Sorrento og syditalienske herligheder
Oplev storbyen Napoli, det antikke Pompeji og den billedskønne Amalfikyst – med dansk rejseleder, 8 dage
Oplev storbyen Napoli, det antikke Pompeji og den billedskønne Amalfikyst – med dansk rejseleder, 8 dage
På denne Albatrosrejse til den syditalienske region Campanien har vi base på et lille hyggeligt hotel i centrum af Sorrento. Byen ligger smukt ud til Middelhavet, med en blændende udsigt til Napolibugten og Vesuvs karakteristiske vulkankegle i det fjerne.
Vi udforsker både selve Sorrento og de mange andre højdepunkter, som regionen byder på – blandt andet ruinbyen Pompeji, der pludselig blev offer for vulkanen Vesuvs askeregn for 2.000 år siden. Vi besøger også regionshovedstaden Napoli, hvor pizzaen blev opfundet, og sejler på opdagelse langs den berømte Amalfikyst med de dramatiske klipper. Vi besøger verdens største kongeslot La Reggia i Caserta, og for den som har lyst, er der en tilkøbsudflugt til Capri.
Har man sagt Italien, har man også sagt mad og ikke mindst vin. Som en ekstra appetitvækker har vi derfor indlagt et besøg på en dejlig vingård for foden af Vesuv, hvor vi skal smage på egnens specialiteter.
På denne Albatrosrejse til den syditalienske region Campanien har vi base på et lille hyggeligt hotel i centrum af Sorrento. Byen ligger smukt ud til Middelhavet, med en blændende udsigt til Napolibugten og Vesuvs karakteristiske vulkankegle i det fjerne.

gallery
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly København – Napoli
- Udflugter og transport jf. program, entréer jf. program (Værdi 56€)
- Flyvebåd til Amalfi og Positano
- Indkvartering i delt dobbeltværelse
- Morgenmad, 6 x middage + 1 frokost med vinsmagning og 1 let frokost
- Skatter og afgifter
- Lokalguider hvor nødvendigt
- Dansk rejseleder
- Fly København – Napoli
- Udflugter og transport jf. program, entréer jf. program (Værdi 56€)
- Flyvebåd til Amalfi og Positano
- Indkvartering i delt dobbeltværelse
- Morgenmad, 6 x middage + 1 frokost med vinsmagning og 1 let frokost
- Skatter og afgifter
- Lokalguider hvor nødvendigt
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tilkøbsudflugt til Capri kr. 940,- (bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse)
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge til chauffør (beregn ca. 6 euro)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tilkøbsudflugt til Capri kr. 940,- (bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse)
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge til chauffør (beregn ca. 6 euro)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Hotel Astoria
Vi har valgt at bo centralt i Sorrento på det glimrende og hyggelige Hotel Astoria som længe har været populært blandt skandinaviske rejsende.
Hotellet er centralt beliggende i Sorrentos gamle bydel og på behørig afstand af trafikstøj. I nærheden af hotellet er der smalle gågader, torve og hyggelige caféer samt shopping muligheder.
Via Santa Maria delle Grazie 24
80067 Sorrento (NA) - Sorrento Coast – Italy
Tlf. +39 081 8074030
www.hotelastoriasorrento.com.
Bussen kan ikke nå helt frem til hotellet, så vi går det sidste stykke langs de små gader. Store kufferter bliver bragt til/fra hotellet.
trips
Udflugt til den romantiske ø Capri
Om morgenen går vi ned til havnen og bådene, der hele dagen sejler over Napolibugten. Vi stiger om bord på en af katamaranbådene, der sejler os til den lille ø Capri, hvor vi lægger til i Marina Grande. Vi skal op til den lille by Anacapri i 270 meters højde, hvor vi finder Villa San Michele, en fantastisk villa opført af den svenske doktor og forfatter Axel Munthe. Axel Munthe udgav som 72-årig i 1929 “Bogen om San Michele“, der straks blev en verdenssucces. Villaen, der er bygget oven på ruinerne af en romersk villa, er imponerende og har et fantastisk haveanlæg med terrasser, hvorfra der er en uforglemmelig udsigt over øen, Sorrentohalvøen og Vesuv. Vi besøger også den botaniske have Augustus haver, hvor man har den mest fantastiske udsigt over Capri.
I Capri by bliver der tid til at kigge nærmere på de elegante butikker, hoteller og restauranter, der ligger langs de snoede gader. Fra en café på Piazza Umberto med den lille, hvide kirke kan man sidde og følge med i bylivet. Der er også tid til at beundre de farverige haver og nyde den fantastiske udsigt over klipperne “I Faraglioni“ og den lille havn Marina Grande.
Der bliver tid til på egen hånd at opleve lidt mere af øen. Har man tid og kræfter, kan man gå en tur til den gamle kejservilla Villa Jovis, der har tilhørt kejser Tiberius. Vandreturen kræver gode ben og tager omkring en time hver vej. Ellers fristes man måske til at tage en tur med de lokale både til “Grotta Azurra“, den blå grotte, som er verdensberømt for det smukke blå vand.
Efter en herlig lang dag på Capri stiger vi ud på eftermiddagen om bord på båden igen, der sejler os tilbage mod Sorrento.
