MS Fridtjof Nansen

image

MS Fridtjof Nansen

image
MS Fridtjof Nansen er et moderne og miljøvenligt ekspeditionsskib fra HX Hurtigruten Expeditions, designet til rejser i nogle af verdens mest spektakulære og sårbare naturområder – blandt andet Grønland, Island, Antarktis og Arktis. Skibet er opkaldt efter den norske polarforsker Fridtjof Nansen og kombinerer skandinavisk design med avanceret teknologi og komfortable faciliteter.

MS Fridtjof Nansen er et af HX Hurtigruten Expeditions’ mest moderne ekspeditionsskibe og repræsenterer en ny generation af bæredygtige eventyrrejser til verdens mest fascinerende egne. Skibet er bygget i Norge og blev taget i brug i 2020 som søsterskib til MS Roald Amundsen. Med sin hybride teknologi og avancerede konstruktion er skibet udviklet til sejlads i polarområder og andre natursensitive destinationer.

 

Skibet er opkaldt efter den norske polarforsker, videnskabsmand og nobelprismodtager Fridtjof Nansen, som spillede en vigtig rolle i udforskningen af Arktis. Ombord er inspirationen tydelig i både indretning, aktiviteter og den generelle ekspeditionsstemning. Her er fokus ikke på kasinoer og store shows, men på nærvær, natur og læring.


MS Fridtjof Nansen kan medtage omkring 490 passagerer, hvilket giver en mere intim oplevelse end på traditionelle krydstogtskibe. De store panoramavinduer i lounger og restauranter bringer naturen helt tæt på, og skibets indretning er præget af lyse skandinaviske materialer som træ, granit og uld. Atmosfæren ombord er rolig, moderne og komfortabel.


Et af skibets centrale samlingspunkter er Science Centeret, hvor ekspeditionsteamet holder foredrag og præsentationer om blandt andet dyreliv, klima, historie og geologi. Teamet består ofte af eksperter inden for naturvidenskab, biologi, fotografi og polarområder. Mange rejser inkluderer desuden landgange og Zodiac-sejladser, så gæsterne kan komme helt tæt på naturen.


Ombord findes flere restauranter med fokus på nordisk inspireret gastronomi og lokale råvarer. Derudover er der caféområder, barer og den populære Explorer Lounge & Bar med panoramaudsigt. Skibet har også fitnessrum, sauna, wellnessområde, infinitypool og udendørs jacuzzier.


Kahytterne er indrettet i moderne, skandinavisk stil og har eget bad og toilet, TV, sikkerhedsboks samt kaffe- og tefaciliteter. Flere kahytter har balkon, og de store vinduer giver gode muligheder for at nyde udsigten under sejladsen.


MS Fridtjof Nansen er bygget til eventyrrejser i blandt andet Grønland, Island, Alaska, Norge og Antarktis. Skibets størrelse gør det muligt at besøge mindre havne og områder, som større krydstogtskibe ikke kan nå. Samtidig giver den avancerede hybridteknologi mulighed for mere støjsvag og miljøvenlig sejlads i sårbare naturområder.


Rejser med MS Fridtjof Nansen henvender sig til gæster, der ønsker komfort og kvalitet kombineret med unikke naturoplevelser og ekspeditionstemning.

Om Fridtjof Nansen

Hvordan er kahytterne og suiterne?

Alle kahytter på MS Fridtjof Nansen er udvendige og indrettet i moderne, skandinavisk stil med lyse materialer og komfortable løsninger. Kahytterne har eget bad og toilet, TV, sikkerhedsboks samt kaffe- og tefaciliteter. Mange kahytter har store vinduer eller privat balkon, så naturen og udsigten kan nydes direkte fra kahytten.

 

Expedition Suite med balkon – ME
ME-suiterne er rummelige og elegant indrettede suiter på ca. 22-28 m² med privat balkon. Suiterne har opholdsområde, dobbeltseng, minibar samt større badeværelse. Derudover findes faciliteter som espresso-maskine og ekstra service ombord. Suitgæster har også adgang til særlige fordele, herunder mulighed for at spise i specialrestauranten Lindstrøm uden tillæg (bordreservation anbefales).

