Victoria Falls, Rovos Rail og Big Five-safari
Med verdens mest luksuriøse tog gennem Zimbabwe og Sydafrika – kombineret med de imponerende Victoria Falls og Big Five-safari. Max. 24 deltagere
Med verdens mest luksuriøse tog gennem Zimbabwe og Sydafrika – kombineret med de imponerende Victoria Falls og Big Five-safari. Max. 24 deltagere
Eksklusiv Afrikarejse for feinschmeckere! Vi begynder vores eventyr på det legendariske Victoria Falls Hotel, hvor vi skal bo i 3 nætter. Vi vil nyde spændende gåture ved Victoria Falls brusende vandfald. Herefter kører vi med Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – gennem Zimbabwe og Sydafrika med udvalgte stop undervejs. De udsøgte suiter er i gammel engelsk stil og har alle dobbeltseng og eget bad/toilet. Fra togets suiter, panoramasaloner og 5-stjernede restaurant kan du nyde synet af de åbne savanner, baobab-landskaber og det afrikanske folkeliv.
I Pretoria forlader vi toget til fordel for safarioplevelser på Albatros’ egen Camp. Campen ligger i det meget varierede og smukke Entabeni Vildtreservat – et af Sydafrikas få reservater, der kan byde på de berømte Big Five: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard samt talrige andre arter.
Eksklusiv Afrikarejse for feinschmeckere! Vi begynder vores eventyr på det legendariske Victoria Falls Hotel, hvor vi skal bo i 3 nætter. Vi vil nyde spændende gåture ved Victoria Falls brusende vandfald. Herefter kører vi med Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – gennem Zimbabwe og Sydafrika med udvalgte stop undervejs. De udsøgte suiter er i gammel engelsk stil og har alle dobbeltseng og eget bad/toilet. Fra togets suiter, panoramasaloner og 5-stjernede restaurant kan du nyde synet af de åbne savanner, baobab-landskaber og det afrikanske folkeliv.

