Albanien
Natur
Albanien ligger i Sydøsteuropa ved Adriaterhavet. Det grænser til Montenegro og Kosovo i nord, Nord-makedonien i øst og Grækenland i syd. Landet er bjergrigt (højeste bjerg er Korab på 2.764 m i øst), dog er der lavland langs kysten. Der er flere floder, den længste er Drin. Albanien har et rigt fugleliv, mere end 300 arter yngler eller forekommer regelmæssigt i landet. Det milde vinterklima bevirker, at mange trækfugle overvintrer langs kysten.
Historie
Albanien har været beboet siden ældre stenalder (ca. 6000 f.Kr.), hvor landbrug forekom. Omkring 1250 f.Kr. indvandrede det indoeuropæiske folk illyrerne, fra hvilke albanerne menes at nedstamme. Ca. 600 f.Kr. anlagde grækerne kolonier langs kysten, og omkring 400 år senere blev landet erobret af romerriget. Senere hørte Albanien skiftevis under Byzans, Bulgarien, Serbien og fra ca. 1400 e.Kr. under Osmannerriget. Landet blev først selvstændigt i 1912. Under 2. verdenskrig blev Albanien invaderet af Italien, kommunistiske partisaner under Enver Hoxha fik med jugoslavisk støtte magten i slutningen af krigen. Enver Hoxha, som stod for en betonkommunisme (også bogstaveligt: han lod opføre mere end en halv million betonbunkere til værn mod indtrængende fjender!), styrede landet til sin død i 1985. Fem år senere brød kommunistregimet sammen, men vejen mod demokrati har været problematisk. I slutningen af 1990’erne var der store politiske uroligheder (grundet økonomiske problemer og krisen i Kosovo), men i det nye årtusind har der været mere politisk stabilitet. I 2009 blev Albanien medlem af NATO.
At rejse i Albanien
Landet er et af de fattigste i Europa, og det har tidligere været præget af uroligheder. Efter år 2000 er der imidlertid sket et fuldstændigt skifte i forholdene, og Albanien kan i dag betegnes som et sikkert land at rejse i. Befolkningen er generelt meget venlig og imødekommende. Vejnettet er i de senere år stærkt forbedret.