbinder med Caribien: bounty-strande, vajende palmer, romdestillerier og stemningsfulde plantagemansions, som tilsammen giver et levende indblik i områdets kultur og historie. Vi går på opdagelse i et tempo, hvor der også er tid til bare at nyde det hele.
Rejsen rundes af med en rolig dag på Det Caribiske Hav, hvor vi kan samle indtrykkene, inden vi vender tilbage mod Florida og hjemrejsen.
Dette er en klassisk Albatros-krydstogtrejse med dansk rejseleder, hvor fællesskab, samvær og oplevelser er i centrum – samtidig med at der er god mulighed for at kombinere de fælles aktiviteter med tid på egen hånd.
Kom på en stemningsfuld nytårsrejse, hvor Miami og Caribien tilsammen danner rammerne om to uger med naturoplevelser, byliv og krydstogt i et behageligt tempo.

Højdepunkter
[gallery]
Prisinformation
Rejsens pris
Værelsestyper
Dobbeltkahyt
- Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med vindue kat. OR1: 1.498 kr. pr. person
- Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med balkon kat. BR3: 2.798 kr. pr. person
Enkeltkahyt
- Tillæg for indvendig enkeltkahyt kat. IR1: 9.498 kr.
- Tillæg for udvendig enkeltkahyt med vindue kat. OR1: 11.998 kr.
- Tillæg for udvendig enkeltkahyt med balkon kat. BR3: 14.598 kr.
Dobbeltkahyt
- Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med vindue kat. OR1: 1.498 kr. pr. person
- Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med balkon kat. BR3: 2.798 kr. pr. person
Enkeltkahyt
- Tillæg for indvendig enkeltkahyt kat. IR1: 9.498 kr.
- Tillæg for udvendig enkeltkahyt med vindue kat. OR1: 11.998 kr.
- Tillæg for udvendig enkeltkahyt med balkon kat. BR3: 14.598 kr.
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København/Stockholm/Oslo – Miami t/r med flyskift
- Transport med bus i henhold til program.
- Indkvartering på hotel i Miami 4 nætter delt dobbeltværelse
- Nytårsmiddag med drikkevarer (Øl-Vin-vand)
- 8 nætters Krydstogt med MSC Meraviglia i indvendig kahyt
- Drikkepenge til Chauffør i USA samt til besætningen ombord på skibet.
- Morgenmad dagligt
- Helpension på krydstogtet fra Frokost dag 5 til morgenmad dag 13
- Skatter og afgifter
- Dansk rejseleder
- Fly København/Stockholm/Oslo – Miami t/r med flyskift
- Transport med bus i henhold til program.
- Indkvartering på hotel i Miami 4 nætter delt dobbeltværelse
- Nytårsmiddag med drikkevarer (Øl-Vin-vand)
- 8 nætters Krydstogt med MSC Meraviglia i indvendig kahyt
- Drikkepenge til Chauffør i USA samt til besætningen ombord på skibet.
- Morgenmad dagligt
- Helpension på krydstogtet fra Frokost dag 5 til morgenmad dag 13
- Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Personlige fornødenheder
- Tillæg for udvendig- eller balkon kahyt. (se under priser)
- Tillæg for enkeltværelse/kahyt fra : 9.498 kr.
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Personlige fornødenheder
- Tillæg for udvendig- eller balkon kahyt. (se under priser)
- Tillæg for enkeltværelse/kahyt fra : 9.498 kr.
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
MSC Meraviglia
MSC Meraviglia er et moderne krydstogtskib i Meraviglia-klassen hos MSC Cruises, udviklet med fokus på innovative fællesområder, underholdning og et bredt udvalg af faciliteter. Skibet blev leveret i 2017 og er omkring 315 meter langt med plads til ca. 5.700 gæster ved fuld belægning.
Skibets indretning er præget af store indendørs og udendørs opholdsområder, herunder den centrale promenade Galleria Meraviglia, som er overdækket af en lang LED-skærm, der skaber en særlig atmosfære. Flere af skibets områder er designet til både aktivitet og afslapning, med en kombination af åbne dæk og indendørs faciliteter.