gallery
Prisinformation
Rejsens pris
Værelsestyper
Opgrader din suite på Rovos Rail
- Tillæg for Deluxe-suite:
10.498,- kr. pr. person - Tillæg for Royal-suite: Oplyses på anmodning
Tillæg for enkeltværelse/-kupé
- Tillæg for enkeltværelse, Pullman-suite: kr. 22.998,-
- Tillæg for enkeltværelse, Deluxe-suite: kr. 34.998,-
Tillægget dækker enkeltværelse/-kupé på hele rejsen.
Opgrader din suite på Rovos Rail
- Tillæg for Deluxe-suite:
10.498,- kr. pr. person - Tillæg for Royal-suite: Oplyses på anmodning
Tillæg for enkeltværelse/-kupé
- Tillæg for enkeltværelse, Pullman-suite: kr. 22.998,-
- Tillæg for enkeltværelse, Deluxe-suite: kr. 34.998,-
Tillægget dækker enkeltværelse/-kupé på hele rejsen.
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder.
- Fly København – Victoria Falls og Johannesburg – København med mellemlanding/er.
(På både ud- og hjemrejsen vil der også være et teknisk stop i Wien mellem København og Addis Abeba. På afgangen 11/2. Ved visse afgange kan der også forekomme tekniske stop.) - Safarier og udflugter jf. program.
- 3 overnatninger i delt dobbeltkupé, Pullman suite, på Rovos Rail ”Pride of Africa” med helpension og alle drikkevarer om bord.
- 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel.
- 4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Camp i Entabeni Vildtreservat
- Morgenmad dagligt.
- Frokost dag 2, 5-7 og 9-11.
- Middag dag 2 og 5-11.
- Skatter og afgifter.
- Dansk rejseleder.
- Fly København – Victoria Falls og Johannesburg – København med mellemlanding/er.
(På både ud- og hjemrejsen vil der også være et teknisk stop i Wien mellem København og Addis Abeba. På afgangen 11/2. Ved visse afgange kan der også forekomme tekniske stop.) - Safarier og udflugter jf. program.
- 3 overnatninger i delt dobbeltkupé, Pullman suite, på Rovos Rail ”Pride of Africa” med helpension og alle drikkevarer om bord.
- 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel.
- 4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Camp i Entabeni Vildtreservat
- Morgenmad dagligt.
- Frokost dag 2, 5-7 og 9-11.
- Middag dag 2 og 5-11.
- Skatter og afgifter.
Prisen inkluderer ikke
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.
Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring. - Tillæg for enkeltværelse.
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. 150 USD). Husk at veksle til sydafrikanske rand, når I krydser grænsen til Sydafrika
- Drikkevarer, når du ikke er om bord på tog.
- Visum til Zimbabwe. (Hvis du har en fridag og ønsker at krydse grænsen for at opleve aktiviteter i Botswana eller Zambia, anbefaler vi, at du søger om visum med dobbelt indrejse.)
- Eventuelle ekstra arrangementer.
- Personlige fornødenheder.
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling).
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“.
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.
Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring. - Tillæg for enkeltværelse.
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. 150 USD). Husk at veksle til sydafrikanske rand, når I krydser grænsen til Sydafrika
- Drikkevarer, når du ikke er om bord på tog.
- Visum til Zimbabwe. (Hvis du har en fridag og ønsker at krydse grænsen for at opleve aktiviteter i Botswana eller Zambia, anbefaler vi, at du søger om visum med dobbelt indrejse.)
- Eventuelle ekstra arrangementer.
- Personlige fornødenheder.
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling).
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“.
Albatros' tryghedsgaranti
Bemærk at denne rejse ikke er omfattet af Albatros' tryghedsgaranti. Afbestilling sker derfor efter Albatros' almindelige bestemmelser.
hotel
Det legendariske 5-stjernede Victoria Falls Hotel i Zimbabwe er et af Afrikas mest berømte – ikke mindst på grund af dets smukke beliggenhed og karismatiske atmosfære. Hotellet fra 1904 emmer af engelsk kolonistil og er omkranset af den smukkeste natur, idet den er nabo til det UNESCO-fredede vandfald Victoria Falls. Hotellet har desuden en pool, 3 restauranter, tennisbaner, et bibliotek og en lille kirke. Der er trådløst internet på hele hotellet, og værelserne er udstyret med aircondition, pengeskab og digitalt satellit-tv. Badeværelserne har både badekar, bruser og hårtørrer, og der tilbydes 24 timers roomservice og tøjvask.
Skal middagen indtages i The Livingstone Room, klæder man om til præsentabel aftenpåklædning. For herrernes vedkommende betyder det pæne bukser, langærmet skjorte og pæne, lukkede sko (ingen cowboybukser, safaritøj, shorts, sandaler eller gummisko). Damerne må lade deres egen gode smag råde!
Ranger Camp er beliggende i det privatejede Entabeni Vildtreservat, som er en del af det UNESCO-anerkendte Waterberg biosfære-reservat. Ranger Camp ejes af Albatros og består af 15 telte opført i kanvas på et trædæk, som er hævet over jorden, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og bruser under åben himmel. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (standardværelse), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen. Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus – om end vi har sørget for en dejlig pool.
Navnet, Ranger Camp, hentyder til stedets historie som træningsskole for rangers. Når de skulle i praktik i et Big Five-safariområde, boede de lidt afsides i forhold til safarigæster, og derfor forekommer dette område særlig vildtrigt med en stor del af savannens vildt i og omkring campen, der ikke er indhegnet.

Om Rovos Rail
Alle vognene er gamle togvogne, der er restaurerede, så deres oprindelige udseende er intakt, samtidig med at komfort og faciliteter er ført op til nutidens standarder. Her er ordet kupé ikke længere dækkende. Her findes kun dobbeltsuiter i gammel engelsk – edwardiansk – stil med blankpolerede træpaneler, dobbeltsenge og naturligvis privat badeværelse. Deluxe- og Royal suiterne er udstyret med en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønske, hvilket selvfølgelig er inkluderet i prisen.
Derudover er der om bord på toget inkluderet helpension med alle drikkevarer i togets gourmetrestaurant. Restaurantvognene er i øvrigt begge fra før 1940 og er nøje restaureret, så den fine klassiske stil er bevaret. I denne stemning fra svundne tider serveres a la carte-morgenmad samt eksklusive 3-retters frokoster og 3-retters middage med tilhørende – fremragende – sydafrikanske vine.
På toget findes endvidere en special-ombygget udsigtsvogn med panoramalounge, hvorfra der er frit udsyn til de afrikanske landskaber. Endvidere er der to hyggelige salonvogne for henholdsvis rygere og ikke-rygere. Serviceniveauet om bord er også i top – hvor end du befinder dig i toget, vil der blive sørget for, at du ikke mangler noget!
På Rovos Rail-toget er der en stilfuld stemning, som gæsterne er med til at opretholde. Der er derfor nogle forventninger til gæsternes påklædning, som vi beder dig respektere. Om dagen er påklædningen afslappet pæn. Om aftenen er påklædning mere formel. Jakke og slips er et krav for mænd, og for kvinder en pæn nederdel eller kjole.

