Maraton

Maraton

Som en del af Albatros Travel arrangerer Albatros Adventure Marathons løberejser til nogle af verdens mest bemærkelsesværdige destinationer.
Her kombineres løbet med en rejse, der bringer dig tæt på landskaber, natur og kultur. Du kan løbe på Den Kinesiske Mur, gennem Grønlands arktiske landskaber eller på den afrikanske savanne. Fælles for løbene er, at ruten er en væsentlig del af oplevelsen – og ofte lige så mindeværdig som målstregen.
Programmet spænder fra maraton og halvmaraton til kortere distancer og fun runs. Du behøver hverken være eliteløber eller gå efter en personlig rekord. Der er plads til forskellige aldre, niveauer og ambitioner – hvad enten du løber hele vejen, tager turen i dit eget tempo eller først og fremmest vil opleve destinationen på en ny måde.
For os handler en løberejse ikke kun om kilometer og sluttider. Den handler også om stederne, møderne undervejs og fællesskabet med andre løbere. Og om de oplevelser, der bliver siddende i kroppen, længe efter at benene er holdt op med at være ømme.
Maratonrejser

FIRST LIGHT MARATHON
Race into the World's First Sunrise
Når solen står op over Aotearoa New Zealand, begynder First Light Marathon i Tairāwhiti Gisborne. Ruten fører dig gennem grønne bakker og langs kysten med udsigt over Stillehavet og områdets lyse sandstrande. Undervejs venter både korte, stejle stigninger og åbne udsigter. Men det særlige ved løbet er morgenlyset: Du oplever landskabet vågne omkring dig, mens dagens første solstråler følger dig på vej mod målstregen.
Løbsdato: 23. januar 2027
Destination: Gisborne, New Zealand
Distancer: Maraton, halvmaraton, 6 km “fun run”

LOST CITY MARATHON
Follow the footsteps of the Maya
Væk fra asfalt og storbyer venter Lost City Marathon i Mexico. Lost City Marathon begynder ved den gamle mayaby Palenque i. Herfra fortsætter ruten gennem den grønne Chiapas-jungle og videre ad grusveje, asfalt og junglestier. Terrænet skifter undervejs, og ujævne stier og bakker gør løbet til en reel udfordring. Til gengæld kommer du tæt på et område, hvor regnskov, og mindre landsbyer danner rammen om en løbeoplevelse langt fra de sædvanlige byruter.
Løbsdato: 27. februar 2027
Destination: Palenque, Mexico
Distancer: Maraton, halvmaraton

ASI ULTRA EXPEDITION
Endure the extreme
Asi Ultra Expedition er et arktisk etapeløb på 160 kilometer fordelt over tre dage. Ruten går over frosne søer, tundra og havis i et grønlandsk jagtområde, som inuitter har benyttet gennem mere end 4.000 år. Løbet finder sted i marts, hvor temperaturen normalt ligger mellem minus 5 og minus 20 grader. Sporene fra slædehundene viser vej gennem terrænet, og om natten er der mulighed for at opleve nordlyset over lejren. Det er et krævende løb, som stiller store krav til både forberedelse og udholdenhed – og giver deltagerne adgang til en del af Grønland, som kun få oplever til fods.
Løbsdatoer: 16. – 22. marts 2027
Destination: Kangerlussuaq – Sisimiut
Distance: 155 km

THE GREAT WALL MARATHON
5,164 steps into history
Oplev et af menneskehedens største bygningsværker fra en helt unik vinkel ved Great Wall Marathon. Her bliver de 5.164 trappetrin en del af vejen mod målstregen. Ruten går både på og omkring Den Kinesiske Mur og byder på trapper, bjergterræn og betydelige stigninger. Fra muren er der udsigt over bjergene og det nordkinesiske landskab. Samtidig løber du på et bygningsværk, der gennem århundreder har sat sit præg på Kinas historie. Det er en krævende rute, men også en ganske særlig måde at opleve Den Kinesiske Mur på – ét trin ad gangen.
Løbsdato: 15. maj 2027
Destination: Huangyaguan, Kina
Distancer: Maraton, halvmaraton, 8,5 km “fun run”

BIG FIVE MARATHON
The Wildest Of Them All
Big Five Marathon kombinerer et krævende terrænløb med ophold i Entabeni Game Reserve i Sydafrika. Ruten går gennem savannelandskabet, hvor zebraer, giraffer og antiloper lever frit, og hvor løver, elefanter og næsehorn også hører hjemme. Der er ingen hegn mellem løberne og dyrene, men sikkerheden varetages af reservatets erfarne rangere og løbets arrangører. Undervejs venter både åbne sletter, bakker og den berygtede stigning med det ganske præcise navn “Yellow Wood Valley”. Her er dyrelivet ikke en kulisse omkring løbet, men en del af det landskab, du bevæger dig igennem.
Løbsdato: 19. juni 2027
Destination: Entabeni, Sydafrika
Distancer: Maraton, halvmaraton

ICELAND VOLCANO MARATHON
Be a force of nature
Iceland Volcano Marathon finder sted ved Mývatn i det nordlige Island. Ruten går gennem et landskab formet af vulkansk aktivitet med sort sand, lavamarker og gamle kratere – heriblandt det markante Hverfjall. Smalle stier og ujævnt terræn gør løbet teknisk krævende, mens udsigterne fortæller historien om de naturkræfter, der har skabt området. Man behøver ikke være geolog for at se, at jorden her har haft en noget urolig fortid.
Løbsdato: 3. juli 2027
Destination: Mývatn, Island
Distancer: Maraton, halvmaraton, 10 km

PETRA DESERT MARATHON
Run back in time
Petra Desert Marathon begynder i den historiske klippeby Petra i Jordan. Fra de rosafarvede klipper fortsætter ruten ud i ørkenlandskabet med åbne vidder, klippeformationer og lange stigninger. Varmen og det kuperede terræn gør løbet krævende, før ruten vender tilbage mod Petra og målstregen. Undervejs oplever du et landskab, hvor sporene efter nabatæerne og flere tusinde års historie stadig er tydelige – også når kilometrene efterhånden kan mærkes i benene.
Løbsdato: 4. september 2027
Destination: Petra, Jordan
Distancer: Maraton, ultra halvmaraton

POLAR CIRCLE MARATHON
The Coolest Marathon on Earth
Polar Circle Marathon løbes ved Kangerlussuaq i Grønland, tæt på polarcirklen og den grønlandske indlandsis. Ruten går over tundra, grusveje og selve indlandsisen i et åbent arktisk landskab. Kulden, underlaget og de skiftende forhold stiller særlige krav til løberne. Til gengæld er der langt mellem trafikstøj og tilskuerrækker. Her består selskabet først og fremmest af de andre løbere, den arktiske stilhed og måske en moskusokse i passende afstand.
Løbsdato: 24. – 25. oktober 2026
Destination: Kangerlussuaq, Grønland
Distancer: Maraton, halvmaraton, Polar Bear Challenge (63 km i alt)