Skotland – Albatros på eventyr i kongeriget Alba
Klassisk rundrejse i det skotske højland med betagende natur, fascinerende historie, hyggelige landsbyer og whiskysmagninger
Klassisk rundrejse i det skotske højland med betagende natur, fascinerende historie, hyggelige landsbyer og whiskysmagninger
Skotland leder tankerne hen mod velsmagende whisky, farverige kilte og ikke mindst søuhyrer, sækkepiber og stolte borge. Men det er også hjemlandet for de hårdføre klanfolk, der var bosat i de ufremkommelige skotske bjerge, og hvis moderne historie går tilbage til det første skotske kongerige, Alba. Og trangen til frihed går stadig gennem det fascinerende land, der til tider tænker på at løsrive sig.
Vi kommer rundt i alle fire verdenshjørner. Vi skuer efter søuhyrer i Loch Ness, besøger Isle of Skye med nogle af Skotlands mest dramatiske og storslåede landskaber og oplever et land rigt på kultur og historie. Vi besøger Kingdom of Fife, med Skotlands ældste universitet, St. Andrews, og golfbanen af samme navn. En naturskøn rejse blandt slotte, fæstningsværker og middelalderbyer med en spændende historie, som strækker sig helt frem til nutidens frihedssøgende Skotland – alt sammen præsenteret over en single malt. Rejsen afsluttes med to nætter på et centralt hotel i det skønne Edinburgh
Skotland leder tankerne hen mod velsmagende whisky, farverige kilte og ikke mindst søuhyrer, sækkepiber og stolte borge. Men det er også hjemlandet for de hårdføre klanfolk, der var bosat i de ufremkommelige skotske bjerge, og hvis moderne historie går tilbage til det første skotske kongerige, Alba. Og trangen til frihed går stadig gennem det fascinerende land, der til tider tænker på at løsrive sig.

[gallery]
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København – Edinburgh t/r
- Udflugter og transport jf. program
- Alle entréer og aktiviteter
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Morgenmad (dag 2-8) og middag (dag 2-5)
- Skatter og afgifter
- Dansk rejseleder
- Fly København – Edinburgh t/r
- Udflugter og transport jf. program
- Alle entréer og aktiviteter
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Morgenmad (dag 2-8) og middag (dag 2-5)
- Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Drikkepenge f.eks til chauffør (beregn ca. 6£ per person)
- ETA til Storbritannien
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer
- Personlige fornødenheder
- Drikkepenge f.eks til chauffør (beregn ca. 6£ per person)
- ETA til Storbritannien
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
[trips]
Tilkøb af billet til Royal Edinburgh Military Tattoo
Oplev Royal Edinburgh Military Tattoo! Det store show finder sted foran Edinburgh Castle med vindebroen som indgang. Edinburgh Tattoo vises normalt i fjernsynet, og nu kan du se det storslåede show i virkeligheden! Showet inkluderer altid de "Massed Pipes and Drums", en 200-mand stor trup og "The Lone Piper" - en ensom sækkepibespiller, der står på slotsmuren og sender toner ud over byen.
På denne afgang er det muligt at købe billetter til det berømte Royal Edinburgh Military Tattoo, der hvert år tiltrækker tusindvis af tilskuere. Det store imponerende show finder sted i Edinburgh.
Det berømte Tattoo er altid udsolgt i god tid, Albatros har dog allerede sikret sig et begrænset antal billetter, som vi sælger hjemmefra efter først til mølle-princippet. Skulle billetterne blive udsolgt, forsøger vi at skaffe flere pladser, hvis der er efterspørgsel.
Prisen for billetter inkl. billetgebyr etc.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Ja
Nej
Britiske pund
Dansk
Ja
Nej
Britiske pund
Der kræves ETA for indrejse til Storbritannien. Læs mere her
Danske el-apparater kan normalt kun bruges i Storbritannien ved hjælp af en adapter (kan købes både i Danmark og i Storbritannien). Ofte går det dog på visse hoteller at bruge stikket på badeværelset, der er beregnet til barbermaskine. Vi anbefaler dog, at man har en adapter med på rejsen.
Hotellerne i Skotland adskiller sig ofte fra de store, internationale hotelkæder med ensartede standarder og moderne faciliteter. Mange hoteller er mindre, charmerende og fulde af historie – og bærer præg af at have levet et langt liv. Det betyder, at bygningerne kan være lidt kringelkrogede, indretningen varierer, og at ikke to værelser nødvendigvis er ens.
Standarden kan derfor opleves som mere enkel, og hotellerne har ofte et udtryk, hvor tidens tand kan ses. Til gengæld byder de på masser af lokal atmosfære og autenticitet og er for mange en vigtig del af oplevelsen af det ægte Skotland.
Bemærk venligst, at nogle hoteller i Skotland har dobbeltsenge, som er mindre, end vi er vant til; de såkaldte grand-lits. Ønsker du lidt mere plads i sengen, kan du ved bestillingen ønske twin beds, og vi vil da forsøge at imødekomme dette (kan dog ikke garanteres).
De inkluderede måltider på rejsen indtages på hotellerne. Vi har lange dage med indholdsfuldt program, så det er bekvemt at spise på hotellet, som flere steder også er beliggende, så det ikke umiddelbart er muligt at gå ud at spise i nærheden.
Bemærk venligst, at middagene på hotellerne er hotelmad og ikke skal forventes at være et af rejsens højdepunkter. I Edinburgh bor vi centralt, og her har du mulighed for at gå ud og finde restauranter i byen.
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Denne afgang er lagt til salg under forbehold for indkøb af fly. Da vi ikke kender den fremtidige situation på flymarkedet har vi taget udgangspunkt i et forholdsvis uændret flymarked. Måtte der således komme drastiske ændringer i flytider eller flyselskab, meddeles dette. Måtte der være større ændringer er allerede indbookede kunder naturligvis berettiget til fri annullering. Skulle det helt usædvanligt ske at vi ikke kan få en bestemt flyafgang vil vi naturligvis tilbyde ombooking til nærliggende dato.
De seneste par år har vi måttet erfare, at vi er blevet udsat for en del ændringer grundet manglen på personale, hvorfor man som rejsende må være forberedt på at der kan komme ændringer i programmet. Skulle et sted af nogen årsag holde lukket finder vi et lignende og passende alternativ, således at vi oplever noget andet spændende. Det hænder også, at der er begrænsninger for hvor mange personer der må gå ind samlet, hvorfor vi nogle gange splittes op, på f.eks. destillerier, og man må derfor medbringe lidt tålmodighed på rejsen. Vi håber dog og tror, at vi snart vender tilbage til normale tilstande.

































