Ekspeditionstogt til solformørkelse i Grønland

Afsejling kl. 20.00

Vi flyver fra København mod Island og lander i Keflavík lufthavnen. Herfra er der transport mod Reykjavík og havnen, hvor vores skib Ocean Albatros venter.

Efter ombordstigningen bliver kahytterne anvist, og inden vi skal nyde den første middag, vil skibets besætning gennemgå en obligatorisk redningsøvelse. Vores ekspeditionsteam vil desuden fortælle om skibets rutiner og sejlruten for de kommende dages sejlads.

Kaptajnen sejler skibet ud af havnen i Reykjavik om aftenen og sætter derefter kursen mod Østgrønland.

Middag ombord.

Danmarkstrædet er den smalle del af Nordatlanten, der adskiller Island fra Grønland. Dette havområde er blandt de mest dyrerige i verden, hvor den kolde polare Østgrønlands-strøm kolliderer med den varme nordgående Golfstrøm.

Disse næringsrige vande understøtter enorme bestande af fisk og dermed også mennesker, sæler, hvaler og havfugle, som alle er afhængige af strømmene.

Når Ocean Albatros sejler over Danmarkstrædet, vil vores solformørkelseseksperter om bord holde nøje øje med vejret og isforholdene i solformørkelsesbanen og give vejledning i, hvordan man sikkert observerer og fotograferer en solformørkelse.

Når vi nærmer os Grønland, vil vores ekspeditionsteam om bord også komme med information om økosystemet, geologien og dyrelivet i området samt sørge for at vores gæster er informeret om vigtige emner som Zodiac-sejlads og sikkerhed omkring isbjørne.

Med andre ord, gør dig klar til det eventyr, der venter!

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Landgangstid annonceres ombord.

I de tidlige timer på dagen nærmer vi os de massive klippevægge ved Blossevillekysten. For hundrede år siden frygtede søfolk denne kystlinje på grund af den næsten permanente havis, som selv om sommeren kunne fange og knuse intetanende skibe. Men varmere temperaturer i de seneste årtier og store fremskridt inden for marineteknologi betyder, at denne formidable kyst og dens beskyttede landingssteder i de dramatiske fjorde nu kan tilgås af visse isforstærkede fartøjer som vores.

På denne vigtige dag har Albatros Expeditions omhyggeligt undersøgt den bedst mulige observationsplacering – en placering så tæt på formørkelsens centrumlinje som muligt, hvor der samtidig er let Zodiac-adgang, udsigt uhindret af bjerge mod sydvest og, hvis heldet er med os, med klar himmel. Ocean Albatros vil kaste anker tæt på kysten omkring middagstid. Vores ekspeditionsteam vil afsøge området for dyreliv, og efter frokosten vil alle gæster komme i land med Zodiac i god tid til at stille deres udstyr op og betragte naturfænomenet.

Månens skygge bevæger sig mod os fra Nordgrønland med en hastighed på 4.000 kilometer i timen. Den delvise formørkelse begynder kl. 16:37 lokal tid (det samme som UTC og Reykjavík-tid), og den fulde formørkelse begynder kl. 17:37. Solen vil ved den maksimal formørkelse være på den sydvestlige himmel, uhindret af bjerge ved mundingen af ​​vores lille fjord.

Kl. 17:40 glider de første stråler forbi måneskiven og skaber den legendariske "Diamantring" – og så er den fulde formørkelse forbi. Naturens eget spektakulære show slutter omkring kl. 18:33, når månens sidste kant forlader solskiven og skyggen fortsætter sydpå mod den spanske kyst. Herefter pakker vi vores udstyr, stativer og andre ejendele sammen og vender tilbage til skibet, hvor der er forberedt en gallamiddag på denne mildt sagt særlige dag!

