Sovjetistan
– rundrejse til de fem centralasiatiske lande

Besøg de fem centralasiatiske lande Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Kasakhstan
Besøg de fem centralasiatiske lande Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Kasakhstan
Centralasien emmer af tusindårig historie, sagnomspundne byer og store eventyr. Intet sted tegnes konturerne af Silkevejens historie og arkitektur tydeligere end i regionens gamle byer og landskaber.
Det var her, Alexander den Store, Djengis Khan og Timur Lenks riger opstod, funklede og gik til grunde. Landenes navne har en eksotisk og mystisk klang og vækker billeder af silkevejskaravaner, duftende basarer og smukke azurblå kupler til live. Og man bliver ikke skuffet!
På rejsen besøger vi blandt andet de berømte karavanebyer Bukhara og Samarkand samt oasebyen Merv. Vi kører gennem Karakum-ørkenen og oplever fantastiske moskéer, mausoleer og nogle af Centralasiens mest imponerende bygningsværker.
En særlig oplevelse er nattoget fra Tashkent til Almaty. Her tilbringer vi natten i komfortable sovevogne, mens toget bringer os gennem de åbne stepper og fra Usbekistan ind i Kasakhstan.
I Almaty oplever vi den berømte trækirke og byens smukke beliggenhed ved foden af Tian Shan-bjergene, inden rejsen fortsætter til Kirgisistan og den storslåede natur i Ala-Archa Nationalpark.
En enestående rundrejse gennem fem centralasiatiske lande, hvor Silkevejens historie, levende kultur og storslåede landskaber følger os hele vejen.
Centralasien emmer af tusindårig historie, sagnomspundne byer og store eventyr. Intet sted tegnes konturerne af Silkevejens historie og arkitektur tydeligere end i regionens gamle byer og landskaber.

Højdepunkter
[gallery]
Prisinformation
Rejsens pris
Tillæg for enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Fly fra København–Ashgabat og Almaty–København med mellemlanding
- Udflugter og transport efter program
- Fuld pension
- Indkvartering på lokale hoteller i delt dobbeltværelse
- 1-1,5 liter mineralvand på flaske per dag
- Skatter og afgifter
- Dansk rejseleder
- Fly fra København–Ashgabat og Almaty–København med mellemlanding
- Udflugter og transport efter program
- Fuld pension
- Indkvartering på lokale hoteller i delt dobbeltværelse
- 1-1,5 liter mineralvand på flaske per dag
- Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Afbestillingsforsikring ved sygdom, 7% af rejsens pris
- Rejseforsikring
- Eventuelle yderligere arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Visum til Turkmenistan
- Tips til lokale guider og chauffører (beregn ca. 100 USD pr. person)
- Opgradering til 2 personers kupe på nattoget Tashkent – Almaty 498 kr. pr. person (På forespørgelse og kan derfor ikke garanteres)
- Drikkevarer
- Andre måltider
- Foto- og videogebyrer ved attraktioner
- Personlige fornødenheder
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Afbestillingsforsikring ved sygdom, 7% af rejsens pris
- Rejseforsikring
- Eventuelle yderligere arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Visum til Turkmenistan
- Tips til lokale guider og chauffører (beregn ca. 100 USD pr. person)
- Opgradering til 2 personers kupe på nattoget Tashkent – Almaty 498 kr. pr. person (På forespørgelse og kan derfor ikke garanteres)
- Drikkevarer
- Andre måltider
- Foto- og videogebyrer ved attraktioner
- Personlige fornødenheder
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Nattog fra Tashkent til Almaty
Rejsen med nattog fra Usbekistans hovedstad Tashkent til Almaty er en oplevelse i sig selv og giver et spændende indblik i hverdagslivet i Centralasien. Turen varer ca. 18 timer og foregår med et klassisk centralasiatisk nattog, hvor man undervejs oplever det skiftende landskab, passerer grænsen mellem Usbekistan og Kasakhstan og vågner op til nye omgivelser.
Indkvartering sker som udgangspunkt i standard sovevogn med fire sengepladser pr. kupe fordelt på to underkøjer og to overkøjer. De to øverste køjer nås via en lille fastmonteret støtte på væggen og kræver derfor almindelig god førlighed. Man deler som minimum standard kupe med øvrige deltagere fra gruppen.
Singlerejsende indkvarteres i First Class Sleeper i 2 personers sovevogn, som deles med en anden deltager af samme køn.
Der er fællestoiletter i hver togvogn, og de fleste toge har en restaurationsvogn, hvor der kan købes enkle måltider og drikkevarer. Mange vælger også at medbringe egne snacks og drikkevarer til turen.
Der er mulighed for at tilkøbe opgradering til First Class Sleeper med kun to senge pr. kupe. Antallet af disse pladser er meget begrænset, og opgradering kan derfor ikke garanteres.