 

Arctic Superior med balkon – XT
XT-kahytterne er moderne balkonkahytter på ca. 18 m² med privat balkon og god komfort. Kahytterne er indrettet med dobbeltseng eller separate senge, skrivebord samt badeværelse med bruser. De store vinduer og den private balkon giver gode muligheder for at nyde udsigten under sejladsen.

 

Polar Outside – RR
RR-kahytterne er hyggelige udvendige kahytter på ca. 19-23 m² med vindue. Kahytterne er funktionelt indrettet med dobbeltseng eller separate senge samt eget bad og toilet. RR-kategorien er et godt valg for gæster, der ønsker en komfortabel base ombord med fokus på oplevelserne udenfor kahytten.
 


Måltiderne om bord

Måltiderne ombord på MS Fridtjof Nansen byder på nordisk inspiration, internationale retter og friske råvarer – gerne lokale, når det er muligt. Atmosfæren i restauranterne er afslappet og uformel.


Skibet har flere restauranter fordelt på forskellige dæk. Hovedrestauranten Aune på dæk 6 fungerer som skibets primære restaurant, hvor morgenmad og frokost typisk serveres som buffet, mens aftensmaden varierer mellem buffet og a la carte.


Derudover findes specialrestauranten Lindstrøm på dæk 6, som tilbyder en mere eksklusiv spiseoplevelse. Suitgæster har adgang til restauranten under hele rejsen, mens øvrige gæster kan reservere bord mod tillæg og afhængigt af ledig kapacitet.


På dæk 7 findes også Fredheim – et mere uformelt restaurantområde med lettere retter og afslappet atmosfære. Kaffe og te er tilgængeligt i restauranter og loungeområder i løbet af dagen.


All inclusive ombord

MS Fridtjof Nansen sejler med et all inclusive-koncept, hvor fuld forplejning, WiFi, drikkevarer samt daglige ekspeditionsaktiviteter og landgange er inkluderet i rejsens pris. Vin, øl, spiritus og alkoholfrie drikkevarer er tilgængelige i restauranter og barer uden ekstra beregning. Enkelte premium-drikkevarer og særlige faciliteter kan dog tilbydes mod tillæg eller være forbeholdt bestemte kahytstyper.


Kaffe og te

Kaffe og te er tilgængeligt i restauranter og loungeområder.


Barer

Skibet har flere lounge- og barområder, blandt andet Explorer Lounge & Bar med panoramaudsigt.


Roomservice

Der er ikke mulighed for roomservice.


Videnskabscenter

Ombord findes et moderne videnskabscenter, som er en vigtig del af oplevelsen på MS Fridtjof Nansen. Her holder skibets eksperter og ekspeditionsteam foredrag om blandt andet natur, klima, dyreliv og de områder, skibet sejler i.


Gæsterne har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og følge forskernes arbejde tættere på – f.eks. ved at studere prøver i mikroskop eller deltage i udvalgte forskningsprojekter og observationer undervejs.


Pool og jacuzzier

Ombord findes infinitypool og udendørs jacuzzier, hvor det er muligt at slappe af og nyde udsigten under sejladsen.


Vaskeri

Der findes vaskerifaciliteter ombord.


Kommunikation om bord

Der er trådløst internet ombord via skibets satellitforbindelse. Da skibet sejler i nogle af verdens mest fjerntliggende områder, må der forventes perioder med begrænset eller ustabil forbindelse. Streaming og større downloads understøttes ikke.


Betaling ombord

Alle køb ombord – eksempelvis i barer, restauranter, butik og vaskeri – registreres på kahyttens konto via gæstens cruise card/landgangskort. Ved rejsens begyndelse tilknyttes et betalingskort til kontoen.


De mest almindelige kreditkort accepteres ombord, herunder Visa, MasterCard og American Express. Kontant betaling kan være begrænset eller ikke mulig på enkelte afgange.