Fotografering af solformørkelse - et råd:

Der er skrevet meget om, hvordan man tager gode billeder under en solformørkelse. Det vigtigste udtryk i næsten alle disse beskrivelser er: GØR DET IKKE! Det er ekstremt svært at tage gode billeder, især under totaliteten, og det kræver meget avanceret udstyr og viden. Hvis du ikke har dette, risikerer du at gå glip af det vigtigste, nemlig at opleve den særlige og uvirkelige atmosfære, som en total solformørkelse giver. Brug i stedet den korte varighed af solformørkelsen til at observere effekten af ​​det hurtigt skiftende lys i landskabet. Og når du vender blikket mod solen, bør du altid bære de solformørkelsesbriller, der er blevet udleveret til dig af Albatros Expeditions.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Landgangstid annonceres ombord.

Kaptajnen og hans officerer styrer nu Ocean Albatros sydpå langs Blosseville, den mest dramatiske kyst uden for Antarktis. De høje og mørke klippevægge har deres oprindelse i åbningen af Atlanterhavet, da Norge og Grønland skiltes ad og tusindvis af kubikkilometer lava flød op gennem jordskorpen.

De dramatiske lag af sort klippemasse vidner om utallige vulkanudbrud i regionen for cirka 50 millioner år siden. Denne fascinerende region blev først undersøgt af den legendariske danske opdagelsesrejsende Ejnar Mikkelsen og området blev efterfølgende en magnet for geologer fra hele verden.

Hvis is- og vejrforholdene tillader det, vil ekspeditionslederen og kaptajnen forsøge at arrangere en landgang ved mundingen af Kangerlussuaq, et typisk beskrivende grønlandsk navn, der betyder "Stor Fjord". På trods af det udfordrende landskab og det brutale vejr i regionen har forfædrene til dagens inuitter levet i området i tusinder af år. Ud over nogle forladte inuitbosættelser og ekspeditionshytter, som ligger adspredt i området er dette et ellers uberørt og uvirkeligt landskab.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Landgangstid annonceres ombord.

På vores rejse langs kysten ankommer vi om morgenen til Tasiilaq, det største bysamfund i Østgrønland. Den første kontakt med grønlænderne i dette område fik søofficeren Gustav Holm i 1885 på den berømte konebådsekspedition. På initiativ af Gustav Holm blev der i 1894 oprettet en dansk missions- og handelsstation i Angmagssalik, det nuværende Tasiilaq.

De store afstande, der er forbundet med det at rejse i Arktis betød, at folk i Østgrønland (tunumiit) var isoleret fra deres fætre mod vest, og sproget, traditionerne og kulturen i Østgrønland adskiller sig derfor markant fra i andre dele af landet.

Gamle traditioner står stærkt her. Denne region i Grønland var hjemsted for de sidste angakkuit (shamaner) i Grønland og er hjemstedet for tupilakken – et monster skabt af dyre- (og undertiden menneske-) kropsdele og animeret af kraften fra en angakkuq til at destruere fjender. At skabe et sådant monster var farligt, da det kunne vendes om af en mere magtfuld magiker og angribe sin skaber.

De første europæere var nysgerrige efter at få at vide, hvordan disse mørke bæster så ud, og lokalbefolkningen skar efterligninger i ben eller horn, hvilket var starten på en af Grønlands fineste kunsttraditioner. Tupilakkerne lavet af håndværkere i Tasiilaq anses for at være blandt de bedste i landet.

Tasiilaq ligger i en perfekt naturlig havn på øen Ammassalik (som betyder ”stedet for mange lodder”). Selvom den på overfladen ligner byer på Vestkysten, er landskabet voldsommere, menneskene færre og slædehundene langt flere. Her i Tasiilaq er der rig mulighed for at gå på opdagelse på fremragende vandreruter som Blomsterdalen, der ligger tæt på byen.

Dem, der ønsker at dykke ned i tunumiit-kulturen, kan besøge museet, der ligger i byens gamle kirke. Dem, der har lyst til lidt nogle souvenirs ud over det sædvanlige kan besøge Stunk-kunstnerværkstedet, hvor dygtige håndværkere skaber smukke stykker af lokale naturmaterialer.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Landgangstid annonceres ombord.

