Safari og rangertræning
på Ranger Camp i Sydafrika
Lær om den afrikanske natur og dyrenes adfærd af erfarne rangere midt ude i bushen på Albatros’ egen Ranger Camp
Lær om den afrikanske natur og dyrenes adfærd af erfarne rangere midt ude i bushen på Albatros’ egen Ranger Camp
Her får du en enestående mulighed for at opleve naturen og dyrelivet i omgivelser, som normalt er forbeholdt rangere (safari-naturguider). Turen er for dig, der er særligt interesseret i flora og fauna, og her bliver tid til fordybelse, uanset om du er nybegynder eller erfaren naturelsker.
Vi udforsker savannen i firehjulstrækkere og til fods og kommer meget tættere på det hele end på en sædvanlig safaritur. I de daglige lektioner lærer vi om dyrenes adfærd, om at genkende insekter og fugle, og om de fascinerende levende organismer i det afrikanske økosystem. Erfarne rangere er vores undervisere, og de deler også ud af deres viden om geologi, astronomi og klima.
I løbet af de to uger får du en smagsprøve på, hvordan rangernes spændende hverdag ser ud, og du får fyldt godt op i din egen samling af mindeværdige oplevelser.
Vi bor midt i bushen på Albatros’ egen Ranger Camp, en lille, eksklusiv lodge med både pool og restaurant midt inde i Entabeni Vildtreservat, hvor vi blot skal stikke hovedet ud ad døren for at være på safari. Det hele foregår i en international gruppe med engelsktalende rangere som undervisere.
Her får du en enestående mulighed for at opleve naturen og dyrelivet i omgivelser, som normalt er forbeholdt rangere (safari-naturguider). Turen er for dig, der er særligt interesseret i flora og fauna, og her bliver tid til fordybelse, uanset om du er nybegynder eller erfaren naturelsker.

Ranger Camp
Ranger Camp er beliggende i det privatejede Entabeni Vildtreservat, som er en del af det UNESCO-anerkendte Waterberg biosfære-reservat. Ranger Camp ejes af Albatros og består af 15 telte opført i kanvas på et trædæk, som er hævet over jorden, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og bruser under åben himmel. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (standardværelse), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen. Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus – om end vi har sørget for en dejlig pool.
Navnet, Ranger Camp, hentyder til stedets historie som træningsskole for rangers. Når de skulle i praktik i et Big Five-safariområde, boede de lidt afsides i forhold til safarigæster, og derfor forekommer dette område særlig vildtrigt med en stor del af savannens vildt i og omkring campen, der ikke er indhegnet.
gallery
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Lokale guider og rangere. Bemærk venligst, at al undervisning foregår på engelsk
- Fly København - Johannesburg t/r med mellemlanding
- Safarier og udflugter jf. program
- Indkvartering på Ranger Camp i delt dobbeltværelse
- Zebra reptile center
- Alle entréer og parkafgifter
- Alle måltider, bortset fra frokost på dag 2
- Alle skatter og afgifter
- Lokale guider og rangere. Bemærk venligst, at al undervisning foregår på engelsk
- Fly København - Johannesburg t/r med mellemlanding
- Safarier og udflugter jf. program
- Indkvartering på Ranger Camp i delt dobbeltværelse
- Zebra reptile center
- Alle entréer og parkafgifter
- Alle måltider, bortset fra frokost på dag 2
- Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7%
- Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstraarrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer (dog er der juice, kaffe, te m.m. til morgenmad)
- Drikkepenge (beregn ca. 600 kr. pr. person)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7%
- Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstraarrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer (dog er der juice, kaffe, te m.m. til morgenmad)
- Drikkepenge (beregn ca. 600 kr. pr. person)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
Mød din ranger
Her kan du læse mere om de rangere, der står for undervisningen på rejsen.
JP Meyer
JP begyndte som ranger i et lille vildtreservat i 1995, hvor han store kærlighed til naturen og bushen blev vækket. Efter flere år som naturguide flyttede han til Pilanesberg og havde her fornøjelsen af at stå for luftballonture over den smukke natur i området.
JP er meget interesseret i dyrenes adfærd og kan nemt tilbringe flere timer med at iagttage store og små dyr. Astronomi er en anden af hans stærke sider, og han holder meget af at dele sin viden og erfaring både med hensyn til dyr og nattehimlens stjernebilleder.
Han har undervist på Entabeni Nature Guide Training School sammen med den kendte ranger og forfatter Lee Gutteridge, og efter skolen lukkede har han været safarimanager i Entabeni Vildtreservat, hvor en af opgaverne var at sikre, at alle 32 rangere blev trænet og forbedrede deres guidning.
JP er certificeret på højeste niveau fra The Field Guides Association of South Africa (FGASA) og har udvidede sporfinder-kompetencer. Han er også trænet i at undervise almindelige folk i at overleve i naturen.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Lokale guider og rangere (engelsktalende)
Nej
Ja
Sydafrikanske rand
Lokale guider og rangere (engelsktalende)
Nej
Ja
Sydafrikanske rand
Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.
Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.
Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.
Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.
Entabeni er det største og mest mangfoldige af de private reservater, der udgør det store Waterberg Vildtreservat i Sydafrikas nordlige Limpopo-provins tæt ved Botswana og vest for Kruger Nationalpark. De tidlige nybyggere døbte området Waterberg (”vand-bjerg”) på grund af de talrige søer, sumpe, vandfald og floder, der karakteriserer dette vildnis i kontrast til det omgivende tørre savanneland.
I højsommeren (december-februar), når de mørke tordenskyer samler sig om højsletten og giver en kraftig, kort eftermiddagsskylle, fyldes de mange små og store strømme og får de røde sandstensklitter til at glimte i solen, inden det meste af vandet ender i Limpopo-floden.
I 2001 fik det 15.000 kvadratkilometer store Waterberg Biosfære-reservat international status som en del af UNESCO’s globale biosfærenetværk. Landskabet er typisk savanne med en vandrig højslette i centrum, hvilket giver mange forskellige biotoper og dermed også en enestående artsrigdom.
Entabeni-området ligger uden for malariazonen, og der er derfor ingen grund til at indtage malariamedicin på denne rejse.
Dette er bestemt ikke en strabadserende tur, men vi forventer, at deltagerne er aktive mennesker, der kan lide at komme ud i naturen.
Den sydafrikanske vinter ligger modsat vores i månederne juni til august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober til marts som regel er forholdsvis varm, også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende.
En typisk vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder.
Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
Se alle vores safarier her: safarirejser
Eller læs vores artikler om at være I lære som ranger og 7 ting du (måske) ikke vidste om elefanter
















