Ønsker man ikke at dele kupe med andre rejsende, er det muligt at anmode om fly fra Tashkent til Almaty samt en ekstra hotelovernatning i Almaty. Vejledende merpris er ca. kr. 2.000 pr. person ved indkvartering i delt dobbeltværelse. Da dette sker på forespørgsel, kan hverken pris eller tilgængelighed garanteres på forhånd.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Dansk
Ja
Ja
turkmensk manat, usbekisk som, tadsjikisk somoni, kirgisisk som, kasakhsk tenge
Dansk
Ja
Ja
turkmensk manat, usbekisk som, tadsjikisk somoni, kirgisisk som, kasakhsk tenge
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Der kræves visum for indrejse i Turkmenistan. Læs mere her:
https://www.albatros.dk/destinationer/asien/turkmenistan/visum
Centralasien er en spændende og for mange ukendt destination. Turisme er ikke udbredt i store dele af området, og hovedparten af befolkningen snakker ikke andet end lokalsproget og russisk. Ikke alting foregå på samme måde, som herhjemme og man må forvente, at der kan opstå ændringer af programmet undervejs på turen.
Albatros Travel og dets samarbejdspartnere vil naturligvis forsøge at minimere omfanget af disse ændringer, men skulle de opstå, så tag det som en del af oplevelsen.
På denne tur er der inkluderet lidt vandring, og det er en forudsætning, at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp. Ujævnt terræn gør færdsel besværlig, hvorfor turen ikke er egnet for personer, som er dårligt gående eller anvender rollator eller kørestol.
Transporten fremgår hovedsageligt med turistbusser med de nødvendige fornødenheder. På enkelte dele af turen kan det dog hænde at vi bruger flere mindre busser eller 4-hjulstrækker, hvilket betyder at gruppen bliver delt op.
I Usbekistan har vi indlagt en togrejse fra Samarkand til Tashkent. Denne foregår med hurtigtoget Afrosiyab-ekspressen i det omfang køreplanen følges som forventet. Det hænder dog, at toget inddrages til officielt brug, hvorfor vi enten tager det normale tog (forventet kørselstid er 4 timer) eller kører i bus til Tashkent.
Vi benytter nattoget mellem Tashkent og Almaty. Togrejsen varer ca. 16–18 timer og foregår i komfortable sovevogne med 4-personers kupéer. Det er muligt at opgradere til en 2-personers kupé. Disse findes dog kun i begrænset antal, og en opgradering kan derfor ikke garanteres.
Singlerejsende indkvarteres i 2-personers kupéer sammen med andre Albatros-rejsende af samme køn.
Som alternativ til nattoget er det muligt at flyve fra Tashkent til Almaty. Prisen for flyrejsen er ca. 2.500 kr. pr. person. Læs mere under transportbeskrivelsen.
Grænseovergange i Centralasien er en historie for sig. Det omstændelige bureaukrati er dog langt mindre end tidligere, og de fleste steder slipper man hurtigt igennem. Overalt i verdenen findes der dog brodne kar, og det anbefales derfor at følge rejselederens anvisninger til punkt og prikke, samt ikke medbringe indkøbte souvenirs, som falder udenfor indførselsreglerne. Hvis du er i tvivl, så spørg rejselederen, inden du foretager unødvendige indkøb. Ved enkelte grænseovergange fragtes man over ingenmandsland med mindre køretøjer, og man må forvente selv at tage vare på sin bagage under transporten.
Udpræget ørkenklima, som vil føles lunt og behageligt.
Der findes hæveautomater i alle større byer. Kreditkort accepteres desuden på de fleste hoteller og restauranter. Medbring gerne lidt ekstra amerikanske dollars eller euro i kontanter.
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Usbekistan: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/usbekistan
Turkmenistan: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/turkmenistan
Kirgisistan: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/kirgisistan
Kasakhstan: https://www.albatros.dk/destinationer/asien/kasakhstan
Der er stor forskel på hotelstandarder i de forskellige lande i Centralasien. Standarden er generelt højest i Turkmenistan, Usbekistan og Kasakhstan – som også er de rigeste og mest udviklede lande. Usbekistan har længe været en velbesøgt rejsedestination og har et hav af hoteller, der er vant til at henvende sig til vestlige turister.
I Kasakhstan og Turkmenistan er det lidt anderledes og kommer man lidt uden for storbyerne, falder niveauet for både service og komfort i begge lande.
I Tadsjikistan og Kirgisistan er standarden generelt lavere end i andre lande, og det karakteristiske for begge lande er, at æstetikken kommer i anden række. Tingene burde fungere, og æstetikken er sekundær til dette; En bil behøver ikke at være køn, så længe den er god at køre, hvorfor plante smukke prydbuske udenfor huset, når du i stedet kan plante nyttige frugttræer og grøntsager – og så videre.
Albatros gør altid vores bedste for at finde de bedste hoteller med hensyn til pris, standard og beliggenhed. Det skal dog nævnes, at der ikke er tale om en rejse med vægt på hotelkomfort, men med vægt på de utroligt mange spændende oplevelser, der findes i overflod i Centralasien.





























































