Skjoldungen-området bliver med rette hyldet som et af de smukkeste steder i hele Østgrønland. Beliggende på 63° nord er øen klemt inde af smalle, stejle fjorde, og inderst i disse finder man et frodigt og mildt klima.

Fridjof Nansen kom her forbi i sensommeren 1888 i sin søgning efter et opstigningssted for den første indlandsis-krydsning, og han skrev: “Skjoldungen er et land, som i vild skjønhed ikke stod tilbage for noget af, hvad vi tidligere havde set. På alle kanter styrtede bræer sig ned i søen”.

Skjoldungen er desuden navnet på et nu nedlagt udsted, beliggende på øens sydvestlige side. Op til 100 mennesker har boet her indtil 1965, og enkelte huse står tilbage. Vi sejler gennem det sydlige sund til Dronning Marie Dal, hvor der vil være landgang og hvor vi kan studere områdets interessante flora. Dalen er navngivet af søofficeren Graah i 1830 efter kong Frederik den 6.’s dronning.

Efter Skjoldungen og Ilertakajik-fjorden ophører det alpine landskab, og vi vil herfra flere gange opleve, at indlandsisen over store strækninger når helt ud til kysten og danner sammenhængende shelfs, som man kender det fra Antarktis. I Bernstorff Isfjord findes den mest produktive gletsjer på Sydøstkysten, og vi holder god afstand i det isfyldte og vanskelige farvand.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Ankomst til Aappilattoq kl. 16.00, afsejling kl. 19.00

Prins Christian Sund er en 60 km lang fjord gennem Grønland. Ruteplanen har bevidst fravalgt Kap Farvel, Grønlands sydligste punkt. Der er ingen tvivl om, at de nøgne klippeskær på 59° 47’ Nord har et legendarisk ry, men den alternative indenskærsrute er langt mere spektakulær og selvfølgelig mindre påvirket af det åbne havs høje sø og kraftige vind. Vi går derfor ind gennem Prins Christian Sund, den 60 km lange fjord, der fra Atlanten på østkysten skærer sig igennem landet til bygden Aapilattoq i Sydvestgrønlands fjordland.

Sundet har stejle fjeldsider, og mangen en eventyrlysten kajakroer er kommet i knibe på grund af det meget begrænsede antal landingssteder. Den gamle vejrstation, Prins Christians Sund, der indtil for et par år siden var bemandet af hårdføre meteorologer, er et interessant punkt i rutens østlige ende. Turen gennem Prins Christians Sund er et af togtets mest spændende og kritiske passager.

Selv under de bedste forhold kan blot 2-3 store isbjerge forhindre gennemsejling, men Broen henter daglige iskort og satellitbilleder, som sammen med officererne vil være vores trofaste udkigsmænd.

Midt på eftermiddagen besøger vi, hvis vejrguderne tillader det, den lille bygd Aappilattoq, som ligger klemt ind under de tårnhøje bjerge for enden af Prins Christians Sund. Bygden ligger som i en fjern verden langt væk fra de travle byer i Vestgrønland. Livet her bevæger sig i et mageligere tempo, der følger vindens, bølgernes og tidevandets rytme. Navnet Aappilattoq (som betyder ”rød” på grønlandsk, henviser til de markante granitklipper ovenfor). Her fra bygden er der fremragende vandremuligheder og det lokale kor er kendt i hele Grønland.

I løbet af aftenen er vi kommet igennem Grønland og søger i løbet af natten mod nord op langs vestkysten.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Ankomst til Tasermiut kl. 07.00, afsejling kl. 11.00. Ankomst til Uunartqq kl. 17.00, afsejling kl. 21.00

Tasermiut, som betyder ”Bosættelsen ved søen”, er en af Grønlands bedst bevarede hemmeligheder. Fjorden strækker sig 75 km nordøst fra byen Nanortalik til indlandsisen og er omkranset af grønne, frugtbare sidedale og stejle granitvægge, der rækker 2000 m op over havets overflade.

