Cypern
Rejs til Cypern
Et af Europas mindste lande har både bjerge, sletter, koralrev og gode badestrande. Og så er det her, at man finder den sidste delte hovedstad – og det sted hvor kærlighedsgudinden Afrodite kom op af havet og gik i land.
Sammen med lande som Malta, Liechtenstein, Andorra og Montenegro hører republikken og østaten Cypern (den tredjestørste ø i Middelhavet) til blandt Europas miniputter.
På et område der ikke fylder mere end 9.251 km2 har landets 1,3 mio. indbyggere imidlertid både knastørre sletter, høje bjerge, frodige grønne dale samt en smuk kyst med grotter og koralrev at boltre sig på – og i.
Den spændende hovedstad Nicosia er den sidste delte hovedstad i Europa, og her kan man i den gamle bydel se spor af byens mangfoldige fortid – fra oldtiden over det osmanniske og britiske herredømme til nutidens komplekse politiske virkelighed.
Også Pafos og Larnaca er rig på spændende historie og kulturmindesmærker, der trækker tråder mange tusind år tilbage i tiden, mens man i spøgelsesbyen Varosha kan se tiden fastfrosset i et dystopisk øjeblik, nemlig den dag i 1974, da byens 65.000 græskcyprioter flygtede og lod alt bag sig ved nyheden om, at tyrkiske tropper stod på byens tærskel.
Spændende er der også i Troodos-bjergenes langt køligere luftlag, hvor man kan følger i pilgrimmenes og vinbøndernes fodspor.
Cypern ligger i det østlige Middelhav, ca. 70 kilometer syd for Tyrkiet og 400 kilometer øst for den græske ø Rhodos Syrien og Libanon ligger mod øst, mens den sydlige kystlinje vender front mod Egypten og Israel.
Geografisk hører landet til Asien og en undersøisk bjergryg forbinder øen med Lilleasien. Men med sin historiske tilknytning til Storbritannien og tætte kulturelle bånd til Grækenland regnes Cypern i de fleste sammenhænge med til Europa, og siden 2024 har landet da også været medlem af EU.
Cypern
Natur
Med sin beliggenhed mellem Afrika, Asien og Europa har Cypern en relativt stor biodiversitet.
Den lille østat har næsten 2.000 forskellige plantearter. 140 af disse er endemiske, heriblandt orkidéen Limassol-Ophrys og Cyperns nationalblomst Cypern-alpeviol (Cyclamen cyprium).
Interessant – og af stor betydning for landbruget – er også den store slette Mesaoria, der ligger mellem Kyrenia-bjergkæden og Troodos-bjergene, og i det sydlige Troodos ligger de fleste af landets vinmarker. Og jo, det er bestemt værd at smage på den lokale vin.
I Pafos-egnen kan man desuden finde eksotiske bananplantager, og landets bakker og dale er prydet af bl.a. olivenlunde og frugtplantager.
Det er ovenikøbet muligt at finde eukalyptustræer, som briterne i sin tid fandt på at importere for at slippe af med datidens sumpområder og de medfølgende malariamyg.
Langs den 648 km lange kyst er der desuden både grotter og koralrev.
Et spændende dyreliv er her også. Mest interessante er nok havskildpadderne, og hvert år mellem maj og august lægger over 2.000 af disse fine skabninger deres æg på Cyperns kyster. De to halvøer Akamas og Karpas er af særlig stor betydning for havskildpaddernes overlevelse.
Historie
Cyperns historie er lang, omskiftelig og meget dramatisk.
Øen har altid været attraktiv på grund af dens rigdom, bl.a. i form at store kobberforekomster – og pga. dens strategiske beliggenhed mellem tre kontinenter. Den har været koloniseret af mange, herunder grækere, fønikere, persere, osmannerne og briterne.
Osmannerne erobrede øen i 1570, og under den græske uafhængighedskrigs i 1821 blev øens ærkebiskop og flere hundrede ledere henrettet.
Med åbningen af Suezkanalen i 1869 fik Cypern en endnu vigtigere strategisk placering, og det britiske imperium, der havde brug for en base i Vestasien, forhandlede i 1878 en aftale på plads med osmannerne:
Briterne ville administrere Cypern mod til gengæld at bidrage til Osmannerrigets skrantende økonomi og sørge for beskyttelse mod eventuel russisk fremrykning
Efter Første Verdenskrig blev Cypern en britisk koloni, og selvom græsk-cyprioterne ønskede union med Grækenland, blev det afvist. I 1955 begyndte den græsk-cypriotiske bevægelse EOKA i stedet en væbnet kamp for uafhængighed, hvilket førte til intern konflikt med tyrkisk-cyprioterne.
