Zebra Nature Reserve
Zebra Nature Reserve

Zebra Nature Reserve er et lille Albatros ejet reservat på 500 hektar nær Pretoria uden farligt vildt. Her kan man gå frit omkring mellem giraf, zebra, struds, gnu, impala og en masse andre antiloper.
Reservatet har en høj diversitet af træer og fugle. De farligere dyr finder man i vores krybdyr hus eller på en safari i det store ”Big five” naboreservat Dinokeng (ca. 20 minutters kørsel). Zebra har egne rideheste, børnecamp, boma, Ndebelelandsby, spa, cafe, shop, sø med kanoer, fugleskjul og mange kilometer afmærkede vandrestier. Det er så afgjort lodgen med flest aktiviteter.
Zebra Nature Reserve er traditionelle hotelbygninger fordelt på tre lokationer med egen pool, restaurant, bar: Mountain Lodge (+4*), Stabels (4*), Bush Camp (3*). Zebra er meget familie- og børnevenligt og særdeles velegnet for naturfolk, der kan lide at gå lidt rundt på egen hånd. Her er vi desuden tæt på mange seværdigheder omkring Johannesburg og Pretoria.
Se billeder fra Zebra Nature Reserve
Albatrossernes egne lejre og hytter

Vores bushcamps Khoka Moya, Mantobeni, Ranger Camp, Tarangire Camp (Tanzania) er alle etableret efter samme koncept, der har som målsætning at fastholde safarioplevelsen fra Karen Blixens tid før turismen tog over. Det betyder, at vores camps skal være etableret inden i et originalt naturområde uden indhegning, hvor vilde dyr har fri adgang til campen, der har sine egne vandhuller og vildtskjul. Deltagerne skal have mulighed for at nyde Afrikas storslåede stjernehimmel, lejrbål, roen og nattens lyde. Derfor har vi maksimalt 15 værelser og begrænset elektrisk lys. Til gengæld vil vi gerne nyde moderne komfort, god mad & vin nøjagtigt som baronessen selv.







































