Disse klippevægge sammenlignes ofte med El Chaltén i Argentina eller Californiens Yosemite, men i virkeligheden overstiger disse klipper begge, og de er et livslangt mål for verdens største eksperter i klatring. De nordiske bosættere kaldte denne vandvej for Ketils Fjord og byggede et Augustinerkloster i det, der stadig kaldes Klosterdalen. Vi går i land med Zodiacs og tager en kort, let vandretur for at opleve det fantastiske landskab i bunden af fjorden – og bare rolig, det er ikke nødvendigt at medbringe klatreudstyr!

Ved at følge kysten nordpå når vi den lille ø Uunartoq, berømt for sine geotermiske kilder med året-rundt-temperaturer på 34-36 grader celsius. Selvom Islands varme kilder er mere berømte, slår Uunartoq dem alle, når det kommer til ren naturskønhed; ingen andre steder i verden kan man slappe af i perfekt varmt vand, mens isbjerge flyder forbi i havet i nærheden.

Faktisk bruger mange besøgende det iskolde hav som den ideelle kolde dukkert for at forbedre denne naturlige spa! De nordiske bosættere kendte også dette sted, og resterne af et nonnekloster er blevet udgravet på øen. Vi vil lave en landing på øen med Zodiac i den tidlige aften og skiftes til at dyppe i den varme pool.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Ankomst til Qassiarsuk kl. 08.00, afsejling kl. 11.00. Ankomst til Itilleq Kujalleq kl. 12.30, afsejling kl. 17.00

Tidligt om morgenen vil vi sejle under de majestætiske bjerge i Tunulliarfikfjorden mod den lille bygd Qassiarsuk. Fjordene her er omkranset af frodige, grønne enge og prikket med små fåreholdersamfund, hvoraf Qassiarsuk måske er det bedst kendte.

Selvom den moderne bygd Qassiarsuk blev grundlagt i 1924, har stedet en fascinerende og meget længere historie. Det var nemlig her, for tusind år siden, at den legendariske nordboer, Erik den Røde, bosatte sig efter at være blevet gjort fredløs på Island. Erik og hans familie etablerede en lille gård i typisk nordbostil og navngav den nye bosættelse Brattahlíð, “Den Stejle Skråning”.

Erik holdt sig selv strengt til de nordiske guder, men hans kone Thjodhild var kristen. Legenden siger, at hun nægtede at dele hans seng, indtil han byggede hende en kirke, hvilket han til sidst gjorde ved at konstruere et lille hus (Þjóðhildarkirkja), som ikke desto mindre blev den første kirke i Amerika.

På den anden side af fjorden ligger Itilleq, en lille bugt, hvor en sti fører til bygden Igaliku. Om eftermiddagen vil vi vandre gennem de frodige, grønne bakker for at se resterne af den nordiske biskops palads ved Garðar - engang et sted med stor magt og indflydelse i dette fjerne hjørne af den norrøne verden.

Fra Sydgrønland vil vi følge denne enorme øs rå kystlinje på vores vej mod nord. Alle bygder i Grønland (med undtagelse af Kangerlussuaq) ligger direkte ved havets kyst, og langt de fleste indbyggere ud af en grønlandsk befolkning på ca. 50.000 bor på den smalle kyststrimmel på landets vestkyst, som vender mod Davisstrædet.

Havstrømme bringer varmt vand op fra Atlanterhavet til Vestkysten, hvilket gør farvandene fulde af dyreliv. Hold øjnene åbne på denne dag på havet, for det er ikke usædvanligt at få øje på hvaler, sæler og et stort antal forskellige havfugle.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Ankomst kl. 06.00, afsejling kl. 19.00

I løbet af natten er vi sejlet mod nord og anløber nu en af verdens mindste hovedstæder, men i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby. Hele 17.000 mennesker bor her i dag, hvilket er næsten en tredjedel af landets befolkning.