I 1960 blev Cypern en republik med ærkebiskoppen Makarios som præsident, og fjorten år senere invaderede Tyrkiet den nordlige del af øen efter et kupforsøg mod selvsamme Makarios.
I dag er øen fortsat delt, og utallige forsøg på genforening har hidtil været uden succes.
Pafos og dens seværdigheder
Pafos ligger på den solrige sydvestkyst af Cypern og har året rundt et mildt klima med behagelige temperaturer.
Med en fin blanding af fine badebugter, dramatiske klipper, strandpromenade og hyggelig havn er der masser af muligheder for afslapning og feriehygge.
Byen er dog mere interessant end de fleste badebyer og på UNESCO’s verdensarvsliste med arkæologiske seværdigheder som Kongernes Grave, mosaikker fra romertiden og mytiske steder knyttet til Afrodite – kærlighedens gudinde, der ifølge myten steg op af havet netop her.
Nicosia
Hovedstaden Nicosia er den sidste delte hovedstad i Europa. I den historiske gamle bydel kan man se spor af byens mangfoldige fortid – fra oldtiden over det osmanniske og britiske herredømme til nutidens komplekse politiske virkelighed.
Den sydlige, græske del af Nicosia har omkring 254.000 indbyggere og her skorter det ikke på butikker og restauranter, mens den nordlige og tyrkisk-besatte del med ca. 60.000 indbyggere er mindre livlig, men ikke mindre interessant.
Efter invasionen i 1974 var FN’s Grønne Linje lukket helt frem til 2003, hvor det blev muligt at krydse demarkationslinjen ved Ledra Palace.
I dag er der flere muligheder for at krydse Den Grønne Linje, herunder midt på gågaden Lidras.
Passagerne mellem nord og syd har gjort det nemmere at navigere i byen for de lokale indbyggere, men FN’s bufferzone langs Den Grønne Linje er samtidig blevet en attraktion i sig selv – akkurat som Muren blev det i Berlin.
I den gamle bydel er det desuden værd at se Famagusta-byporten samt den gyldne venetianske forsvarsmur, der omkranser den.
Oplev også onsdagsmarkedet og Bayraktar Moskéen – det var her osmannernes fanebærer den 9. september 1570 triumferende plantede sit flag (bayrak betyder flag eller militærtrofæ på tyrkisk).
Larnaca
Badebyen Larnaca er en af de ældste byer på Cypern. Men der er meget andet at komme efter end middelhavsdukkerter og en god teint.
Blandt Larnacas mest besøgte attraktioner er den store byzantinske kirke, middelalderfortet og det arkæologiske museum. Men byen er også hjemsted for fine restaurerede smedjer, moderne butikker og den livlige, palmeklædte Finikoudes-promenade, der har en dragende virkning på både turister og lokale indbyggere. Promenaden er fra 1925 med restauranter og barer på den ene side og marina og strand på den anden.
Ikke langt fra kysten ligger Sankt Lazarus-kirken, en vigtig ortodoks kirke fra det 9. århundrede og opkaldt efter byens skytshelgen. I den tilstødende bygning er der indrettet byzantinsk museum, mens kirken selv bl.a. har en imponerende ikonvæg og en barok prædikestol.
Tæt på lufthavnen finder man Larnaca-saltsøen, hvor flamingoer samles om vinteren. Om vinteren er der vand i søen, og flamingoerne er på gennemrejse. Om sommeren tørrer søen ud. I middelalderen hed Larnaca lfaktisk Salines, og salteksporten var af kolossal betydning for byens økonomi, men det kapitel sluttede endeligt i 1986.
Ved søen ligger også Hala Sultan Tekke-moskéen, som er et af verdens vigtigste muslimske valfartssteder, for profeten Muhameds tante og nære ven, Umm Haram (”den ærværdige moder” ligger nemlig begravet her.
Larnaca tiltrækker også alverdens dykkerentusiaster, ikke mindst på grund af udsigten til at dykke ved vraget af den svenskproducerede færge MS Zenobia, der sank her i 1980. I dag betragtes det som et af verdens bedste dykkersteder.