Bemærk, at betalingerne kan blive registreret via internationale betalingssystemer, og det anbefales derfor at sikre, at betalingskortet er åbent for udenlandske transaktioner.


Drikkepenge

Drikkepenge er inkluderet i rejsens pris, og der opkræves derfor ikke særskilte servicegebyrer ombord. Det er naturligvis muligt frivilligt at give ekstra drikkepenge til besætningen, hvis man ønsker det.


Reception

Receptionen er bemandet det meste af døgnet.


Værdisager

Der findes sikkerhedsboks i kahytterne.


Dækket

På dækkene er der gode udendørs opholdsområder og fri adgang til de fleste arealer. Enkelte områder kan dog i perioder være afspærret af sikkerhedsmæssige årsager eller på grund af vejret. Dette bedes venligst respekteret.


Ved sejlads i åbent hav kan skibets bevægelser mærkes tydeligere på de øverste dæk, og det anbefales derfor at holde fast i rækværk og gelændere, når man bevæger sig rundt på skibet. Dækkene kan desuden være glatte i vådt eller koldt vejr.


Elevator, trapper og døre

Som på andre skibe må man være forberedt på søgang. Når trapper benyttes, anbefales det altid at have en hånd fri til at holde fast i gelændere og greb. Vær desuden opmærksom ved passage af døre, da der er høje dørtrin flere steder ombord.


Skibet har elevatorer mellem flere dæk, men de kan i perioder være lukket på grund af søgang eller sikkerhedsmæssige forhold.


Af- og påstigning

Alle gæster får ved check-in udleveret et personligt landgangskort, som skal registreres ved af- og påstigning i havne og ved landgange. Det er vigtigt altid at medbringe kortet ved landgang.


Afhængigt af destinationen foregår af- og påstigning enten direkte via landgangsbro fra skibet eller med skibets ekspeditionsbåde/Zodiacs ved landgange og steder, hvor skibet ligger for anker.


Ved landgange med ekspeditionsbåde skal man være rimelig godt gående og kunne komme sikkert ind og ud af bådene. Besætningen hjælper og instruerer altid under af- og påstigning. På alle landgange med ekspeditionsbåde forventes det, at gæsterne bærer egnet fodtøj.


Redningsveste og redningsbåde

Der findes redningsveste i kahytterne, og alle gæster deltager i sikkerhedsbriefing ved rejsens start.


Særlige forhold vedrørende helbred

I henhold til rederiets regler har man pligt til at informere Albatros Travel om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.


Ikke egnet for gangbesværede

Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerheden, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer. 


Kørestole og gangstativer/rollator må ikke tages med på skibet. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager, da der skal være fri passage på gangarealer o.l.


Læge

Der findes læge og mindre klinik ombord.


Søsyge

Vi anbefaler at man selv medbringer midler mod søsyge. 


Kahytsklargøring

Kahytterne bliver rengjort og klargjort dagligt af skibets housekeepingpersonale.


Håndklæder

Der er håndklæder i kahytterne, som løbende udskiftes efter behov.


Toiletter

Alle kahytter har eget toilet og badeværelse med bruser.


Temperaturkontrol

Der er individuel temperaturregulering i kahytterne.


Vand

Vandet ombord kan drikkes, og gæsterne opfordres til at benytte genopfyldelige vandflasker. Som en del af rederiets fokus på at reducere brugen af engangsplastik får alle gæster udleveret en vandflaske, som kan benyttes under rejsen og tages med hjem.


Strøm

Kahytterne har europæiske 2-bens stik (220 volt). Det anbefales at medbringe adapter ved behov.


TV

Alle kahytter er udstyret med TV.


Rygning

Rygning er kun tilladt i særligt markerede udendørsområder.


Glemte sager

Fundne sager bedes afleveret i receptionen. 


Batterier

Batteriopladning skal ske i kahytterne og efter besætningens anvisninger.


Skibets besætning

Besætningen er international og består både af hotelpersonale, nautisk besætning og ekspeditionsteam.


Rejseledere og internationale gæster om bord

Ombord vil der være både internationale gæster og engelsktalende ekspeditionsledere.