Området har været beboet af Saqqaq-kulturen før inuitterne helt tilbage til år 2200 f.Kr. Fra ca. år 1000 til 1350 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde som fortrop bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. I samme periode ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuit-forfædrene til grønlænderne i dag.

Disse ”neo-eskimoer” var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur end nordboerne, der forsvandt omkring år 1350. Ikke længe efter begyndte europæerne igen at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.

Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et mysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.

Nuuk blev centrum for uddannelse allerede i 1847, da lærerseminariet blev placeret her. I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen blev administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet.

I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som hele landets hovedstad. Grønlands smukke Nationalmuseum er beliggende i den gamle kolonihavn. Ud over en generel samling af inuit-etnografica er det her, man kan se de berømte kvinde- og børnemumier fra Qilaqitsoq ved Uummannaq.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Landgangstid annonceres ombord.

På den sidste fulde dag af vores ekspedition ankommer vi til den lille bygd Kangaamiut, en meget malerisk bosættelse i Grønlands centrale Qeqqata-region. Her i Kangaamiut går livet i et mageligere tempo end i hovedstaden Nuuk, og da området ligger omgivet af næringsrige farvande og et stort bagland fyldt med vildt, lever lokalbefolkningen stadig et overvejende traditionelt liv med jagt og fiskeri.

Vi tager på vandring til heliporten på toppen af bakken for at få en fantastisk udsigt over bygden og det omkringliggende fjordlandskab. Du kan også være heldig at møde de venlige lokale under en fremvisning af traditionelt tøj eller sælgarvning. Kunstnerne i Kangaamiut er kendt i hele Grønland, og noget af lokalbefolkningens mest prægtige arbejde kan ses på byens lille museum.

Om eftermiddagen vil vi sejle ind i Evighedsfjorden/Kangerlussuatsiaq, en af de mange dybe fjorde, der er skåret mellem de stejle bjerge i denne region. Det danske navn “Evighedsfjorden” refererer til indløbets enorme størrelse, mens det grønlandske navn “Kangerlussuatsiaq” oversættes som “Den Ret Store Fjord” – noget af en underdrivelse!

Evighedsfjorden strækker sig nemlig omkring 100 km ind i de gletsjerklædte bjerge og skærer igennem det store isdække, som dækker det meste af landet mellem Nuuk og Sisimiut – Grønlands to største byer. Vi vil forsøge at udforske området på en Zodiac-tur foran Evighedsgletsjeren, som flyder ud i fjorden fra Maniitsoq Iskappen ovenfor. Hold øje med kælvninger fra gletsjeren og riderne på de nærliggende fuglefjelde.

Morgenmad, frokost og middag ombord.

Ankomst kl. 07.00

I løbet af natten er vi sejlet det sidste stykke ind i Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved togtets slutmål, Kangerlussuaq. Efter morgenmaden ombord er det tid til at tage afsked med skibet og dets besætning, og skibets Zodiac-gummibåde vil sejle os i land.

Kangerlussuaq har den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Der bor permanent 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, et hotel med restaurant samt Polar Lodge, der har en souvenirbutik og tillige fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.

Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da der var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Det er ikke svært at se, at landskabet omkring Kangerlussuaq primært er formet under den seneste istid, der fandt sted for ca. 18.000 år siden. Bjergene er blødt afrundede og her findes stadig mange smeltevandssøer. Fra Indlandsisen skærer smeltevandet sig vej gennem det porøse morænelandskab og løber ud i fjorden. Det stabile klima i bunden af fjorden er styret af den beskyttede beliggenhed mellem iskappen og de omkringliggende bjerge, hvilket betyder meget få skyer og omkring 300 skyfri nætter om året.

Efter ankomsten til Kangerlussuaq er vores eventyrlige solformørkelsesrejse til Grønland ved at nærme sig sin afslutning og vi tager flyet fra Kangerlussuaq hjemad.

Morgenmad ombord.