Tanzania

image

Pas, visum og indrejsekrav Tanzania

Læs om regler ved rejser til Tanzania

Når du rejser med Albatros Travel skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen. Dette krav er i tilfælde af, at der skulle komme ændringer eller uforudsete hændelser på rejsen. Hvis du rejser med et pas der har under 6 måneders gyldighed, vil dette være på eget ansvar.  Alle lande har deres egne regler for gyldigheden på passet og disse kan ses på UM’s hjemmeside: um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum

 

Børn skal være i besiddelse af eget pas uanset alder.

 

Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.

 

 

Det anbefales at ansøge om eVisa hjemmefra. Et “single entry”-eVisa gælder i 90 dage og koster 50 USD plus gebyr. For at ansøge skal du uploade en kopi af dit pas, et pasfoto samt dokumentation for returbillet.


Det er dog også muligt at få visum ved ankomst, da eVisa-hjemmesiden til tider kan være vanskelig at bruge. Visum ved ankomst koster 50 USD, og du skal medbringe et pasfoto samt dokumentation for returbillet. Derudover skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejse og have mindst én blank side.

Du bør ansøge om eVisa til Tanzania senest 20 dage før afrejse.

Klik her for at udfylde eVisa Tanzania:

Klik her for Vejledning til Elektronisk visa til Tanzania:

 

OBS. Hvis du inden 1. oktober 2026 allerede havde købt indrejseforsikring til Zanzibar gælder denne også, hvis din rejse starter i Tanzania Mainland. Det er KUN ved tegning af indrejseforsikring efter 1. oktober 2026, at det er afgørende, om rejsen starter enten i Tanzania eller på Zanzibar.
 

Tanzania og Zanzibar har nu indført krav om en indrejseforsikring, som i begge tilfælde koster 44 USD.

Hvis din rejse går til både Tanzania og Zanzibar, er det kun nødvendigt at købe én af forsikringerne. Det afgørende er, hvor du starter din rejse.

Hvis du eksempelvis rejser til Tanzania Mainland først og derefter videre til Zanzibar, skal du købe Tanzanias indrejseforsikring. Starter din rejse derimod på Zanzibar og fortsætter senere til Tanzania Mainland, skal du købe Zanzibars indrejseforsikring.
 

Tanzanias indrejseforsikring. Forsikringscertifikatet skal medbringes på rejsen. Forsikringen koster i øjeblikket 44 USD.

Klik her for at udfylde din indrejseforsikring

Klik her for Vejledning til Tanzania indrejseforsikring

 

Zanzibars indrejseforsikring. Forsikringscertifikatet skal medbringes på rejsen. Forsikringen koster i øjeblikket 44 USD.

Klik her for at udfylde din indrejseforsikring

Klik her for Vejledning til Zanzibar indrejseforsikring


Du kan løbende holde øje med indrejsekrav via Udenrigsministeriet på um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger.


Vær opmærksom på at indrejsekrav kan ændres med kort varsel og at det i sidste ende altid vil være dit eget ansvar at sikre dig, at du kan indfri de krav til indrejse, der måtte være gældende på afrejsetidspunktet, og skulle du ikke være i stand til dette, så vil rejsen som udgangspunkt være tabt.

Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.

 

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne – for eksempel dine børnebørn – eller hvis du, som biologisk forælder rejser med dine børn uden den anden forælder, så skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige krav om dokumentation ved indrejse til det pågældende land.

 

Som udgangspunkt bør man som rejsende i god tid starte med at kontakte det pågældende lands ambassade eller konsulat og undersøge, hvad der måtte gælde omkring indrejse med mindreårige børn til det aktuelle land.

 

Her fra Albatros skal vi dog uanset, hvad der måtte være af officielle krav til indrejse, kraftigt opfordre alle de af vores gæster, der rejser med mindreårige børn, der enten ikke er ens egne eller, hvor den anden forælder ikke er med på rejsen, til at medbringe børnenes personattester på engelsk og kopi af forældrenes pas samt en samtykkeerklæring fra forældrene eller fra den forælder, der ikke deltager på rejsen.

 

Vi anbefaler kraftigt dette, da vi ind i mellem oplever, at selvom der ikke nødvendigvis eksisterer nogen officielle krav om dokumentation for indrejse med mindreårige børn, så kan eksempelvis flyselskabet stille krav om sådanne dokumenter, og i sidste ende afvise den rejsende, hvis ikke, man kan fremvise disse ved check-in.

 

Så, for at undgå eventuelle problemer, når du rejser sammen med mindreårige børn anbefales det at medbringe dette:

  • Engelsksproget personattest på barnet, ikke ældre end 3 måneder gammel.
  • Kopi af pas for de forældre, der ikke er med på rejsen
  • Engelsksproget samtykkeerklæring fra de forældre, der ikke er med på rejsen


Personattester kan bestilles på https://www.borger.dk/

 

 

Tanzania Rejser

[seeAllTrips]