Udflugten skal købes hjemmefra senest 45 dage inden afrejse og gennemføres ved minimum 25 deltagere (på rejsen 'Hold jul i Sorrento og Rom' gennemføres udflugten ved minimum 20 deltagere).
Vi forbeholder os retten til kun at gennemføre ekstraudflugter ved tilstrækkelig antal tilmeldte.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Nej
Nej
Euro
Dansk
Nej
Nej
Euro
Det er tilladt at medbringe et styk bagage per person. Maksimalt 20 kilo plus håndbagage (håndbagage: maximumvægt 8 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 115 cm totalt (50 cm x 40 cm x 25 centimeter).
I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er italienerne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Vi gør opmærksom på, at denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Såfremt dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen senest 14 dage før afrejse. Som det endvidere fremgår af vore almindelige bestemmelser pkt. 11 samt af Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3, er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
På denne rejse er der inkluderet halvpension (6 middage og 2 frokoster), og vi spiser morgenmad på hotellet. Middagene (dag 1-4 og 7) indtages på hotellet eller restaurant lige ved hotellet. Middagen dag 6 indtages på en lokal restaurant i gåafstand til hotellet. På dag 2 og 3 er der inkluderet frokost.
Som de fleste steder i Italien består morgenmaden af bl.a. brød, marmelade, pålæg, kaffe og te. Om aftenen vælger man oftest mellem forretter som pasta eller suppe og hovedretter med kød eller fisk. Maden er god og rigelig og kan sammenlignes med italiensk husmandskost.
Her kan du få mere at vide om Italien: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/italien
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Italien er en ny nation.
Faktisk blev landet samlet endeligt i 1870. Derfor er det svært overhovedet at kalde noget for italiensk mad.
Der er snarere tale om talrige regionale køkkener, og man møder derfor også mange meget forskellige retter afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Overordnet kan man sige, at det vi i Skandinavien betragter som italiensk mad, er varianter af forskellige retter med inspiration fra Italien.
En af de kommentarer vi ofte hører fra vores gæster er, at maden i Italien ikke er, som man havde forventet hjemmefra. Og det forstår vi fuldt ud!
Maden er ofte ikke så farvestrålende og pyntet, som vi måske gør den til i Skandinavien. Og en kok nægter at smide en omgang hakket persille eller basilikum eller rød peber på toppen, bare for et syns skyld. Det hører sig ikke til, og derfor kommer det ikke på. Den slags mad kan man finde i forlystelsesparker og andre turistfælder, hvor turister gerne får det, som de vil have. En kok med respekt for det lokale køkken derimod serverer maden, som den skal være.
Kort sagt, så er vi nordboere langt mere rundhåndede med hvidløg, krydderier og pynt på maden, når vi leger italienere. Det italienske køkken er imidlertid utrolig enkelt – og måske det mest konservative i Europa. Den enkelte råvare skal ikke overdøves, den skal stå for sig selv.
Italienere bruger faktisk meget mindre hvidløg end man skulle tro – ofte gnider man blot et stykke ristet brød diskret med hvidløg til en bruschetta, hvor vi i Skandinavien gerne smider fem fed hvidløg i en blender. Hvidløget er altid en diskret medspiller.
En risotto kan være en af de mest delikate retter. Det er en simpel ret tilberedt af de bedste ingredienser, med en god fond og en diskret smag. Det er ikke en eksplosion af Maggiterninger.
Har man halvpension på hotellet i Italien, kommer man meget nærmere det måltid man ville få hos en italiensk familie, end det man får på den lokale restaurant i Skandinavien.
Ofte serveres en diskret lille salat med olie og eddike, salatblade, gulerødder, agurker, majskorn der sågar måske kommer fra en dåse samt lidt oliven. Det er sådan man gør. Der serveres ofte pasta eller risotto først, derefter kommer der en secondo – kød eller fisk – og i Italien er grøntsager ofte kogt lidt mere end i Skandinavien.
Og vi er jo rejst til Italien for at spise som italienere – ikke for at lære dem at spise som i Skandinavien!
Brødet er en historie for sig. Det vi kalder for italiensk brød, er ikke det man typisk finder. Her er det det klassiske hvide brød, der dominerer, og i Toscana sågar helt uden salt. Den klassiske Italienske morgenbolle, rosetta, har set ud som den gør i hundredvis af år, og her har spelt, hvedekerner, solsikkefrø og klid ikke fundet deres plads.
Sæt forventningerne til maden i Italien ned. Oplev det, som kommer på bordet. Føl dig hjemme som hos en italiensk familie. På hotellerne er det ofte rigtige kogekoner, der står for maden og ikke en hær af topkokke eller Masterchef-aspiranter, der tryller med røg, skum og molekylær gastronomi. Når du er i Norditalien, så kommer der nok mere risotto, radicchio og pasta lavet med Tipo 00-mel på bordet og er man i Syditalien så er der mere aubergine, tomat, olivenolie og pasta af durumhvede, der er på menuen.
Velbekomme.











