Royal-suiter
De royale suiter er på i alt 16 m2 og fylder en halv vogn. De har alle eget loungeområde og badeværelse med victoriansk badekar samt separat bruser. De rummelige og elegante suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.

Deluxe-suiter
Deluxe suiterne (11 m2) er også beregnet til to passagerer, enten i et dobbelt- eller twin-værelse. Der er loungeområde og eget badeværelse med brusebad. De meget rummelige suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.

Pullman-suiter
Pullman suiterne (7 m2) er udstyret med en behagelig sofa, der kan benyttes om dagen og omdannes til en dobbelt- eller twin-seng om natten. De har ligeledes eget badeværelse med brusebad. Suiterne giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Alle er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier. Roomservice er tilgængeligt hele døgnet.
Læs meget mere om Rovos Rail på www.rovos.com
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Ja
Ja
Amerikanske dollar, pula, rand
Dansk
Ja
Ja
Amerikanske dollar, pula, rand
Der kræves visum for indrejse til Zimbabwe. Læs mere her
Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.
Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.
Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.
Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
Af sikkerhedsmæssige årsager må børn under 6 år ikke deltage i safarikørsler. Desuden er det ikke tilladt at tage børn under 16 år med på den beskrevne vandretur i Entabeni Vildtreservat. Safari-guiderne arrangerer en specifik vandretur, der er målrettet børn i alderen 6-15 år.
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Hvis du ønsker at deltage på en af de planlagte vandreture i Entabeni Vildtreservat, bør du være opmærksom på, at turene kan være lettere strabadserende, da vi vandrer gennem regnskov, op ad klippeskråninger, gennem kløfter osv.
Den storslåede natur i Sydafrikas nordlige Limpopo-provins tæt ved Botswana og vest for Kruger Nationalpark har længe været kendt som Waterberg. De tidlige nybyggere døbte området ”vand-bjerg” på grund af de talrige søer, sumpe, vandfald og floder, der karakteriserer dette vildnis i kontrast til det omgivende tørre savanneland. I højsommeren (december-februar), når de mørke tordenskyer samler sig om højsletten og giver en kraftig, kort eftermiddagsskylle, fyldes de mange små og store strømme, og de røde sandstensklitter glimter i solen, inden det meste af vandet ender i Limpopo-floden.
I 2001 fik det 15.000 kvadratkilometer store Waterberg Biosphere Reserve international status som en del af UNESCO’s globale biosfærenetværk. Landskabet er typisk savanne med en vandrig højslette i centrum, hvilket giver mange forskellige biotoper og dermed også en enestående artsrigdom. Waterberg er ikke et sammenhængende reservat, men består af flere private reservater, hvoraf Entabeni Vildtreservat er det største og mest mangfoldige. De smukkeste sandstens-monolitter, kløfter, slugter og vandfald ligger alle i Entabeni. Entabeni er også kendt for at have usædvanligt mange forskellige antilopearter. Næsten alle sydafrikanske arter er repræsenteret. Desuden er der en enestående flora bestående af urgamle cycader, protea (sukkertræ) og sjældne løvfældende træer.
Vandrestøvler, hue og en varm fleece/vinterjakke.
Den sydafrikanske vinter ligger modsat vores i månederne juni til august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober til marts som regel er forholdsvis varm, også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende. En typisk sydafrikansk vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder. Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Zimbabwe: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zimbabwe
Zambia: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zambia
Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika
Se alle safarier her: safarirejser
Eller læs vores artikler om at være I lære som ranger og 7 ting du (måske) ikke vidste om elefanter





















.jpg)
































.jpg)