• Rederi: MSC Cruises
• Skibstype: Meraviglia-klasse
• Byggeår: 2017
• Længde: ca. 315 meter
• Kapacitet: ca. 5.700 passagerer
• Antal dæk: 19
• Restauranter: Flere hovedrestauranter og buffet (inkluderet) samt specialrestauranter mod tillæg
• Faciliteter: Poolområder, teater, promenade med butikker og restauranter, fitnesscenter og spa
• Sprog ombord: Internationalt (engelsk som hovedsprog)
YVE Hotel Miami
Moderne hotel med en enestående beliggenhed lige ved Bayfront Park og Bayside Marketplace – midt i et af Miamis mest levende områder. Her bor man få skridt fra Biscayne Bay med udsigt til vandet, palmer og byens karakteristiske skyline.
Området omkring hotellet er kendt for sin livlige atmosfære med promenader langs vandet, gadeoptrædener og ofte live musik – særligt i dagene op til nytår, hvor Bayfront Park danner rammen om store arrangementer og fejring.
Tæt ved hotellet ligger også Bayside Marketplace, et åbent shopping- og restaurantområde med et stort udvalg af spisesteder – fra uformelle caféer til seafood restauranter og internationale køkkener. Her er der rig mulighed for at finde en hyggelig frokost eller middag med udsigt til marinaen og bådene i havnen.
Derudover er man i gåafstand til flere af Miamis kulturelle oplevelser, parker og havnefronten, og området er et oplagt udgangspunkt for både afslappede gåture og oplevelser i byen.
Hotellet fremstår stilrent og moderne med komfortable værelser.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Ja
Nej
Amerikanske dollar
Dansk
Ja
Nej
Amerikanske dollar
Der kræves ESTA for indrejse til USA. Læs mere her
IR1 – Indvendig kahyt (Interior)
Indvendig kahyt uden vindue på ca. 14 m², indrettet med seng(e), toilet/brusebad, TV, minibar og safe. Kahytten har skabs- og skuffeplads til opbevaring og plads til 2–4 personer, og fungerer som en praktisk og komfortabel base om bord.
OR1 – Udvendig kahyt (Ocean View)
Udvendig kahyt med vindue på ca. 17 m², indrettet med seng(e), toilet/brusebad, TV, minibar og safe. Kahytten har skabs- og skuffeplads til opbevaring og plads til 2–4 personer samt naturligt dagslys i kahytten.
BR3 – Balkon kahyt (Balcony)
Balkon kahyt på ca. 16–17 m² med egen balkon, indrettet med seng(e), toilet/brusebad, TV, minibar og safe. Kahytten har skabs- og skuffeplads til opbevaring og plads til 2–4 personer samt mulighed for udendørs ophold på egen balkon.
Det er normal praksis at sondre mellem halv- og heldagsudflugter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udflugterne varer hhv. en halv eller en hel dag. En halvdagsudflugt foregår vanligvis enten om formiddagen eller om eftermiddagen og vil ikke strække sig over et måltid. Således vil man oftest være hjemme, så det passer med frokost eller middag. Udflugterne varer typisk 2-4 timer. En heldagsudflugt må man forvente varer ca. 5-9 timer, og strækker sig typisk ind over et hovedmåltid, som dog ikke altid behøver at være inkluderet. Dette vil dog være angivet i udflugtsbeskrivelsen.
Tidsangivelserne i rejsens program og de havneanløb, der er nævnt, er med forbehold for ændringer fra rederiernes side. Vi oplever generelt meget få ændringer i havneanløb, men enkelte små tidsændringer forekommer på næsten alle rejser, hvor man er i vinden og vejrets magt. Vi vælger dog alligevel at inkludere tiderne i programmet, da det giver et ret godt billede af, hvor meget tid man skal regne med i havn/land på rejsens stop. Det er givetvis en del af oplevelsen ved at sejle på et krydstogt!
Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Hvis du vil låse din kuffert, bør du bruge en såkaldt TSA-lås. The Transportation Security Administration er dem, der kontrollerer bagagen i fly til, fra og via USA, og de har en ”hovednøgle”, som kan åbne TSA-låse. Har du låst din kuffert med en anden lås, forbeholder de sig ret til at bryde låsen op – det gælder også indbyggede låse i kufferten. TSA-låse kan købes i de fleste kuffertbutikker o.l. og fås både som hængelåse og kuffertremme.
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, tablets, Ipads, laptops etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen.
Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger.



























































